Hvad betyder forældresamarbejdet for jeres barns trivsel?

Som forældre vil I stort set altid være de to mest betydningsfulde mennesker i jeres barns liv.

Selv små børn er ofte bevidste om, at de stammer fra både deres mor og deres far. Jeres barn kan derfor komme til at føle sig ramt, hvis I kritiserer eller taler grimt om hinanden, mens barnet hører det. Altså opfatte jeres ord, som om de også er rettet mod barnet selv.

Det kan være svært at rumme for barnet at føle sig kritiseret, særligt når kritikken kommer fra egne forældre. Vær af den grund opmærksom på ikke at inddrage barnet i jeres indbyrdes konflikter.

Det kan skabe stor forvirring hos jeres barn, hvis I inddrager barnet i jeres forskellige oplevelser af situationen efter skilsmissen eller udtaler jer negativt om barnets anden forælder og de ting, han eller hun gør.

For hvad er rigtigt og forkert? Hvem taler sandt?

Undgå også at stille hinanden i et dårligt lys over for barnet. Hvis barnet hører den ene af jer beskylde den anden for, at I ikke længere er sammen, eller for ikke at være en god nok forælder, kan barnet komme til at tvivle på sin egen dømmekraft. Barnet kan også opbygge en mistillid til den ene af jer eller til jer begge. Det kan føre til en loyalitetskonflikt, som du kan læse mere om i det næste punkt.

Hvis I som forældre inddrager barnet i jeres indbyrdes konflikter ved for eksempel at fortælle barnet om jeres uenigheder, ved at omtale hinanden negativt over for barnet eller ved at lade jeres barn være budbringer af meddelelser til hinanden, så kan jeres barn føle sig splittet. Det kan føle sig tvunget til at tage parti eller presset til at vælge imellem jer, og er det jer begge, der på denne måde inddrager barnet, vil det kun gøre det endnu mere forvirrende for barnet.

Indblandingen af barnet gør, at jeres indbyrdes konflikter forplanter sig som konflikter i barnet selv, og det kan ende i det, man kalder en loyalitetskonflikt, hvilket er usundt for både barnets trivsel og dets udvikling.

Er jeres barn fanget i en loyalitetskonflikt kan det have svært ved at give udtryk for sine egne følelser, ønsker og behov. Det kan for eksempel komme til udtryk i situationer, hvor barnet bliver hørt i forbindelse med samvær, sommerferie, fødselsdag eller andet. Barnet er måske bange for at sige, hvad det virkelig ønsker, af frygt for at en af jer kommer til at tro, at det foretrækker den anden forælder. Og det kan være mere optaget af hensynet til, hvad I hver især ønsker, for ikke at gøre jer vrede eller skuffede, og skubber derfor sine egne behov i baggrunden.

Barnet kan også have svært ved at tale åbent og frit om den anden forælder og om de gode og sjove oplevelser, de har sammen, eller om de ting, der er svære efter skilsmissen. Det kan være enormt ensomt for et barn at være i sådan en position, hvor det ikke kan tale frit og dele de oplevelser eller følelser, der fylder.

Jeres barn har brug for, at I som forældre giver plads til, at barnet kan holde af både mor og far samt af eventuelle bonusforældre og bonussøskende.

Har I som forældre et meget dårligt samarbejde med et højt konfliktniveau, og forsøger en af jer at få barnet til at vælge side, kan det resultere i, at barnet tager afstand fra den anden forælder og måske helt afbryder kontakten.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan I taler om den anden forælder, når barnet er i nærheden og kan høre det. Undgå at omtale den anden forælder negativt, også over for venner og familie, når barnet er til stede. Fortæl heller ikke barnet, at den anden forælder er skyld i problemer som sorg eller økonomiske udfordringer. Undgå også alvorlige beskyldninger om, at den anden forælder er misbruger, psykisk syg eller ikke passer godt nok på barnet.

Den slags beskyldninger kan resultere i, at barnet bliver utrygt ved den anden forælder og derfor ikke ønsker samvær eller kontakt. Samtidig kan det svække barnets evne til at mærke sine egne behov og sætte grænser. Og barnet kan ende med at føle skyld, skam og modsatrettede følelser over for den anden forælder.

Nogle børn kan gradvist begynde at vælge side i forældrenes konflikt.

Det kan skyldes, at barnet er mere knyttet til eller tryggere ved en af jer, men det kan også være et udtryk for, at barnet oplever, at den ene af jer skaber problemer og modarbejder den anden.

Barnets valg kan også være et udtryk for, at jeres dårlige samarbejde har stået på i lang tid og er så belastende, at barnet ikke længere kan holde til at stå fanget i midten og derfor føler, at det er nødvendigt at vælge side og afbryde kontakten helt med en af jer.

For de fleste børn vil det være et meget svært fravalg. At barnet alligevel vælger side er et udtryk for, at alternativet – altså at være fanget i jeres konflikt – er endnu værre for barnet.