En sammenbragt familie er på mange måder forskellig fra det, man almindeligvis forstår ved en traditionel familie med to forældre med fælles barn eller børn.
Udgangspunktet er anderledes på en række felter.
Genvej til sidens indhold
01 I en sammenbragt familie kan du blandt andet opleve, at:
Fakta
Hvad er en sammenbragt familie?
En sammenbragt familie kan defineres ved, at en af jer har et barn med en anden.
En sammenbragt familie kan se ud på mange måder. Fra at den ene eller I begge har børn fra tidligere forhold, til at være sammensat af både dine, mine og fælles børn.
02 Ny sammenbragt familie – det skal I være særligt opmærksomme på
I voksne møder typisk hinanden på et tidspunkt i jeres liv, hvor jeres traditioner, vaner, og værdier allerede er blevet formet i et tidligere forhold. I har sikkert begge en holdning til, hvordan tingene skal gøres i en familie – både når det kommer til hverdagen og børneopdragelse, men også når det handler om højtider, mærkedage og ferier. Det er ikke sikkert, at jeres holdninger harmonerer til at starte med. Derfor er der en opgave i at få skabt et fælles fundament for jeres nye familie, hvor I hver især kan være nødt til at gå på kompromis med jeres holdninger på nogle områder.
Når I skal have skabt dette fælles fundament, kan det være en hjælp at tage stilling til disse spørgsmål:
-
Hvilken familie ønsker I at være?
Få snakket igennem, hvad der er vigtigt for jer i jeres familie. I kan for eksempel overveje:
- Hvilke regler gælder hjemme hos os? Gælder reglerne for alle børnene, eller skal reglerne for dine og mine børn være forskellige?
- Hvilke værdier er vigtige?
- Hvem bestemmer? Læs mere om det punkt i den næste fane
- Hvordan skal vi løse konflikter med hinanden, med vores børn og med hinandens børn?
- Hvordan holder vi weekend?
- Hvilke traditioner ønsker vi i vores familie? Hvordan holder vi ferie? Hvordan fejrer vi fødselsdage og højtider?
Der er mange andre vigtige spørgsmål, I kan stille jer selv og hinanden. Jo mere I får talt sammen om jeres ønsker, des bedre. På den måde får I afstemt forventninger og danner et mere solidt grundlag for jeres sammenbragte familie.
-
Hvordan ønsker I at fordele ansvaret?
I en sammenbragt familie er det ikke givet på forhånd, hvem der bestemmer over børnene. Det er noget, I som de voksne i familien skal tage aktiv stilling til. Hvis I ikke forholder jer til det, risikerer I, at det bliver uforudsigeligt og forvirrende for børnene, fordi de ikke ved, hvad de kan regne med. Det vil sandsynligvis også skabe konflikter i jeres parforhold.
Snak derfor om, hvilken ansvarsfordeling I ønsker:
- Ønsker I et fælles ansvar for alle børn i familien?
- Eller ønsker I, at I hver især tager ansvar for jeres egne børn?
Det fælles ansvar indebærer, at I som voksne har lige meget autoritet og kan bestemme over hinandens børn.
Beslutter I derimod, at I kun har ansvaret for egne børn, indebærer det, at I mere fungerer som mors eller fars kæreste og ikke skal hverken opdrage, stille krav eller sætte grænser for den andens børn.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at organisere sig på som sammenbragt familie. Det er op til jer at gøre, hvad der føles mest naturligt.
Hvis det er modellen med fælles ansvarsfordeling, I ønsker, er det er ikke sikkert, at det er muligt fra start. Er en af jer for eksempel blevet skilt fra barnets anden forælder for nylig, vil det som regel kræve tid for et barn at komme sig over bruddet og acceptere den nye sammenbragte familie og mors eller fars nye partner.
-
Hvordan vil I løse de praktiske forhold?
Når to familier bliver til én, er der helt naturligt mange praktiske ting at tage stilling til. Det kan være alt fra de helt store spørgsmål omkring økonomi, til hvordan I rent praktisk organiserer jer i hjemmet.
Her er nogle forslag til, hvad det kan være særligt vigtigt at få talt om:
- Skal I have fælles økonomi? Eller ønsker I hver især at betale for egne udgifter og egne børn?
- Skal børnene have lommepenge? Og hvis ja – hvor mange?
- Vil I oprette børneopsparing eller spare op til konfirmation og kørekort til børnene?
- Hvem har ansvaret for hvilke opgaver i hjemmet?
- Hvilke pligter synes I, at børnene skal have? Skal de rydde op efter sig selv, hænge jakken op og stille skoene på plads på hylden – eller er det ikke så vigtigt for jer? En af jer er måske vant til, at det er en selvfølge, mens den anden måske knap tænker over det, men bare helt automatisk rydder op efter sine børn
- Hvem har ansvaret for logistikken omkring børnene – for eksempel at hente og bringe til samvær, sport, legeaftaler med venner og så videre
Det er blot nogle af de ting, som kan være vigtige at få talt om. Der kan naturligvis være andre praktiske forhold, der har betydning for lige netop jeres sammenbragte familie.
-
Hvordan skal børnene opdrages?
Ligesom biologiske forældre nødvendigvis ikke altid er helt enige om børneopdragelse, er det heller ikke nødvendigt, at I som sammenbragt familie skal blive enige om alt.
Det kan dog være en fordel at få skabt en fælles linje med et sæt af regler og værdier, som I begge kan tilslutte jer. Det vil typisk kræve, at I er villige til at indgå kompromiser for i sidste ende at nå til enighed.
Både de helt store, mere værdibaserede spørgsmål og de mindre hverdagsrutiner kan være vigtige at komme omkring, når I snakker børneopdragelse. Vær nysgerrige og interesseret i at lære hinanden godt at kende på dette område og få gerne talt om helt konkrete eksempler, så det bliver tydeligt, hvad I hver især tænker om opdragelse. Og husk, at børn er forskellige og derfor har forskellige behov.
Herunder har vi oplistet eksempler på en række spørgsmål, som kan være vigtige at få talt om vedrørende børneopdragelse:
- Hvordan taler vi til og om hinanden i familien? Det gælder både børn og voksne
- Hvordan taler vi med hinanden?
- Hvor stor medbestemmelse skal børnene have?
- Holder vi bordskik?
- Skal børnene selv smøre deres madpakker, eller gør vi voksne det?
- Skal børnene rydde op på deres egne værelser?
- Hvordan og hvornår skal de læse lektier?
- Hvornår skal børnene i seng? Må de blive længere oppe i weekender?
Er I uenige om noget, så udforsk det for at finde ud af, hvilke værdier der ligger bag? Hvor vigtigt er det for jer? Er det noget, I kan gå på kompromis med?
Hvis jeres holdninger til børneopdragelse er grundlæggende forskellige, kan løsningen være, at I beslutter jer for, at det er okay at være uenige, og at I selv styrer, hvordan I vil opdrage egne børn. Det er dog vigtigt, at I så får afstemt, hvordan I griber uenighederne an i praksis, så den model ikke ender med at forvirre jeres børn eller giver anledning til konflikter.
-
Hvordan får I skabt et godt samarbejde med barnets/børnenes anden forælder?
I en sammenbragt familie skal der typisk samarbejdes med mindst én anden forælder uden for familien. Det er afgørende for et barns trivsel, at der er et godt samarbejde imellem barnets biologiske forældre og de to hjem, hvor barnet på skift har base.
Du kan læse mere om, hvordan I som forældre kan skabe en god overgang mellem barnets to hjem her.
For sammenbragte familier kan samarbejdet med den anden forælder dog give nogle udfordringer. Både for dig og for din nye partner. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der er et højt konfliktniveau, eller hvis de værdier og rammer, som barnet har i sine to hjem, er meget forskellige.
Det kan også være problemer af en helt anden karakter. Der kan opstå jalousi, når en af jer skal samarbejde med ekspartneren, og det kan ofte være til stor frustration som ny partner, at barnets anden forælder skal have så stor indflydelse på jeres sammenbragte familie. Det kan også være, at barnets anden forælder modarbejder jeres sammenbragte familie.
Årsager til, at lige netop samarbejdet med den anden forælder giver udfordringer, kan altså være mange. Og det er vigtigt, at I som voksne i den sammenbragte familie får talt åbent om dette emne. Få afstemt:
- Hvilke rammer I ønsker for samarbejdet med barnets anden biologiske forælder. Ønsker I at holde fælles børnefødselsdag? Vil I spise sammen en gang om måneden? Er det kun barnets biologiske forældre, der skal deltage i arrangementer på skolen, eller også nye partnere? Er det okay at invitere den anden forælder ind på kaffe, når barnet hentes eller afleveres fra samvær?
- Hvor meget vil I involvere hinanden i de aftaler, som I hver især laver med den anden forælder? Og hvor stor indflydelse har I på aftaler, der omhandler den andens barn?
- Er det okay at have et venskabeligt forhold til barnets anden forælder? Eller skal samarbejdet udelukkende bestå af relevante, praktiske oplysninger og aftaler omkring barnet?
Der findes ingen opskrift på, hvordan I bedst samarbejder med barnets anden forælder. Er I begge enige om at have et tæt, venskabeligt forhold til barnets anden forælder, er det måden at gøre det på. Men føler den ene sig jaloux eller på anden måde truet af forholdet til barnets anden forælder, bør I få afstemt, om det er nødvendigt at ændre relationen, så det ikke skaber konflikt i jeres sammenbragte familie.
Husk – for børn er det altid afgørende, at der er et godt samarbejde mellem forældrene.
Herunder har vi samlet en række anbefalinger til, hvordan I kan skabe et godt samarbejde med barnets anden forælder.
7 råd til det gode samarbejde
- Vær opmærksom på barnets behov. Det bør altid være udgangspunktet for samarbejdet med den anden forælder
- Acceptér, at det er en nødvendighed, at samarbejdet med den anden forælder fungerer godt
- Tal aldrig grimt eller negativt om barnets anden forælder over for barnet
- Involvér aldrig barnet i eventuelle uoverensstemmelser med den anden forælder
- Vis det gode eksempel i forhold til samarbejdet – også hvis den anden forælder ikke er villig til at samarbejde
- Vær venlig og imødekommende over for den anden forælder. Det viser barnet, hvordan man skal behandle andre mennesker
- Er det nødvendigt, så sæt grænser for, hvordan I vil kommunikere med den anden forælder og i hvilket omfang
03 Et stærkt parforhold som grundlag for jeres sammenbragte familie
Ved at finde sammen som par er det jer voksne, som har besluttet jer for at skabe en sammenbragt familie. Drømmen om en fælles familie er jeres – ikke nødvendigvis jeres børns.
Det er bare ét af de særlige vilkår, der gælder for sammenbragte familier, og som er vigtige at huske på. De særlige vilkår – for eksempel børn fra tidligere forhold og deres biologiske forældre – gør, at parforholdet i en sammenbragt familie i udgangspunktet er mere udsat, end det vil være i en almindelig, traditionel kernefamilie.
Hvis I har et stærkt og solidt parforhold, kan I bedre modstå de udfordringer, der kan opstå.
Et stærkt parforhold bygger naturligvis på kærlighed, men også på tillid, respekt, samarbejde, åbenhed og god dialog. Forhold jer i fællesskab til, hvad der kan skabe udfordringer i jeres sammenbragte familie, og få afstemt med hinanden, hvordan I gerne vil organisere jer som familie.
Det er vigtigt, at I arbejder mod et fælles mål. Det kan tage tid at få jeres børn til at acceptere den nye familiekonstellation og få en tæt relation til de nye familiemedlemmer. Her er det bedste råd, at I er tålmodige og viser hensyn.
Og husk også at pleje jeres parforhold og prioritere at bruge tid sammen uden børn engang imellem.
I artiklen Kommunikation i parforholdet, når I går fra par til forældre kan I læse om den gode samtale – et redskab til bedre kommunikation i parforholdet.
