Vi møder resultatet af den psykiske vold, når et barn kontakter BørneTelefonen om psykisk vold, har overværet vold i hjemmet, tager ophold på krisecenter med en forælder eller er i behandlingsforløb hos flere af vores organisationer.
Den vold, børnene oplever, giver ikke blå mærker, men arrene på sjælen er mindst lige så slemme. Det er følelsesmæssig manipulation, trusler, ydmygelser, nedværdigende kaldenavne, konstant og vedvarende skældud og oplevelsen af at blive de voksnes syndebuk for de mindste fejl. Nogle børn ved ikke, at psykisk vold er forkert og strafbart. Nogle frygter, at volden eskalerer, hvis de fortæller om den, og andre er bange for, hvad det har af konsekvenser for forældrene.
I dag er det fem år siden, det blev strafbart at udøve psykisk vold. Alligevel er der få anmeldelser og endnu færre domme. Tal fra Justitsministeriets forskningskontor viser, at over 100.000 personer angav at være udsat for psykisk vold i 2022, og anmeldelsestilbøjeligheden – dvs. sandsynligheden for, at psykisk vold politianmeldes – er kun på 11 procent, hvilket er meget lavere end for både fysisk vold og voldtægt(1). Af de sager, der blev anmeldt, var det sidste år færre end hver tiende anmeldelse for psykisk vold, der førte til en dom i retten(2), og der har været meget få domme, hvor nogen er kendt skyldig i psykisk vold mod børn(3). Det vidner om, at der er lang vej endnu, før den psykiske vold er sidestillet med den fysiske.
Vi organisationer spørger derfor i dagens anledning: Beskytter loven i tilstrækkelig grad mod psykisk vold? Og beskytter den særligt børn godt nok?