Formuefællesskab, særeje og ophørsdag – hvad betyder ordene?

Din bodel består af alt, hvad du ejer (uanset om du har haft det med ind i ægteskabet eller anskaffet det under ægteskabet), fratrukket det, du skylder. Det samme gælder for din ægtefælle.

Et formuefællesskab består derfor af to bodele.

En bodel er positiv, hvis man ejer mere, end man skylder. En bodel er negativ, hvis man ejer mindre, end man skylder.

En bodeling betyder kort fortalt, at I skal gøre hver jeres formue og gæld op og regne ud, hvor meget I hver især skal have, og hvordan jeres ejendele skal fordeles imellem jer.

En bodelingsaftale er en skriftlig aftale om, hvordan boet skal deles, som underskrives af jer begge. Det er ikke påkrævet, at man skal lave en bodelingsaftale, og der findes heller ingen regler for, hvad den skal indeholde.

For at undgå, at der senere opstår uenigheder om, hvorvidt boet er delt, om alt er kommet med, om aftalen er rimelig og så videre, er det dog en god idé at lave en grundig bodelingsaftale.

Aftalen bør indeholde en oversigt over alt, hvad I ejer og skylder (aktiver og passiver), og en angivelse af, hvem der skal have hvad.

Juridisk kaldes formue og gæld for aktiver og passiver.

• Aktiver er alt det, der har en værdi (for eksempel en ejerbolig, en bil eller en opsparing).
• Passiver er gæld (for eksempel et boliglån, et billån eller et familielån).

Er I blevet gift i Danmark, har I automatisk fået det, man juridisk kalder et formuefællesskab. Formuefællesskab betyder ikke – som mange ellers tror – at I ejer alting sammen og hæfter for hinandens gæld. Under ægteskabet kan I hver især som udgangspunkt bestemme over de ting, som I havde med ind i ægteskabet, plus de ting, som I hver især selv køber i løbet af ægteskabet. Det kalder man særråden. I hæfter også som udgangspunkt kun for jeres egen gæld, uanset om den stammer fra før, I blev gift, eller den er opstået under ægteskabet. Det kalder man særhæften.

Har I købt ting sammen under ægteskabet, ejer I dem dog i fællesskab. Hvis I for eksempel begge to køber og betaler for en elcykel, ejer I den i sameje. I hæfter også begge to for gæld, hvis I eksempelvis har taget et boliglån sammen.

At have formuefællesskab får egentlig først praktisk betydning, når ægteskabet opløses, fordi det medfører, at alt, hvad I ejer, skal deles ligeligt mellem jer.

Delingsformue er et andet ord for formuefællesskab.

Tidligere brugte man også udtrykket fælleseje, som nu er erstattet af delingsformue.

Særråden er princippet om, at I, så længe ægteskabet består, selvstændigt kan råde over jeres egen formue. Det vil sige, at de ting, som du køber eller har med dig ind i ægteskabet, tilhører dig. Ligesom de ting, din ægtefælle køber eller har med sig, tilhører din ægtefælle.

Der findes en række undtagelser til dette princip. For eksempel må en ægtefælle ikke forringe sin formue til skade for den anden ægtefælle, ligesom en ægtefælle ikke uden samtykke fra den anden må sælge familiens helårsbolig.

Særhæften er princippet om, at I, så længe ægteskabet består, som udgangspunkt kun hæfter for jeres egen gæld, uanset om den er opstået før eller under ægteskabet.

Hvis I har optaget et fælles lån, er I dog fælles om gælden.

Et sameje opstår, når flere personer – eksempelvis ægtefæller eller et ugift par – ejer en eller flere ting sammen.

Der er ofte tale om sameje af et hus eller en lejlighed, men et sameje kan også være af for eksempel en bil eller en ladcykel.

Et samejebo er et sameje om flere genstande.

Hvis man aftaler særeje i ægteskabet, betyder det, at man indgår en aftale om, hvad der ikke skal deles, hvis man en dag skal separeres eller skilles.

I nogle ægteskaber er der for eksempel oprettet særeje, fordi der er stor forskel på de værdier, ægtefællerne bringer ind i forholdet, og ægtefællerne ikke ønsker at dele disse lige ved en eventuel separation eller skilsmisse.

Særeje skal indgås ved ægtepagt. Vær opmærksom på, at en arv eller en gave også kan være gjort til særeje. Det vil være tilfældet, hvis personen, der har givet arven eller gaven, har bestemt det.

En ægtepagt om særeje er en skriftlig aftale, hvor man sikrer sig, at hele eller dele af ens formue ikke skal deles, hvis ægteskabet opløses.

Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller, hvorefter dokumentet skal tinglyses på www.tinglysning.dk for at være gyldigt.

Ophørsdagen er den dag, jeres formuefællesskab ophører.

Som udgangspunkt er det den dag, hvor Familieretshuset modtager en ansøgning fra en af jer eller jer begge om separation eller skilsmisse. I kan dog aftale en anden ophørsdato.

Det, I ejer og skylder ved udløbet af ophørsdagen, indgår i bodelingen.

Opgørelsesdagen er den dag, I gennemfører bodelingen.

Alle aktiver og passiver fra ophørsdagen, indgår i bodelingen med den værdi, de har på opgørelsesdagen.

Opgørelsesdagen kaldes derfor også for værditidspunktet.

Skifteretten er en afdeling i den lokale byret.

Skifteretten behandler blandt andet sager om deling af delingsformue i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Hvis I ikke er enige om bodelingen, kan I anmode om hjælp fra skifteretten.

Fri proces betyder, at du får betalt alle dine udgifter af staten i forbindelse med en retssag. Udgifterne til retssagen kan blandt andet være retsafgift, omkostninger til vurderinger under sagen og betaling for advokathjælp.

Bemærk dog, at der gælder særlige regler for, hvad fri proces dækker i en sag om bodeling, der behandles ved en bobehandler.

Særlige regler for fri proces
I en bobehandlersag indebærer fri proces kun, at man fritages fra at stille sikkerhed for omkostningerne ved bobehandlingen. I sidste ende skal I hver især betale halvdelen af omkostningerne. Som udgangspunkt vil man heller ikke få beskikket sin egen advokat under bobehandlingen.

Hvorvidt du kan få fri proces, afhænger blandt andet af størrelsen af din indkomst og retssagens indhold.

Læs mere om fri proces på Civilstyrelsens hjemmeside.

En bobehandler er en erfaren advokat med speciale i familieret og bodeling.

Bobehandleren er udpeget af skifteretten til at gennemføre bodelingen i samarbejde med ægtefællerne i sager, hvor ægtefællerne ikke kan blive enige.

Skifteretten anmoder kun en bobehandler om at behandle sagen, hvis én af jer eller I begge beder om det.

Den endelige bodeling, som laves af en bobehandler, kaldes også for en boopgørelse.

Det er en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i ligedelingen.