Beboerindskudslån – hvis du skal flytte i almen bolig

Tre faktorer spiller ind, når du søger om beboerindskudslån:

• Din indkomst: Du kan som hovedregel få beboerindskudslån, hvis din husstandsindkomst ligger under en bestemt grænse, som ændrer sig hvert år. Se, hvor stor din husstandsindkomst må være på borger.dk
• Boligtype: For at få beboerindskudslån skal du bo i en almen bolig, hvilket betyder, at det skal være en bolig i en boligforening
• Boligens alder: Boligen må tidligst være taget i brug den 1. april 1964

Få overblik over de forskellige typer støtte, man kan få fra det offentlige.

Du kan ikke få beboerindskudslån, hvis du efter din kommunes samlede vurdering ikke har behov for lånet. For eksempel hvis du:

• Har formue nok til at betale indskuddet, eller hvis din indkomst kun midlertidigt ligger under indkomstgrænsen
• Allerede bor i en tilfredsstillende bolig i samme kommune eller byområde
• Har en husleje på mere end halvdelen af din husstandsindkomst
• Ikke har betalt din gæld på et tidligere beboerindskudslån

Selvom din indkomst er højere end den fastsatte grænse, kan kommunen alligevel vælge at give dig et beboerindskudslån eller stille garanti, så du kan tage et lån i banken. Denne type lån kaldes frivillige lån, fordi kommunen selv kan vælge, om den vil yde dem.

De første fem år skal du ikke betale renter eller afdrag på lånet. Derefter skal lånet betales tilbage til kommunen. Der lægges 4,5 procent på om året i rente, mens du betaler tilbage.

Hvis du bor i lejlighed, skal tilbagebetalingen ske i løbet af 10 år. Hvis du bor i et enkeltværelse, skal du betale lånet tilbage i løbet af fem år. Hvis du flytter fra din bolig, inden du har betalt lånet, skal boligselskabet betale indskuddet tilbage til kommunen, og du skal betale en eventuel restgæld til kommunen.

Læs mere om beboerindskudslån på borger.dk.

På Ankestyrelsens hjemmeside kan du finde en gennemgang af reglerne om kommunernes pligt til at yde beboerindskudslån.