Nogle forældre prøver at søge legater hos private fonde. Det er meget individuelt, om man kan få et legat, og der er ingen garantier, når man søger.
Et nyttigt værktøj i søgning efter legater er Legatbogen.dk, som rummer en oversigt over forskellige fonde og legater.
Du kan søge øverst på siden og også lede efter relevante legater under for eksempel kategorien sociale formål og underkategorier som familie, børn og unge eller værdigt trængende. Der er gratis adgang til alle oplysninger på siden.
Der findes også bøger med overblik over legater. For eksempel ”Legatsøgning for enlige mødre”, som trods sin titel sagtens kan anvendes af enlige fædre også, og ”Legathåndbogen uddannelse”.
Forhør dig eventuelt, om de har disse to eller lignende bøger på dit lokale bibliotek.