Vi har brug for en socialt ansvarlig familiepolitik nu

Debatindlæg bragt i Altinget til 29. oktober 2024

Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

En skilsmisse. Voldsomme konflikter med partneren eller ekspartneren. Alvorlig sygdom. Økonomiske problemer. En efterfødselsreaktion. En fyring. Bekymringer for børnenes trivsel.

Vi kan alle blive ramt af en krise, der får korthuset til at vælte og som påvirker hele familien. En krise, hvor vi får brug for hjælp og støtte, så problemerne ikke efterlader dybe spor i vores børn og isolerer os derhjemme. Men hvor går vi hen? Hvem griber os?

Det burde være udgangspunktet for en ny familiepolitik: At sikre at ingen familier i krise falder gennem velfærdssamfundets masker, der i dag er blevet alt for store. For det vil ikke alene øge trivslen i den enkelte familie, men også være en samfundsmæssig gevinst.

Alligevel er fokus helt andre steder i debatten om familiepolitik. Vi hører igen og igen om, at fødselsraten er for lav, og regeringen har brugt det som afsæt til at varsle en ’struktureret debat’ om familiepolitik. Statsministeren har opfordret børnefamilier til at dele deres idéer på Instagram. Moderaterne foreslår mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, Venstre en arbejdslivskommission, SF ekstra sygedage og Konservative bedre muligheder ved hjemmepasning.

Det er rigtig godt, at så mange partier har rettet fokus mod familiepolitikken, men fælles for ideerne er, at de har et for snævert fokus på de områder, der fylder for ressourcestærke familier – arbejdsmarked og fertilitet – og at de grundlæggende problemer dermed forbliver uløste. For dem, der har tid og overskud til at komme med forslag på sociale medier, er sjældent dem, der har det mest akutte behov.

I Mødrehjælpen kender vi familierne med størst behov. Gennem 100 år har vi hjulpet forældre, der er faret vild i livet, og vi har set, hvordan deres udfordringer og behov ændrer sig. Heldigvis er armoden langt mindre i dag end i 1924, da Mødrehjælpen blev stiftet, men vi ser i disse år en udvikling, der går den forkerte vej.

Velfærdsstaten er under pres og samtidig er der markante forskydninger i sårbarhedsbegrebet, som betyder, at antallet af familier, der har brug for hjælp og støtte, stiger. Mange af de familier er blandt dem, der får færre børn end tidligere. Et valg de træffer, fordi de ikke har lyst eller synes, de har råd. Det er altså ikke et fertilitetsproblem for dem, men et aktivt og nødvendigt fravalg. Der er derfor brug for helt andre greb end at fokusere snævert på fertilitetsområdet.

For udfordringerne, som mange sårbare børnefamilier slås med, er langt mere komplekse end tidligere. Og de går ofte på tværs af sundheds-, sociale- og beskæftigelsesområder, og det er vores bærende samfundsinstitutioner ikke gearet til i dag. I Mødrehjælpen møder vi især tre temaer, som får familier til at vakle, og som vi ikke som samfund har formået at sikre ordentlig hjælp til:

Vi ser i disse år, at antallet af sårbare gravide og flere forældre end tidligere har brug for støtte under og efter graviditeten. En undersøgelse fra Falck viste for nyligt, at 18% af alle småbørnsforældre er i risiko for depression og stress. De har brug for hjælp, for barnets første 1000 dage er afgørende. Det er her, de grundlæggende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer udvikles. Og allerede som treårige kan der være op til to års forskel i børns sociale og sproglige kompetencer, hvis de og deres forældre ikke har fået den nødvendige støtte.

En god start på livet er fundamentet for barnets videre trivsel. Det skal vi som samfund sikre, og derfor bør en familiepolitik tage afsæt i barnet allerede inden, det er født.

Økonomi er også afgørende for børns trivsel. I dag vokser 47.200 børn op i fattigdom i Danmark. Hverdagen for de børn er kun blevet hårdere de seneste år, for købekraften er skrumpet voldsomt for deres forældre. Smør, sukker og andre basale dagligvarer er steget med 22% til det højeste niveau nogensinde.

Bekæmpelse af børnefattigdom bør derfor også være et fokusområde i en ny familiepolitik. For vi ved, at et år i fattigdom kan trække spor helt ind i voksenlivet.

Også voldsomme skilsmisser kan sætte dybe spor i et barns liv. Omkring 40% af alle ægteskaber ender i brud, og det betyder, at ca. 1/3 af alle børn oplever, at deres forældre går fra hinanden.

For fire ud af ti forældrepar er bruddet så konfliktfyldt, at de må have hjælp af [Familieretshuset]. Frustration, sorg og stress fylder, og det kan påvirke børnenes trivsel længe. For det tager i snit over et år før, der falder afgørelse i de skilsmissesager, der begynder i Familieretshuset og ender i Familieretten. Dét er lang tid at gå med ondt i maven som barn.

Derfor bør der i en ny familiepolitik også være et selvstændigt fokus på at sikre langt bedre støtte til familier i opbrud og bedre rammer for enlige forsørgere. For alt for mange familier farer vild i systemerne og får ikke den nødvendige støtte i dag.

I Mødrehjælpen står vi klar til at hjælpe familier i krise, ligesom vi har gjort de seneste 100 år, men vi kan ikke løfte opgaven alene.

Der er brug for, at vi i Danmark får en sammenhængende, socialt ansvarlig familiepolitik, som sikrer bedre rammer for alle børnefamilier – også de mest sårbare. Og der er brug for, at en ny familiepolitik kommer hele vejen rundt om børnefamiliers behov og udfordringer. Derfor bør regeringen som første skridt straks nedsætte en familiekommission til at arbejde indgående med området. Vi er klar til at bidrage med løsninger.