Når I går fra hinanden, er der en række spørgsmål vedrørende jeres barn, som I sammen skal tage stilling til.
Går I fra hinanden, og har I børn? Få overblik
Her kan du få en introduktion til de spørgsmål, som kan melde sig i forhold til jeres barn, når I går fra hinanden, bliver separeret eller skilt.
Genvej til sidens indhold
Hvis I ikke på egen hånd kan finde frem til fælles svar, kan I bede [Familieretshuset] om hjælp til at nå til enighed. I Familieretshuset bliver I mødt med tilbud om [konflikthåndtering og rådgivning] tilpasset jeres familie. I kan for eksempel bede om en [rådgivnings- og afklaringssamtale] i forbindelse med, at I går fra hinanden, ligesom der også er mulighed for gratis [børnesagkyndig rådgivning], konfliktmægling og [samarbejdskursus] for at hjælpe jer til at løse jeres uenighed på en måde, der er til jeres barns bedste.
Mødrehjælpen tilbyder, at forældre gratis kan få en frivillig bisidder med til møder i Familieretshuset. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte – og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere.
Herunder kan I få en introduktion til de første overvejelser i forhold til barnet, og hvad der skal ske fremover. Det gælder, uanset om I har været gift eller samlevende.
konflikthåndtering og rådgivning
Familieretshuset møder uenige familier, hvor forældrene ønsker at gå fra hinanden, med en konflikthåndterende tilgang. Konflikthåndtering og rådgivning er ikke behandling eller terapi, men en måde at støtte jer i at dæmpe konfliktniveauet, styrke jeres samarbejde om barnets trivsel og hjælpe jer med at løse uenigheder på en måde, som I begge kan acceptere.
Konflikthåndtering og rådgivning gives blandt andet i form af børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og forældrekursus.
rådgivnings- og afklaringssamtale
Inden for de første 3 måneder efter I går fra hinanden, har I mulighed for at få en rådgivnings- og afklaringssamtale med en børnesagkyndig i Familieretshuset. Samtalen skal hjælpe jer i den svære og uvante situation, som et brud er, og at forsøge at sikre et grundlag for samarbejdet om jeres barn.
En rådgivnings- og afklaringssamtale adskiller sig fra børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, idet den har et forebyggende sigte og retter sig mod håndteringen af selve brudsituationen.
børnesagkyndig rådgivning
Familieretshuset tilbyder jer og/eller jeres barn gratis hjælp til at løse problemer om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn. Rådgiverne har tavshedspligt. De oplysninger, der kommer frem under en børnesagkyndig rådgivning, bliver ikke givet videre til sagsbehandleren i Familieretshuset.
Børnesagkyndig rådgivning afholdes som videomøde, hvis du har MitID samt en computer, tablet, smartphone eller lignende med internetadgang. Hvis du ikke har det, kan mødet afholdes fysisk i en af Familieretshusets afdelinger.
Familieretshuset skal også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til forældre, som har en sag om fuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl til behandling i Familieretten, hvor der umiddelbart er udsigt til, at en afgørelse om for eksempel udlevering af barnet fra den ene forælder til den anden vil skulle gennemtvinges med magt. Rådgivningen gives til forældrene hver for sig.
Formålet med den børnesagkyndige rådgivning er i denne forbindelse først og fremmest at undgå at anvende magt. I de sager, hvor der ikke kan opnås enighed, skal rådgivningen hjælpe forældrene med bedre at håndtere de situationer, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden.
samarbejdskursus
På et samarbejdskursus – også kaldet et forældrekursus – vil I sammen med op til 12 andre forældrepar blandt andet få viden og redskaber, der kan hjælpe jer med at samarbejde som skilte forældre. Kurset har et forebyggende fokus og ved at give jer en større forståelse for både jeres egen og jeres barns situation i skilsmissen, arbejder man på at styrke jeres evne til at kommunikere og håndtere konflikter.
Kurset består af to kursusdage af tre timers varighed og afholdes i Familieretshusets afdelingskontorer.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
01 Regler og beslutninger, som berører jeres barn
-
Forældremyndighed
Der sker ikke automatisk ændringer i forældremyndigheden, når I går fra hinanden, bliver separeret eller skilt. De fleste forældre har fælles forældremyndighed og fortsætter med at have det efter en skilsmisse.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal se barnet lige meget, eller at I skal være enige om alt. Modsat gælder det heller ikke, at barnet eksempelvis ikke skal se sin far, hvis moren har forældremyndigheden alene.
Vi har samlet det vigtigste, der er at vide om forældremyndigheden, når I går fra hinanden.
-
Hvor skal barnet bo?
Hvis I har fælles forældremyndighed, er et af de første skridt at finde ud af, hos hvem af jer barnet skal bo fremover.
Ved enighed om barnets bopæl
Hvis I er enige om, hvor barnet skal bo, kan I allerede i forbindelse med, at I går fra hinanden aftale, hvem af jer der skal have bopælen, eller I kan aftale delt bopæl. Aftaler om barnets bopæl kan både være mundtlige eller skriftlige, og der er ingen krav om, at aftalen skal registreres et sted for at være gyldig.Hvis I er enige om, at barnet skal bo hos dig er du bopælsforælder, og den anden forælder er samværsforælder. Barnet er mest hos bopælsforælderen eller lige meget hos jer begge.
Læs om barnets bopæl, og hvad det vil sige at være bopælsforælder og samværsforælder.
Hvis I er enige om, at jeres barn skal have delt bopæl, kan I aftale dette. Det er muligt at få Familieretshuset til at registrere i CPR, at I har delt bopæl, men uanset om I vælger at få det registreret eller ej, kan barnet kun have folkeregisteradresse ét sted. Jeres barn får med andre ord ikke to bopæle i CPR-lovens forstand.
Ved uenighed om barnets bopæl
Hvis I ikke bliver enige om, hvor barnet skal bo, kan I starte en sag i Familieretshuset. Da delt bopæl er en aftale, der kun kan laves mellem jer som forældre, kan hverken Familieretshuset eller Familieretten dog bestemme, at der skal være delt bopæl.Få at vide, hvad du kan gøre, hvis I er uenige om, hvor barnet skal bo.
-
Hvor meget tid skal I have med barnet?
Samvær er et ord for den kontakt, der er mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor sammen med – altså samværsforælderen. Først når I har fundet ud af, hvem barnet skal bo hos, kan I aftale samværet.
Jeres barn har ret til kontakt med jer begge to, når I flytter fra hinanden, og I er sammen ansvarlige for at sikre en god kontakt.
Læs artiklen Samvær med barnet, når I går fra hinanden, eller find eksempler på, hvordan I kan indrette samværet med barnet, når I går fra hinanden.
Du kan også finde råd og vejledning, hvis I er uenige om samværet?
-
Børnebidrag
I har som forældre pligt til at forsørge jeres barn, uanset om I bor sammen eller ej. Den af jer, der har barnet boende og forsørger det, vil normalt have krav på børnebidrag fra den anden forælder.
Læs om børnebidrag, når I går fra hinanden.
