Julen er børnenes fest, men som skilsmissebarn kan julen også være forbundet med svære følelser og sorg – særligt de første år efter forældrenes brud.
Jeres barn har måske en masse minder fra de juleaftener, hvor I stadig var sammen. Nu skal nye traditioner til at tage form hos mor og far hver for sig, og barnet vil derfor løbende gennem julen blive mindet om, at tiden, hvor I var samlet som familie, er forbi.
Netop fordi julen er en særlig højtid for børn, er det vigtigt, at I får skabt nogle gode, nye rammer for jeres barns jul efter skilsmissen.
Herunder har vi samlet en række råd, som forhåbentlig kan være en hjælp til det.