Når kærlighed gør ondt

Det er meget sværere at komme ud af et usundt parforhold med kontrol og eventuelt fysisk vold end et almindeligt forhold.

Det er der nogle psykologiske grunde til:

• Man tror, at det hele er ens egen skyld, og at det vil stoppe, hvis man forandrer sig
• Partneren er ikke voldelig hele tiden og kan også være kærlig.
• Man håber, at det vil blive bedre, og at partneren kan forandre sig, når han eller hun giver udtryk for at være ked af det skete
• Som følge af gang på gang at blive behandlet respektløst og ukærligt, kan man ende med at tro, at man ikke har fortjent bedre
• Man bliver nedbrudt følelses- og personlighedsmæssigt.
• Man mister sig selv, sit selvværd, sin tro på sig selv og sin evne til at handle
• Man er følelsesmæssigt og også ofte praktisk og økonomisk afhængig af partneren
• Al ens opmærksomhed cirkler om partneren og fjerner fokus fra ens egne behov.
• Tankerne kredser om, hvilket humør partneren er i, og hvad man skal gøre for ikke at gøre ham eller hende vred
• Man er bange for, hvad der kan ske, hvis man gør en ende på forholdet. For eksempel om volden vil tiltage, om ens partner vil skade sig selv, børnene eller andre i familien, eller om partneren gør alvor af sine trusler om at tage børnene fra en, hvis man går
• Er der børn i parforholdet, kan man tro, at man beskytter børnene bedst ved at blive i forholdet

Læs her, hvordan det påvirker et barn at vokse op i et usundt parforhold.

Nogle har også en stærk værdi om, at ægteskabet er for livet, og at børn har bedst af at vokse op i en kernefamilie med både far og mor. Man kan også opleve pres fra omgivelserne for, at man skal blive sammen.

Vrede er ikke en undskyldning for vold. Husk, at alkohol, stoffer og psykisk sygdom heller ikke er årsagen til vold, selvom det alle er ting, som kan forstærke volden. Mange mennesker drikker, tager stoffer eller har en psykisk sygdom, og er aldrig voldelige over for deres partner eller familie.

Temperamentet kan selvfølgelig en enkelt gang løbe af med den ene part i et forhold, så man kommer til at skubbe eller slå partneren i affekt under et skænderi. Men er volden systematisk og vedvarende, handler den om din partners behov for at have magt og kontrol over dig.

• • • Mødrehjælpens Rådgivning
    • Lev Uden Volds hotline på 1888
    • Dit nærmeste kvindekrisecenter (i alt 40 fordelt i hele landet)
    • Større børn kan kontakte BørneTelefonen
    • Mænd udsat for vold kan kontakte Mandecentret

  Mænd eller kvinder, der har udøvet vold, kan få rådgivning hos Dialog mod vold

Du kan også læse om, hvordan Mødrehjælpen hjælper kvinder og børn udsat for vold med at komme videre.

Vær opmærksom på, at du kan være berettiget til tilskud til psykologhjælp, hvis du har været udsat for partnervold. Tal med din læge om muligheden.

Hvis du bliver kontrolleret, styret, truet eller udsat for fysisk vold, er det normalt at have svært ved at sige det til venner og familie. Måske er du bange for, at de vil spørge, hvorfor du finder dig i det, eller sige, at du skal forlade din partner. Måske er du flov over, at du ikke forlader partneren og frygter deres fordømmelse. Måske er du bange for ikke at blive troet på.

Din familie og venner kender måske din partner på en anden måde en dig, hvilket kan gøre det sværere at få det sagt. Her er det vigtigt at vide, at vold i hjemmet ofte er kontrolleret vold, det vil sige, at det er begrænset til hjemmet, og derfor ikke ses af andre.

Selvom det er svært, er første skridt ud af volden at få fortalt om dine oplevelser til en person, du har tillid til. Det kan være din veninde, familie, læge, kollega eller måske din sagsbehandler hos kommunen, hvis du har en sag der.

Hvis du eller dine børn er i fare eller kommet til skade, skal du ringe 112. Politiet skal beskytte dig mod, at du udsættes for mere vold. De skriver rapport, hvis du ønsker at anmelde volden, og kan fjerne voldsudøveren fra hjemmet, hvis det er nødvendigt. Politiet kan også af egen drift starte en sag, hvis der er tydelige tegn på vold.

Hvad sker der, hvis du tager til lægen?

Hvis du tager til lægen eller på skadestuen, har personalet tavshedspligt. De må ikke sige til nogen, at du har været der, eller hvad du har fortalt. Lægen kan også hjælpe dig og dine børn videre i sikkerhed til politi eller krisecenter. Politiet, skadestuen og lægen har dog pligt til at underrette kommunen, hvis en gravid kvinde eller en familie med børn under 18 år kan have brug for hjælp eller støtte.

Hvis du vil anmelde volden

Vil du anmelde fysisk vold, mishandling eller et seksuelt overgreb, skal du bede om at få lavet en politiattest, i forbindelse med at du får undersøgt dine skader hos lægen eller på skadestuen. En politiattest er en lægeerklæring, der bevidner skaderne, og den kan danne grundlag for bevisførelse i retten. Det kan påtegnelser i en journal ikke.

Det er gratis at få lavet en politiattest. Fik du den ikke lavet, da du blev undersøgt, kan du henvende dig til læge eller sygehus efterfølgende og få dem til at skrive en.

Hvis der bliver rejst en straffesag, er det ikke sikkert, at du behøver vidne foran voldsudøveren i retten. Det kan i visse tilfælde afgøres af retten, at I ikke skal være til stede på samme tid.

Læs mere råd og vejledning til blandt andre voldsudsatte på Anklagemyndighedens hjemmeside.