Gavekort i Mødrehjælpens butikker

Gavekortene har flere formål, bliv klogere på dem her.

For at flere finder vej til Mødrehjælpens butikker og flere får hjælp, findes der et gavekort, som I kan sælge og anvende i jeres butik. Kortet kan også anvendes som hjælp af foreningen og Mødrehjælpens rådgivere. Rigtig mange mennesker kender og elsker allerede Mødrehjælpens butikker. Vi vil gerne gøre det let og fleksibelt at støtte op om Mødrehjælpens arbejde for børnefamilier og udbrede kendskabet til butikkerne.

Det kan gavekortet hjælpe med til:

  • Når det sælges.
  • Når lokalforeningen/butikken giver det som PR
  • Når lokalforeningen (oftest via bestyrelsen) giver det som støtte (fx i Babystartpakke eller i akutte situationer).
  • Når Mødrehjælpens rådgivere giver det til familier, der har behov for hjælp og støtte.

Gavekort kan indløses i alle Mødrehjælpens butikker uanset hvem, der har udstedt det.

Kortet findes i to udgaver: et nyt i grøn og en ældre udgave i lyserød/lilla. Begge er gyldige.

Gavekortet er nemt at sælge som barselsgave, babyshowergave, fødselsdagsgave til småbørnsfamilien, julegaven, gaven til søster, bror eller datter, der har børn.

Fordele ved at sælge gavekort

  • Det er en god måde at komme i kontakt med nye kunder, og derfor er det med til at markedsføre jeres butik og få flere glade kunder i butikken.
  • Denne nye kunde vil komme igen, og vil sandsynligvis også begynde at donere til butikken.
  • I vil udbrede kendskabet til jeres butik, aktiviteter og udflugter ved at få nye kunder i butikken.
  • Uanset hvor gavekortet er købt, kan det indløses i Mødrehjælpens butikker landet over. På den måde hjælpes vi ad med at få flere mennesker til at finde jeres butik og alle Mødrehjælpens butikker landet over.

Hent vejledning og opslag til sociale medier her.

Har du brugt alle gavekort og brug for flere, kan den grønne udgave bestilles hos Inshop.

Kontakt

Har du spørgsmål, så kontakt frivilligkonsulenten i dit område her.

Kontakt