Børnefattigdommen stiger i Danmark – nu må politikerne i arbejdstøjet

Af Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Arbejdsløsheden er historisk lav og også langtidsledigheden har taget et drastisk dyk. Flere end nogensinde er i arbejde. Økonomien er ’bomstærk’, som finansministeren ved flere lejligheder har udtrykt det.

Alligevel er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget for første gang i fem år, så 49.453 børn i dag lever i fattigdom. Det er uværdigt, at politikerne på den måde efterlader de allermest sårbare børn på perronen.

Normalt ville antallet af børn i fattigdom ellers blive reduceret, når et lands økonomi forbedres, men på grund af politiske prioriteringer, er udviklingen gået den anden vej, indikerer en ny analyse fra Kraka. For mens der i lavkonjunkturen i 2015 var 43.000 børn, der ifølge Danmarks Statistik voksede op i fattigdom, gælder det altså for flere børn i dag.

For de børn er hverdagen voldsomt presset. Mange oplever dårligere trivsel, dårligere sundhed end kammeraterne og at stå udenfor vigtige fællesskaber i skolen og fritiden – for der er hverken råd til at gå til fodbold eller invitere til fødselsdag for klassen.

En mor fortæller fx: ’Alle penge går til helt basale ting til mit barn og husholdning, selvom jeg oftest køber brugt og datovarer og sælger brugbare ting. Da der var gymnastikopvisning, var forældreentreen 75 kr., hvilket for nogen er en bagatel. Men for mig var det et problem, fordi mit budget til hele ugen var 350 kr., hvilket i forvejen ikke kan lade sig gøre.’

Hun er en af dem, der har deltaget i en netop offentliggjort rundspørge foretaget i vores Familiepanel. Familiepanelet består af over 2.200 familier, som tidligere har benyttet et af Mødrehjælpens tilbud, og her svarer 69% af deltagerne, at de undlader at købe frugt og grønt, fordi pengene ikke rækker. 60% har inden for de seneste tre måneder sprunget et måltid over, fordi de ikke havde råd og 61% har droppet at købe lægeordineret medicin af samme årsag.

I de familier vokser bekymringerne i denne tid, hvor julen står for døren, for når pengene i forvejen er små, så er ekstra udgifter til julegaver, juletræ og julemad uoverskuelige. Risikoen for ikke at kunne holde jul giver søvnløse nætter for både store og små.

I vores rundspørge fortæller knap 90% således, at de i nogen eller høj grad er bekymrede for, om de har råd til at holde jul. En mor fortæller fx: ’Vi har ikke juletræ, det er sparet væk. De år, vi får afslag på julehjælp, må børnene undvære julegaver og vi får kylling i stedet for and.’

I det lys er det ikke overraskende, at vi igen i år oplever et stort behov for Mødrehjælpens julehjælp. Sidste år satte vi en kedelig rekord, da over 24.000 søgte om julehjælp hos os, og i år har endnu flere, 25.300 familier, søgt om hjælpen.

Vi – og flere andre julehjælpsorganisationer – samler i disse uger ind på livet løs, og danskere fra hele landet støtter med det, de kan. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Der er brug for, at man fra politisk hold tager børnefattigdom langt mere alvorligt, for vi ved, at bare et år i fattigdom i barndommen, sætter spor ind i voksenlivet og øger risikoen for dårligere helbred, kortere uddannelse og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det kunne man have gjort ved at lave en langt mere ambitiøs kontanthjælpsaftale end den, man vedtog sidste år. Når den træder i kraft til sommer, vil den hjælpe nogle familier bedre på vej, men den forsømmer at løfte nok børn ud af fattigdom – DR har tidligere belyst, at aftalen kun løfter 4.000 børn ud af fattigdom og først i 2045. Det er uambitiøst.

Men selvom kontanthjælpsaftalen desværre er lukket, er der stadig mange knapper at skrue på, hvis vi som samfund vil hjælpe børn ud af fattigdom. Derfor har vi sammen med 20 andre organisationer netop lavet et udspil til en handleplan mod børnefattigdom med 40 konkrete forslag.

Forslagene er et 360-graders blik på børns oplevelse af fattigdom og afsavn i både hjemmet, daginstitutioner, skole og fritidslivet, og det fokuserer også på børnenes sundhed og familiernes økonomiske situation. Det er med andre ord et katalog af værktøjer. For der er brug for, at vi som samfund i stedet for alvor investerer i at bekæmpe børnefattigdom.

Nu er det tid til, at politikerne kommer i arbejdstøjet.