Forældre hver for sig: Sådan kan I samarbejde efter skilsmissen

De fleste forældre ved godt, hvor vigtigt forældresamarbejdet er for barnet, og netop det kan gøre, at nogle forældre ender med at have for høje forventninger til, hvordan de selv skal samarbejde. Forstået på den måde, at de ses ofte (tit) og samarbejder tæt, selvom det ikke er det mest hensigtsmæssige i deres situation. Simpelthen fordi de ønsker at gøre det så godt som muligt for barnet.

Det kan for eksempel være forældre, som holder fast i at fejre barnets fødselsdage og højtider sammen, selvom utroskab og svigt gør forholdet mellem dem svært. Eller det kan være forældre, der – på trods af at de ikke var enige om ret meget op til eller efter skilsmissen – har aftaler om fælles aftensmad en gang om ugen og kaffe, når barnet skifter fra samvær hos den ene til den anden. 

Ambitionen om et tæt samarbejde er god, men kun hvis jeres indbyrdes forhold kan rumme det. Har I mange uenigheder, og har du dybest set svært ved at være i samme rum som barnets anden forælder, skal du være opmærksom på ikke at sætte barren for højt for jeres samarbejde.

Et barn kan meget ofte mærke og fornemme stemninger. Så føler du et ubehag eller en utryghed ved at skulle være sammen med dit barns anden forælder, så smitter det sandsynligvis også af på barnets oplevelse. 

Gør dig nogle overvejelser om, hvordan I kommunikerer bedst.  

Nogle fraskilte par foretrækker at kommunikere på skrift. Det kan være på e-mail eller SMS, men der er også forældre, som har god erfaring med at have en lille notesbog, som følger barnet, hvor man kan skrive informationer om barnet til den anden forælder.  

For andre fungerer det bedst at ringe sammen, når der er behov for at vende noget om barnet. Mens der også er nogle, som ønsker at mødes fysisk, særligt hvis større emner skal drøftes.  

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det vigtigste er, at I finder en form, som fungerer for jer begge. 

Overvej, hvad der skal til for, at I hver især føler jer involveret i jeres barns liv.  

Det er en god ide, at I afstemmer med hinanden, hvilke oplysninger og informationer I skal dele med hinanden.  

Mange forældre oplever, at det er en fordel at have klare aftaler omkring samvær – både det faste samvær, men også samvær i ferier og ved højtider. Det er også en god ide at aftale, hvornår der skal planlægges eksempelvis sommerferie, og hvem der vælger først i lige og ulige år.  

Lav eventuelt også aftaler om, hvem der holder barnets første sygedag i de tilfælde, hvor sygdommen rammer en overleveringsdag for samvær.  

Jo flere ting, I har klare aftaler omkring, jo færre ting er der tilbage, som kan skabe konflikt og uenighed.  

LÆS OGSÅ: Vigtigt at vide, inden I aftaler samvær

Lad altid barnets behov komme først. Gør I det, har I et fælles udgangspunkt for de fælles beslutninger, I skal træffe.

Det vil være en fordel for barnet, hvis de mest basale rammer omkring de daglige rutiner er ens hos jer begge. Det skaber tryghed og forudsigelighed for barnet. Derfor er det også vigtigt, at I begge er i stand til at justere og indgå kompromiser for barnets bedste, når det er nødvendigt.  

Det kan i nogle tilfælde kræve, at du som forælder lægger låg på dine egne følelser og ønsker. For eksempel i forhold til sammensætningen af samvær, hvor det først og fremmest er vigtigt at finde en ordning, som passer til barnet. 

Bestræb jer på at have en åben og konstruktiv kommunikation med hinanden. Giv plads til at I måske ser forskelligt på nogle ting, og vis respekt for den andens holdning i de tilfælde. 

Det vil have stor betydning for jeres barn, hvis I kan tale sammen om de ting, der skal til for at barnet har det godt og udvikler sig, og ikke mindst at I formår at finde fælles løsninger, når der opstår udfordringer. 

Barnet skal lære at finde sig til rette i to hjem, når I ikke længere bor sammen. Hjælp jeres barn med at skabe sammenhæng i de to verdener ved for eksempel at vise jeres barn, at det er okay at savne den anden forælder og fortælle om de gode oplevelser, barnet har haft med den anden forælder.  

Det kan du blandt andet gøre ved at spørge interesseret ind til, hvordan tiden hos den anden forælder har været. Du kan også støtte op om dit barns relation til den anden forælder ved at inddrage ham eller hende i dine snakke med barnet – det kan eksempelvis være ved at sige ”husk at fortælle far, hvordan fodboldkampen i lørdags gik” eller ”tag lige og ring til mor og spørg om…”.   

LÆS OGSÅ: Sådan kan barnet reagere på samvær

Sørg for at skabe en positiv stemning omkring overlevering til og fra samvær. Forbered jeres barn i god tid inden et skifte og sørg for at have pakket en taske med barnets ting.  

Afleverer I selv barnet til samvær, så hils pænt på hinanden og sig pænt farvel.  

Oplever du, at din gode tone ikke gengældes? Så fortsæt. Du er rollemodel for dit barn, og med din adfærd viser du barnet, hvordan man skal være over for andre.  

Vis derfor altid det gode eksempel – også selvom samarbejdet er svært, og du måske mest af alt har lyst til give tilbage af samme skuffe.  

Selv i det gode forældresamarbejde er det helt almindeligt, at der opstår uenigheder.

Undgå begge at inddrage barnet, når det sker. Det vil sige, undlad at:

• Diskutere, imens barnet er til stede. 
• Tale dårligt om den anden forælder, når barnet kan høre det. 
• Bebrejde den anden for fejl eller mangler foran jeres barn.

Det kan være svært, men mind dig selv om, at du kun har indflydelse på, hvordan du selv vælger at være forælder. Få det bedste ud af situationen og spil den anden forælder så god som muligt over for dit barn. Se for eksempel, om du kan lade alt det negative glide i baggrunden ved at rette fokus mod den anden forælders positive kvaliteter. 

Det kan måske være fristende at kommentere på, hvordan den anden forælder lever sit liv. Men handler det ikke om ting, som vedrører barnet, kan det i den grad være konfliktoptrappende. Ligesom det også kan være kilde til diskussion, hvis I blander jer i, hvordan den anden vælger at tilrettelægge sin tid med barnet – eksempelvis hvad de laver, hvad de spiser, hvem de ses med og så videre.  

Har I en konflikt, vil det påvirke jeres barn. Så overvej altid, om det er relevant, at du giver din mening til kende, eller om du blot skal minde dig selv om, at I er forskellige, og lige så vel som at du bestemmer rammerne hjemme hos dig, så kan barnets anden forælder det samme.  

Oplever du, at forholdene hos den anden forælder er bekymrende eller skaber udfordringer for dit barn, så er du naturligvis nødt til at reagere og tale med den anden forælder om det.