Organisationer: Lov om psykisk vold beskytter ikke voldsudsatte børn godt nok

Debatindlægget er skrevet i samarbejde med Elsebeth Kirk Muff, Lev Uden Vold, Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet, Eva Kjer Hansen, Dialog Mod Vold, m.fl. og blev bragt i Berlinske 1.4.2024

Vi møder resultatet af den psykiske vold, når et barn kontakter BørneTelefonen om psykisk vold, har overværet vold i hjemmet, tager ophold på krisecenter med en forælder eller er i behandlingsforløb hos flere af vores organisationer.

Den vold, børnene oplever, giver ikke blå mærker, men arrene på sjælen er mindst lige så slemme. Det er følelsesmæssig manipulation, trusler, ydmygelser, nedværdigende kaldenavne, konstant og vedvarende skældud og oplevelsen af at blive de voksnes syndebuk for de mindste fejl. Nogle børn ved ikke, at psykisk vold er forkert og strafbart. Nogle frygter, at volden eskalerer, hvis de fortæller om den, og andre er bange for, hvad det har af konsekvenser for forældrene.

I dag er det fem år siden, det blev strafbart at udøve psykisk vold. Alligevel er der få anmeldelser og endnu færre domme. Tal fra Justitsministeriets forskningskontor viser, at over 100.000 personer angav at være udsat for psykisk vold i 2022, og anmeldelsestilbøjeligheden – dvs. sandsynligheden for, at psykisk vold politianmeldes – er kun på 11 procent, hvilket er meget lavere end for både fysisk vold og voldtægt(1). Af de sager, der blev anmeldt, var det sidste år færre end hver tiende anmeldelse for psykisk vold, der førte til en dom i retten(2), og der har været meget få domme, hvor nogen er kendt skyldig i psykisk vold mod børn(3). Det vidner om, at der er lang vej endnu, før den psykiske vold er sidestillet med den fysiske.

Vi organisationer spørger derfor i dagens anledning: Beskytter loven i tilstrækkelig grad mod psykisk vold? Og beskytter den særligt børn godt nok?

Der er to former for psykisk vold mod børn. Den ene er direkte psykisk vold, som rammer barnet selv, og så er der den vold, som barnet er vidne til. Begge dele er alvorligt og har store konsekvenser for barnet. Tal fra VIVE viser, at ca. fem procent af børn og unge bliver udsat for psykisk vold i hjemmet, og en tilsvarende andel overværer vold i hjemmet(4).

I Danmark er bestemmelsen om psykisk vold ikke blevet brugt tilstrækkeligt, når børn systematisk overværer vold i hjemmet. Det er vi nødt til at kigge nærmere på, når nu vi ved fra undersøgelser, at børn og unge kan tage lige så meget skade af at overvære familiemedlemmer blive udsat for vold, som når barnet er den, volden er rettet imod(5).

I Danmark har fokus tidligere været meget på fysisk vold og seksuelle overgreb. Og da lovgivningen om psykisk vold blev indført, kredsede debatten om psykisk partnervold. Det skal understreges, at psykisk vold fortsat er den mest udbredte form for partnervold med store konsekvenser for tusindvis af voksne. Men vi må samtidig konstatere, at ønsket om at sidestille psykisk vold med fysisk vold endnu ikke er blevet indfriet. Særligt ikke, når personen, som er udsat for psykisk vold, er et barn.

Bevisbyrden i sager om psykisk vold mod børn kan være svær at løfte, og der har siden lovens indførsel været behov for at løfte vidensniveauet om psykisk vold hos et bredt udsnit af myndigheder. Det er en bunden opgave, at loven bruges mere konsekvent, og at alle fagpersoner, der møder børnene, har et grundlæggende kendskab til mekanismerne i psykisk vold, så de kan få øje på det.

En undersøgelse fra Børns Vilkår har vist, at hver tredje voksne i Danmark ikke ved, at psykisk vold er strafbart(6). Der mangler oplysning om emnet på samfundsniveau, så flere voksne kan hjælpe børn med at håndhæve deres ret til ikke at blive udsat for psykisk vold.

Danmark har – modsat både Sverige og Norge – ikke en politisk handlingsplan for, hvordan vold mod børn i familien bliver stoppet. Det bør vi få, og den bør også omfatte psykisk vold mod børn. Ligesom den bør omfatte nationale kampagner om psykisk vold, så naboen, fodboldtræneren og skolelæreren ved, hvad psykisk vold er, og hvordan det kan tage sig ud. Samtidig har vi brug for politisk prioritering, så myndighedspersoner har tid og ressourcer til at hjælpe voldsudsatte børn, også udover den akutte fase. Og vi har brug for, at hele retsvæsnet får mere viden om psykisk vold.

Psykisk vold i hjemmet er dybt skadeligt for dem, der bliver ramt, men det er også et omfattende samfundsproblem – både hvad angår voksne og børn. Der er et akut behov for, at der bliver skabt politiske løsninger og investeret langsigtet i området. For mens vi bare venter på, at loven ”virker’, er der børn, der bliver svigtet og får frarøvet deres barndom.

(1) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022 justitsministeriet.dk

(2) https://nyheder.tv2.dk/2023-12-22-ekspert-kalder-nye-tal-om-psykisk-vold-for-mystiske

(3) https://www.altinget.dk/boern/artikel/faa-domme-for-psykisk-vold-mod-boern-loven-bliver-ikke-bragt-i-spil

(4) https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-vold-mod-boern-i-hjemmet-kx058rzl/

(5) Psykisk vold mod børn i hjemmet – Et vidensgrundlag. Af Mai Heide Ottosen, Signe Frederiksen & Sofie Henze-Pedersen, VIVE. 2020

(6) Hver tredje voksen ved ikke, at psykisk vold er strafbart – Børns Vilkår bornsvilkar.dk