Når jeres barn bliver født, skal det fastslås, hvem der er barnets far. Med faderskabet får barnet rettigheder i forhold til faren og kendskab til sin biologiske baggrund.
Faderskab, når I ikke er gift eller bor sammen
Få overblik over, hvordan faderskabet bliver bestemt, og hvad det indebærer.
Genvej til sidens indhold
01 Faderskabet indebærer blandt andet…
- at barnet og faren har arveret efter hinanden
- at faren skal deltage i forsørgelsen af barnet
- at faren kan få del i forældremyndigheden
- at faren kan få [samvær] med sit barn
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
02 Faderskab og forældremyndighed
Hvis I aldrig har været gift eller boet sammen, medfører det ikke automatisk [fælles [forældremyndighed]], at faren anerkender faderskabet. I kan selv aftale fælles forældremyndighed, hvis I ønsker det.
Bemærk: I får dog automatisk fælles forældremyndighed, når faderskabet er fastslået, hvis I på noget tidspunkt har haft fælles folkeregisteradresse i løbet af de sidste 10 måneder, inden barnet kom til verden.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
-
Er I enige om faderskabet og ønsker fælles forældremyndighed?
Når jeres barn er født, kan I udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på borger.dk. Så er det slået fast, hvem der er far, og I får fælles forældremyndighed.
Hvis I gerne vil have faderskabet og fælles forældremyndighed registreret, inden barnet bliver født, kan I udfylde og indsende omsorgs- og ansvarserklæringen digitalt til Familieretshuset.
Bemærk, at det er en fordel at få godkendt faderskabet allerede under graviditeten for at undgå, at faren får problemer med godkendelse af barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.
-
Er I enige om faderskabet og ønsker ikke fælles forældremyndighed?
Moren udfylder blanketten ”morens oplysninger til sagen” (faderskabsblanket 3), og faren udfylder blanketten ”anerkendelse af faderskab” (faderskabsblanket 4). Derefter sender I blanketterne digitalt til Familieretshuset samtidig.
Bemærk dog, at I automatisk får fælles forældremyndighed, når faren anerkender faderskabet, hvis I har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnet kom til verden.
Anerkendelsen af faderskabet uden fælles forældremyndighed kan også ske før fødslen, og det er en fordel at få godkendt faderskabet allerede under graviditeten for at undgå, at faren får problemer med godkendelse af barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.
-
Hvis faderskabet ikke er kommet på plads omkring fødslen
Familieretshuset starter en faderskabssag
Bliver faderskabet ikke registreret eller anerkendt i forbindelse med barnets fødsel, starter Familieretshuset en faderskabssag. Familieretshuset beder moren oplyse, hvem der er den mulige far eller de mulige fædre til barnet. Hvis moren kun oplyser én mulig far til barnet, skriver Familieretshuset til denne mand for at finde ud af, om han vil anerkende faderskabet.
Hvis han ikke vil anerkende faderskabet til barnet, eller hvis moren har nævnt flere mulige fædre, skal der laves en dna-test. Det kaldes en retsgenetisk undersøgelse. Undersøgelsen kan vise, hvem der er far til barnet, og denne mand kan efterfølgende anerkende faderskabet overfor Familieretshuset.
Hvis manden ikke vil anerkende, at han er faren, eller hvis moren eller de mulige fædre ikke vil medvirke til en retsgenetisk undersøgelse, bliver sagen sendt til Familieretten. Familieretten kan beslutte, at der skal tages prøver til en dna-undersøgelse.
03 Morens oplysningspligt om faderskab
Hvis faderskabet ikke bliver registreret eller anerkendt over for [Familieretshuset] i forbindelse med barnets fødsel, har moren pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Oplyser hun ikke det, bliver hun kaldt til møde i Familieretshuset, senest fire måneder efter hun har født.
Hvis Familieretshuset på mødet vurderer, at moren ikke ved, hvem der er eller kan være far, kan Familieretshuset afslutte sagen, uden at faderskabet bliver fastslået.
Hvis Familieretshuset vurderer, at moren ikke vil oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet, vil Familieretshuset normalt sende sagen til [Familieretten].
Familieretten kan idømme moren en bøde, hvis hun nægter at fortælle, hvem faren er.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
04 En (mulig) fars ret til at starte en sag
Hvis en mand har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har han som udgangspunkt ret til at få undersøgt, om han er barnets far. Han skal henvende sig til [Familieretshuset] hurtigst muligt og inden seks måneder efter barnets fødsel.
Du kan læse mere i vores tema om at blive forældre, når man ikke bor sammen.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
