I stedet er det ofte de ressourcestærke familier, der får lov at sætte dagsordenen. Det er fortællinger om det store pres over de mange forventninger, de oplever, at man skal leve op til for at være en succes som forælder. Forventninger, som perfekthedskulturen på bl.a. sociale medier og en overvældende informationsstrøm har været med til at skabe. Der er ingen tvivl om, at det er en reel udfordring, men det er også et kulturelt problem, som kalder på kulturelle – ikke strukturelle – ændringer.
For strukturelt er der heldigvis sket mange forbedringer for familierne gennem de seneste år: Vi har fået bedre barsel, mere fritid og større fleksibilitet på arbejdet. Men det er forbedringer, som mange enlige forsørgere ikke har fået gavn af. Tværtimod udspringer mange af deres udfordringer ved, at de skal få en hverdag til at fungere i en struktur indrettet til to voksne i hjemmet.
I Mødrehjælpen møder vi hver dag forældre, der står alene med det primære ansvar. Over halvdelen af dem, der henvender sig i vores rådgivning, er enlige forsørgere. Og de har brug for rammer, der understøtter et familieliv med én forsørger. Derfor har vi tre konkrete forslag:
- Giv enlige forsørgere ret til flere barnets sygedage. Det vil gøre det lettere at få hverdagen til at hænge sammen.
- Giv enlige forsørgere med lavindkomstjob et fritidsfradrag og etabler fritidspas og -vejledere i alle landets kommuner. Det vil sikre, at flere børn får adgang til positive fællesskaber.
- Tilbyd enlige forsørgere, der er udfordret af alvorlig sygdom eller mistrivsel i familien, familiehjælp. Det vil lette presset i en udfordrende hverdag.
For vi er som samfund nødt til at ændre kurs. Ikke ved at tale problemerne op – men ved at handle der, hvor der reelt er problemer. Derfor har vi brug for en samlet, socialt ansvarlig familiepolitik, der skal rumme alle familietyper – også dem, der står alene.