Kender du et barn i en familie, hvor der er vold?

Forsøg i første omgang at tale med barnets forældre om din mistanke – om det skal være med begge forældre eller kun den ene, afhænger af situationen. Hvis den ene forælder er voldelig over for den anden, og volden ikke er gensidig, er det vigtigt, at du tænker på den voldsudsattes sikkerhed. Det kan være forbundet med stor fare at forlade en voldelig partner.

I et sådan tilfælde vil det være bedst kun at tale med den voldsudsatte, så vedkommende får mulighed for selv at tage hånd om sin situation. Her har vi taget udgangspunkt i, at det kun er den ene part, som er voldelig.

Gode råd til samtalen
Det er vigtigt at gå forsigtigt til værks, da den voldsudsatte ofte skammer sig over volden og forsøger at holde den skjult. Du kan for eksempel starte med at sige: ”Jeg har en stærk fornemmelse af, at I har det svært hjemme hos jer for tiden”.

Hvis du bliver afvist, kan du fortælle, hvad du oplever: at barnet virker trist, ked af det, frustreret, er meget uroligt, og at du derfor har en fornemmelse af, at der foregår vold eller andet, som ikke er godt for barnet.

Få flere gode råd til samtalen med den voldsudsatte.

Hvis du og barnet har tid alene, kan du forsøge at tale med barnet.

Prøv at spørge ind til konkrete situationer, som du måske selv overværede, og lad barnet fortælle. Vær opmærksom på ikke at lægge ord i munden på barnet. I første omgang skal du bare lytte og stå til rådighed. Det er vigtigt, at du signalerer, at det er helt i orden at tale om volden. Derudover er det vigtigt at anerkende barnets oplevelser og følelser ved for eksempel at sige: ”Det lyder som om, det var meget ubehageligt for dig”, eller ”jeg kan godt forstå, du blev bange”.

Barnet kan føle et behov for at beskytte sine forældre. Pres ikke barnet til at tale. Lad det sige så meget eller så lidt, som det har brug for. Og husk, at børn ikke kan koncentrere sig så længe ad gangen. De bruger kort tid på ét emne – også selv om det er noget, der fylder meget hos dem.

Mange personer, der er vokset op i en voldsudsat familie, fortæller som voksne, hvor meget det har betydet for dem at have et trygt frirum uden for hjemmet, for eksempel hos deres bedsteforældre.

At der er en udenforstående voksen, der interesser sig for barnet og følger med i dets liv, kan gøre en stor forskel. Mange gange skal der ikke meget til. Barnet kan have stor glæde af at lave hverdagsting som at slå græs med morfar eller lave mad med moster.

De almindelige hverdagsaktiviteter bliver ualmindeligt vigtige for børn, der lever i kaos, fordi de er med til at skabe struktur og få barnets tanker væk fra volden.

Det voldsudsatte barn kan reagere på flere forskellige måder. Mange børn bliver let bange, også selvom der ikke er fare på færde. Det kan for eksempel være, hvis morfar taler med høj stemme, eller læreren i skolen skælder ud. Lydene kan fremkalde minder om volden.

Du kan hjælpe ved at berolige barnet. Få det til at kigge rundt og sig for eksempel: ”Prøv at se på morfar lige nu. Se på hans øjne – de smiler til dig” eller ”se dig omkring. Du er hos os. Her sker der ingenting – vi skal nok passe på dig”.

Hvordan barnets forældre har det, smitter af på barnet.

En af de bedste måder, du kan hjælpe et barn i en voldsudsat familie, er derfor ved at støtte den voldsudsatte forælder både praktisk og følelsesmæssigt. Tilbyd børnepasning, vær til stede, når det brænder på, eller kom forbi med en omgang aftensmad.

Undgå at tale negativt om den voldelige forælder. Selvom barnet har det svært med volden, kan der stadig være et nært bånd mellem dem.

Hvis du kritiserer den voldelige forælder, kan barnets loyalitet og beskyttelsestrang over for denne forælder få det til at føle, at det ikke bør tale med dig om volden.

Pas på med at sige, at du ikke vil afsløre barnets hemmelighed, eller at du vil sørge for, ”at volden aldrig sker igen”. Sker det så alligevel, kan barnet miste sin tillid til dig og komme til at tro, at ingen kan hjælpe.

Hvis barnet siger, at du ikke må sige det til andre, er det bedre at være ærlig og sige, at det kan du blive nødt til, fordi det er vigtigt, at børn kan føle sig trygge. Lov eventuelt barnet, at det får besked, inden du taler med andre om det. Måske kan du også fortælle barnet, hvad du har tænkt at sige, og hvordan du vil gøre det.

Det er vigtigt, at et barn, som lever med vold i hjemmet, får hjælp.

Som borger i Danmark har du pligt til at underrette kommunen, hvis du er bekymret for et barns trivsel. Det gælder for eksempel, hvis du har kendskab til eller mistanke om, at et barn eller en ung er vidne til eller udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb.

Som pårørende til en familie, hvor der foregår vold, kan der dog være mange dilemmaer forbundet med at underrette. Man kan være bange for at miste kontakten til familien eller frygte at gøre situationen værre. Når man er pårørende til en familie, hvor der forekommer vold, er det vigtigt at huske på, at barnet altid er den svageste part og derfor har ret til hjælp.

I mange tilfælde er det godt at starte med at tale med familien om din bekymring og mistanke, men det kan være nødvendigt også at underrette kommunen om, hvad der foregår.

På borger.dk kan du læse mere om din pligt til at underrette kommunen.

Sådan underretter du kommunen
Du kan lave en underretning til kommunen på borger.dk ved at udfylde en blanket, men du kan også skrive et brev, en e-mail, ringe eller møde op hos kommunen. Underretningen kan være anonym, hvis du ønsker det.

Du modtager en kvittering inden for seks dage på, at din underretning er modtaget, men kan ikke efterfølgende få oplysninger om, hvordan sagen udvikler sig.