I denne artikel kan du læse om, hvilke rettigheder der er for økonomisk støtte til familier med et barn med et handicap. Du skal være opmærksom på, at der foruden økonomisk støtte, også er mulighed for at få rådgivning og praktisk støtte fra kommunen.
-
Dækning af merudgifter
Støtte til merudgifter er støtte til alt lige fra medicin til tøj og hjælpemidler og gives efter barnets lov § 86. Merudgifterne omfatter løbende udgifter såvel som enkeltudgifter. Merudgiften skal være en konsekvens af dit barns nedsatte funktionsevne og skal overstige en minimumsgrænse på 6.960 kroner årligt (2026 takst).
Målgruppen til denne type støtte er børn med nedsat funktionsevne, der bor og forsørges i hjemmet. Det gælder også, hvis dit barn er indlagt på sygehuset. Er dit barn anbragt udenfor hjemmet, er I således ikke berettiget til støtte.
For at kunne få dækket en udgift, skal den være nødvendig og en konsekvens af dit barns handicap. Det er kommunen, der i sidste ende vurderer, om en udgift er nødvendig eller ej.
Du kan bl.a. søge støtte til:
- Medicin
- Tøj og sko
- Bolig
- Hjælpemidler
- Særlig kost
- Kørsel
- Fritidsaktiviteter
- Ekstra vask
- Personlig hjælper
Hvilke udgifter skal du som forælder selv dække?
Du skal selv betale for den andel af udgiften, der almindeligvis vil være i forhold til et barn. Det er altså kun merudgiften, du kan få dækket. Du skal ligeledes selv betale prisforskellen, hvis du har fået godkendt at få et produkt betalt, men gerne vil have et dyrere produkt end det godkendte.
Du skal være opmærksom på, at de fleste kommuner forlanger, at du har ansøgt om at få dækket den pågældende udgift, inden du selv afholder den.
-
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis du har et barn med en funktionsnedsættelse, kan der være situationer, hvor det er vanskeligt at passe et fuldtidsarbejde. Her vil du have mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87.
Tabt arbejdsfortjeneste betyder, at du kan få dækket den del af din indtægt, du mister, som konsekvens af dit barns funktionsnedsættelse. Det er kommunen, der vurderer, om jeres konkrete behov kan tilrettelægges udenfor arbejdstid, eller om det er nødvendigt med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Formålet med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er blandt andet, at I som familie kan leve så “normalt” som muligt på trods af og med barnets handicap eller funktionsnedsættelse. Desuden skal tabt arbejdsfortjeneste være med til at hindre, at barnets vanskeligheder bliver værre eller får andre alvorlige følger. Tabt arbejdsfortjenes kan i visse tilfælde også gives med det formål, at du som forælder kan passe dit barn i hjemmet – og dermed undgå en anbringelse, hvis det er i dit barns tarv.
Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste i alt fra nogle timer om ugen til dækning af hele din arbejdsindtægt. Desuden kan der gives tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage eller timer, hvis dit barn skal indlægges eller til undersøgelse.
Hvornår kan du søge tabt arbejdsfortjeneste?
- I forbindelse med indlæggelser eller undersøgelser af dit barn
- Ved manglende eller urolig søvn som konsekvens af dit barns funktionsnedsættelse
- Ekstraordinære møder på baggrund dit barns funktionsnedsættelse
- Nedsat immunforsvar eller sygdomsrisiko for dit barn
- Hvis dit barn ikke kan komme i skole, og det er nødvendigt du passer barnet hjemme
-
Hvem kan søge støtte?
Du kan søge om hjælp til dækning af merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste, hvis følgende gør sig gældende:
- Dit barn er under 18 år
- Dit barn er hjemmeboende
- Dit barn har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse (se nedenfor for uddybning)
-
Hvor kan man søge?
Hvis du har et barn med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, skal du kontakte din bopælskommune og ansøge om støtte. Kommunen vil derefter vurdere, om dit barn er i målgruppe for støtte. De fleste kommuner har en digital selvbetjeningsløsning, hvor du kan ansøge om støtte. Hvis ikke, kan du kontakte kommunen via digital post eller telefonisk.
Definition af målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter
Begrebet funktionsnedsættelse bruges af kommunen ved tildeling af ydelser i barnets lov, der skal kompensere for den nedsatte funktionsevne. Det er derfor ikke lidelsens art og omfang der er afgørende, men derimod følgerne og konsekvenserne af lidelsen.
Selvom årsagen til den nedsatte funktionsevne oftest er en lægelig diagnosticeret lidelse, er det altså den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende for kommunens vurdering af, om man er i målgruppe til støtte efter barnets lov.
Der er altså ikke krav om en diagnose. Øvrig dokumentation i sagen kan efter en konkret vurdering være tilstrækkeligt.
Det er kommunens opgave at foretage en individuel og helhedsorienteret vurdering af barnets funktionsnedsættelse og deraf hjælpebehov. Eksempler på funktionsnedsættelse:
- Udviklingshæmning
- Epilepsi
- Sindslidelser
- Diabetes
- Manglende eller svagt syn
- Manglende eller nedsat hørelse
- Nedsat bevægelsesfunktion
Fakta
Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke indenfor en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold. Oftest vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.
Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har indgribende konsekvenser for den daglige tilværelse. Her foretages der en vurdering af, hvilken påvirkning funktionsnedsættelsen har på den samlede livssituation, i forhold til blandt andet skole, aktivitetsniveau og personlige forhold.
Ved indgribende lidelse lægges der vægt på, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Ved kronisk lidelse lægges der vægt på, om lidelsen forventes af vare barndommen ud. Og ved langvarig lidelse gælder det, hvis lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Der kan dog være undtagelser, som eksempelvis børn med hofteskred eller for tidlig fødte, hvis betydningen af den nedsatte funktionsevne vurderes at være tilstrækkelig.
Du kan læse mere på dukh.dk – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.