Selvom I ikke skal være sammen som par, er I stadig fælles om at være forældre til jeres barn, og i langt de fleste tilfælde vil det være bedst for barnet, at det får mulighed for at have kontakt med jer begge.
Sådan kan barnet se jer begge, når I går fra hinanden
Kontakt rådgivningen
Få rådgivning og støtte
Kontakt rådgivningen
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Ring op til en rådgiver
Skriv til en rådgiver
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Der er mange forskellige måder at fordele tiden med barnet mellem jer, hvis I ikke bor sammen eller er ved at gå fra hinanden.
Genvej til sidens indhold
01 Samvær med barnet
Når I har besluttet, hvem af jer der er bopælsforælder, skal I finde ud af, hvor meget [samvær] den anden forælder – altså samværsforælderen – skal have med barnet. Der er ingen regler for, hvordan I skal indrette jer, bortset fra at barnet som udgangspunkt skal se jer begge. Det gælder, uanset hvor barnet bor, og hvem der har forældremyndigheden.
Samværet skal have et omfang der passer lige præcist til jeres barn. At I har [fælles [forældremyndighed]] er ikke ensbetydende med, at barnet skal være lige meget hos jer begge.
På Familieretshusets hjemmeside kan du læse en guide til samvær.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
02 At lave en samværsaftale
Mange skilsmisseforældre laver mundtlige aftaler om samværet. Andre vælger at lave en skriftlig samværsaftale, hvor der står, hvor meget barnet er hos samværsforælderen.
Er I uenige om samværet, kan [Familieretshuset] eller [Familieretten] fastsætte en samværsordning.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på, hvordan man kan indrette sig som skilsmissefamilie.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
03 Tre forskellige samværsordninger
-
Mere tid hos den ene forældre
Mange forældrepar beslutter sig for en ordning, hvor barnet tilbringer forlængede weekender – typisk hver anden – i et fast interval hos samværsforælderen. Eksempler herpå kan være en 9/5 ordning, en 10/4 ordning eller en 12/2 ordning.
Når man laver samværsaftaler eller afgørelser, tæller man antallet af overnatninger hos hver af forældrene i en 14 dages periode. Det vil med andre ord sige, at en 9/5 ordning betyder, at barnet har 9 overnatninger hos bopælsforælderen og 5 overnatninger hos samværsforælderen. Denne type ordning kan være en måde at skabe ro og stabilitet i barnets liv, idet barnet har sine hverdagsrutiner primært det ene sted. Den kan være god, især hvis I bor langt fra hinanden eller har problemer med at samarbejde.
Er barnet ikke ret gammelt, vil det typisk være sådan, at samværsforælderen ser barnet i kort tid, men flere gange om ugen.
-
Lige meget tid hos begge forældre
Nogle forældrepar vælger, at barnet skal bo på skift hos forældrene, en uge eller to hvert sted i en såkaldt deleordning. Deleordninger (7/8 eller 8/6) er blevet mere almindelige de senere år, og i dag bor 41% af alle børn i skilsmisser på denne måde.
Hvis I vælger denne løsning, stiller det store krav både til jer som forældre og til barnet. Det kræver blandt andet:
- At I kan samarbejde og er enige om, hvordan I vil opdrage barnet
- At I bor tæt på hinanden, så barnet kan komme i skole og se sine venner hos jer begge
- At barnet kan trives i en deleordning uden at få stress eller føle rodløshed
-
Forskellige samværsordninger for søskende
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE) har lavet en undersøgelse blandt skilsmissebørn i deleordninger. En central konklusion i rapporten er, at både små og store børn lægger stor vægt på at kunne følges med deres søskende. Det skyldes, at søskende udgør en stabilitetsfaktor, og at de finder en tryghed i hinanden – også selvom de skændes, som søskende nu gør.
Nogle forældre vælger alligevel, at søskende har forskellige samværsordninger. Det kan fungere i nogle situationer afhængigt af børnenes forskellige behov. For eksempel kan et mindre barn have brug for hyppigere skift end et større barn, fordi det ellers kommer til at savne den anden forælder.
04 Ferier og højtider
Det er en god idé også at aftale, hvordan jeres barn skal se samværsforælderen i ferier og helligdage.
LÆS OGSÅ: Sådan kan jeres barn reagere på [samvær].
Artiklen er senest opdateret den 6. oktober 2025.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Ring op til en rådgiver
Skriv til en rådgiver
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
