At være samværsforælder – sådan kan du vænne dig til rollen

Mange samværsforældre oplever en bekymring for at miste sin betydning for barnet. Her er det vigtigt at huske, at det at være en god forælder ikke handler om, hvor meget du ser barnet, men om kvaliteten af den tid, I er sammen.

Forholdet til jeres barn kan sagtens forblive tæt. Det kan du blandt andet sikre ved at have fokus på:

• At investere tid i jeres barn: Børn nyder at mærke, at de er prioriteret, og at deres forældre har lyst til at være sammen med dem. Har du for eksempel fået en ny partner, der måske også har barn, kan det være en god idé at sætte tid af under samvær til at være alene med dit barn og bruge tid bare jer to. Udnyt også, hvis der er mulighed for at holde ferie med barnet, så I kan være sammen længere tid ad gangen.
• At skabe stabilitet i kontakten til jeres barn: Det er vigtigt, at der er stabilitet i den samværsaftale, I har lavet. Er der for mange ændringer eller dage i løbet af samværet, hvor du alligevel ikke har tid til barnet, er der risiko for, at barnet mister tiltroen til dig. At I ser hinanden regelmæssigt er også vigtigt for jeres relation. Det kan være svært at følge med i barnets liv og udvikling, hvis der går for lang tid imellem, at I ses.
• At vise interesse for jeres barn og barnets hverdag: Du kan vise interesse for jeres barn på mange måder. Blandt andet ved at spørge ind til, hvordan barnets hverdag er, når det ikke er på samvær hos dig. Vær nysgerrig på, hvad barnet er interesseret i, og spørg for eksempel ind til, hvad barnet har oplevet, siden I sidst var sammen, og hvordan det er gået i skole eller institution.

Du kender det måske? Nu skal du endelig se jeres barn, og dagene er fyldt med planer fra morgen til aften.

Både du og jeres barn nyder tiden sammen, men efter flere dage med et højt aktivitetsniveau, kan barnet blive træt og udkørt. Børn har nemlig ikke altid overskud til, at der skal ske en masse. De har ligesom voksne også behov for at slappe af og lade op, når de er hjemme. Får de ikke ro til det, kan de blive overstimulerede, have lettere til gråd og komme til at mangle overskud til at magte den almindelige dagligdag med daginstitution eller skole. Du opdager det måske ikke, mens samværet står på. Hos mange børn kommer reaktionen først i dagene efter.

Det kan være svært at tilrettelægge et passende aktivitetsniveau som samværsforælder. En god rettesnor til, hvordan du finder det, kan være ikke at lægge flere planer, end dengang I boede sammen. Tænk over, hvordan weekenderne forløb, og hvordan mængden af aktiviteter var dengang? Og spørg gerne barnets anden forælder, hvordan barnet har det i dagene efter samvær hos dig. Hvis barnet mangler energi, kan det være en god idé at forsøge at lægge færre planer under samvær.

Det kan være svært at acceptere, at du ikke kan være der for barnet i samme omfang som tidligere, og måske forsøger du af den grund at kompensere for den tid, du går glip af med jeres barn. Nogle samværsforældre kommer for eksempel til at forkæle barnet ekstra meget med gaver og slik, eller der slækkes på sengetider og grænser.

Selvom du gør det i den bedste mening, er det sjældent, hvad jeres barn har brug for. Børn, der går igennem en skilsmisse, har i særlig grad brug for tryghed og støtte til at klare de store forandringer, der sker. Det sikrer du blandt andet ved, at der er genkendelige rammer og en klar linje i, hvilke regler barnet møder hos dig og hos barnets anden forælder.

Det er helt normalt, hvis jeres barn reagerer i forbindelse med samvær. Særligt skiftedage kan være svære at håndtere for nogle børn.

Udover at støtte barnet ved at tilbyde faste og trygge rammer og ved ikke at lave for mange planer i løbet af samværet, er det også vigtigt at have øje for, at et barn har brug for, at der er en sammenhæng mellem sine to hjem, to familier og livet uden for med institution eller skole, fritidsinteresser og venskaber.

Som samværsforælder kan du måske føle, at du ikke udnytter tiden med barnet godt nok, hvis barnet skal til fodbold eller har en legeaftale i løbet af de dage, det bor hos dig. For det går jo ud over jeres fælles tid sammen. Det er dog vigtigt, at du giver barnet lov til at føre sit hverdagsliv med venner og interesser videre, når det er hos dig. Ellers kan barnet få en følelse af at leve to meget adskilte liv. Det kan gøre overgangene imellem de to hjem sværere.

Måske har jeres barn brug for din hjælp til at tilrettelægge tiden under samvær på en måde, som skaber denne sammenhæng. Det kan du blandt andet gøre ved at vise, at det er i orden, at jeres barn ikke kun bruger sin tid sammen med dig, og ved at fortælle, at barnet ikke skal have dårlig samvittighed. Støt barnet i indimellem at lave legeaftaler, og vær opmærksom på, om der er fritidsaktiviteter eller børnefødselsdage, som barnet bør deltage i, mens det er hos dig. Det kan også være, at jeres barn har behov for at invitere kammerater med hjem til dig og vise sit værelse og eventuelle nye søskende eller kæledyr frem.

Når du pludselig mister dagligdagskontakt med barnet, kan det være svært at følge med i barnets liv som før. Det er meget normalt, hvis du som samværsforælder føler dig hægtet af og har oplevelsen af, at du ikke ved nok om, hvad der foregår i barnets hverdag.

Hvis du har et godt samarbejde og en god kommunikation med barnets anden forælder, så snak med ham eller hende om, hvordan du kan blive inddraget mere.

Nogle forældre er gode til at sende billeder, beskeder og løbende informationer om, hvad barnet laver og oplever. Andre sørger også for at invitere barnets anden forælder, hvis der er aktiviteter, som I tidligere ville have deltaget i begge to, og som det kan være vigtigt for barnet, at I begge er med til. Det kan være barnets fødselsdag eller et skolearrangement.

Der er desuden flere ting, du selv kan gøre for at få indblik i jeres barns liv. Det kan for eksempel være:

• At blive oprettet på Aula, som er skolens ForældreIntra. Her kan du få adgang til alle relevante oplysninger om barnets skolegang. Adgang til Aula kræver, at du har fælles forældremyndighed
• At deltage i forældrearrangementer i jeres barns institution eller skole. Det kræver, at du har fælles forældremyndighed
• At engagere dig i barnets fritidsliv ved for eksempel at se jeres barn træne og spille kamp til sport

For mange forældre kan det være svært at vænne sig til tiden alene uden barn – særligt i den første tid efter bruddet. Det gælder for både bopæls- og samværsforældre. Mange har følelsen af tomrum og afsavn og oplever, at det er svært at nyde den tid, hvor de ikke er sammen med barnet. Med tiden bliver det dog for de fleste lettere at acceptere og leve med savnet.

Det er helt almindeligt, hvis du efter jeres brud skal vænne dig til alenetid. Det tager tid for mange, men ved blandt andet at være opmærksom på, hvilke ting der skaber energi og glæde i livet for dig, vil du sandsynligvis med tiden nå dertil, hvor de dage, barnet er hos sin anden forælder, bliver lettere. Sørg for at gøre noget godt for dig selv i de dage. Måske skal du finde tilbage til nogle af de fritidsinteresser, du dyrkede, før du fik barn? Måske skal der afprøves nye fritidsaktiviteter? Eller måske vil du bruge mere tid på samvær med venner og familie? I hvert fald er tiden uden for samvær din mulighed for at lave nogle af de ting, som ofte glider i baggrunden i livet som børnefamilie, hvor praktiske gøremål, legeaftaler, barnets fritidsaktiviteter, madpakker, leg og lektielæsning fylder en stor del af hverdagen.