Med aktiviteten Gravidcafé ønsker Mødrehjælpen at tilbyde en aktivitet, der giver mulighed for at indgå i et socialt fællesskab med andre gravide. Hver gang vil der være et tema for samalen, som fx graviditet og kroppens forandring, amning eller naturlig smertelindring ved fødsel. Der kan også være konkrete aktiviteter eller kreative elementer såsom gravidyoga, bækkenbundstræning, strik til baby eller at male på babys første bodystocking. Gravidcaféen indeholder altså konkret viden og læring om graviditet og fødsel med fokus på samtale og nærvær med andre gravide.
Gravidcafé
Her på siden finder I materialer og inspiration til at opstarte aktiviteten ”Gravidcafé”, der er en netværksskabende aktivitet målrettet gravide.
-
Formålet med Gravidcafé
- At tilbyde lokal aktivitet og fællesskab med andre gravide
- At styrke kvindes/familiens netværk
- At kunne spejle sig i andre gravide og deres erfaringer
- At kunne dele bekymringer, tvivl, usikkerheder og glæder
- At styrke viden om en tryg og sikker fødsel
-
Målgruppe
-
Struktur og rammer
Aktiviteten tager udgangspunkt i samtale og erfaringsudveksling mellem en gruppe gravide og varer ca. 2 timer alt efter antal deltagere. Den kræver desuden et lokale, der kan være et hyggeligt samtalerum og som er centralt placeret i byen og nemt tilgængeligt i forhold til offentlig transport.
Det anbefales at være max 8-10 deltagere og max 2 caféværter hver gang, eller 1 frivillig og 1 fagprofessionel. Aktiviteten kan afholdes ugentligt eller hver 14. dag, så deltagerne har mulighed for at deltage flere gange inden fødsel samt har mulighed for at danne netværk med andre deltagere.
-
Frivillige caféværter
Gradvidcaféen faciliteres af frivillige med kompetencer indenfor gruppeledelse eller andet pædagogisk arbejde med et formål om at skabe et trygt og sikker rum for samtale mellem deltagerne. Fagprofessionelle inddrages til de faglige emner og kan fx være en jordemoder, sundhedsplejerske, fysioterapeut eller anden med faglige kompetencer indenfor gravid- og fødselsområdet, frivillig eller i arbejde.
Læs mere om opstarten af aktiviteten i den fulde aktivitetsbeskrivelse øverst på siden.
Råd
Det digitale univers engodstart.dk
Mødrehjælpen har opbygget et digitalt univers på hjemmesiden engodstart.dk, hvor gravide og småbørnsforældre kan finde viden, inspiration og rådgivning. Alt indhold er lavet i samarbejde med fagpersoner og med fokus på den gode start som familie. Siden har flere artikler og videoforløb målrettet gravide og den nye start på familielivet. Det er emner, der kan benyttes som indhold i gravidcaféen herunder viden om amning/flaske, tiden efter fødsel, efterfødselsreaktioner, kejsersnit og fysisk træning af krop og bækkenbund.
Brug indholdet på siden i aktiviteten og henvis forældre til det digitale univers, hvor de selv kan finde viden, når tvivlen melder sig.
Få hjælp til at starte 1000 Dages aktiviteter
-
1000 dages aktiviteter
Mødrehjælpen indgik i 2019 et partnerskab med Egmont Fonden om barnets første 1000 dage.
1000 dage-programmet består af en række lokale aktiviteter målrettet gravide og småbørnsforældre i alderen 0-3 år. I begyndelsen af 2021 blev engodstart hjemmesiden lanceret med et digitalt univers, hvor forældre kan søge viden, råd og vejledning til hverdagen med små børn.
Aktiviteter i lokalforeninger
Et vigtigt element i 1000 Dage partnerskabet er frivillige aktiviteter, der skal være den lokale støtte og danne netværk for gravide og småbørnsforældre. Nu kan I få konsulentstøtte til at starte jeres aktiviteter op!
I kan opstarte 3 forskellige aktiviteter målrettet gravide og småbørnsforældre:
Gravidcafé
Babycafé
Leg & Bevægelse -
Få konsulentstøtte
Ønsker I at opstarte 1000 Dages aktiviteter, kan I få hjælp, støtte og sparring til:
- Planlægning af konkrete aktiviteter og aktivitetsforløb
- Markedsanalyse af eksisterende aktiviteter i lokalområdet
- Hjælp til rekrutteringsstrategi både målrettet frivillige og familier
- Udvikling af PR-materialer og annoncering på Facebook
- Udlevering af legekasse med forskelligt sansemotorisk legetøj, der kan benyttes i mange aktiviteter – så længe lager haves.
- Økonomi i begrænset omfang til jeres første aktivitetsforløb