Der sker ikke automatisk ændringer i forældremyndigheden over jeres barn, når I går fra hinanden, bliver separeret eller skilt. Det vil sige, at hvis I havde fælles forældremyndighed, før I gik fra hinanden, har I det også efterfølgende. Den ene af jer bliver bopælsforælder, og den anden bliver samværsforælder.
Genvej til sidens indhold
01 Fælles forældremyndighed
Har I [fælles [forældremyndighed]], når I går fra hinanden, betyder det ikke, at I skal være enige om alt. I er dog fælles om at tage mange vigtige beslutninger for barnet, blandt andet:
- Fritidsordning, skole og videreuddannelse
- Flytninger til udlandet
- Hvis barnet skal opereres eller i større medicinsk behandling
- Pas
Læs her, hvis du ønsker at lave ændringer i forældremyndigheden.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
02 Hvad kan bopælsforælderen beslutte?
Den af jer, der har barnet boende – altså bopælsforælderen – kan selv bestemme de overordnede ting i barnets daglige liv, herunder:
- Hvilken daginstitution barnet skal gå i
- Flytning indenlands (dog skal den anden forælder varsles seks uger i forvejen)
- Om barnet skal til skolepsykolog
03 Hvad kan samværsforælderen beslutte?
Den af jer, der har [samvær] med barnet – altså samværsforælderen – kan træffe beslutninger om omsorgen for barnet under samværet.
Se flere eksempler på, hvad bopælsforælderen og samværsforælderen hver især kan bestemme.
Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode