Få rådgivning og støtte
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Her kan I læse om samvær med barnet, når I som forældre aldrig har boet sammen eller er gået fra hinanden før barnets fødsel.
Samvær er et ord for kontakten mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor sammen med.
Når der er tale om et nyfødt barn, og I som forældre ikke bor sammen, bor barnet hos moren. Moren er da bopælsforælder, mens barnets anden forælder er samværsforælder.
Læs mere om barnets bopæl, når I går fra hinanden.
Selvom I ikke bor sammen, er I fælles om at være forældre til jeres barn, og I skal derfor sammen finde ud af, hvordan barnet kan få tid sammen med jer begge.
[samvær] har ikke noget at gøre med, hvem der har forældremyndigheden. Det vil sige, at barnet også har ret til at se den forælder, som ikke bor sammen med barnet, selvom der ikke er [fælles [forældremyndighed]].
Selvom I aldrig har boet sammen, eller I er gået fra hinanden før barnets fødsel, er I stadig begge forældre til barnet og fælles om ansvaret for, at barnet får en god kontakt til jer begge.
Dog kan en forælder, der ikke ønsker samvær med sit barn, ikke tvinges til samvær.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
Hvis I er enige, kan I selv lave en samværsaftale, når det passer jer. Hvis I ikke er enige om samværet, kan samværsforælderen først søge om at få sit [samvær] fastsat i [Familieretshuset], når barnet er født, og faderskabet eller medmoderskabet er fastslået. Hvis der er tvivl eller uenighed om faderskabet eller medmoderskabet, kan der derfor godt gå nogle måneder eller endnu længere, før samværsforælderen kan få fastsat et samvær.
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
Små børn vil typisk have hyppige [samvær] af kort varighed med samværsforælderen. Indenfor de første fire-fem måneder af barnets liv kan samværsforælderen og barnet for eksempel være sammen en halv til en hel time to til tre gange om ugen, hvis det er bedst for barnet.
I begyndelsen kan det af hensyn til barnet være en god idé, at besøget foregår i barnets hjem, hvis det fungerer, og I begge er indforstået med det. Samværet vil typisk blive optrappet i takt med, at barnet bliver ældre. Hvis barnet og samværsforælderen har fået en god følelsesmæssig kontakt, vil barnet ofte, når det er ca. 1 år gammelt, kunne komme på overnatning hos samværsforælderen.
Overnatning kræver dog, at barnet er modent nok, og det fungerer typisk bedst, hvis der er et godt samarbejde mellem forældrene. I kan læse mere om samvær med mindre børn i Familieretshusets samværsguide.
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
Hvis I er enige om, hvordan samværet skal være, kan I selv aftale, hvornår, hvor ofte og hvordan samværsforælderen skal se barnet. Familieretshuset har en blanket, som I kan bruge, hvis I selv vil aftale samværet skriftligt.
Hvis I selv kan aftale samvær, behøver I ikke henvende jer til Familieretshuset, medmindre I gerne vil have hjælp til at få det aftalte samvær skrevet ned i et samværsdokument (en samværsresolution).
I kan altid lave ændringer i samværet, hvis I er enige om det. Det gælder både det samvær, I selv har aftalt og det samvær, der er fastsat af Familieretshuset.
Se, hvad der er vigtigt at vide, inden I laver en samværsaftale.
Familieretshuset kan hjælpe jer, hvis I er uenige om samværet – det kræver dog, at barnet er født, og faderskabet eller medmoderskabet er fastslået.
Læs om, hvad der sker, og hvordan Familieretshuset kan hjælpe, hvis I er uenige om samværet.
Hvis I ikke kan blive enige om samværet, kan samværsforælderen søge Familieretshuset om at få sit samvær fastsat. Familieretshuset vil herefter normalt indkalde jer til et møde.
Familieretshuset har flere forskellige mødeformer og vil bl.a. på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet beslutte, hvilket møde, I skal indkaldes til. Nogle gange vil der både deltage en jurist og en børnesagkyndig i mødet.
På mødet, som I efter loven har pligt til at deltage i, kan I blandt andet få rådgivning om samvær med mindre børn og få svar på jeres eventuelle spørgsmål.
Hvis I ikke selv bliver enige om samværet, kan Familieretshuset enten træffe afgørelse om samværet eller give sagen videre til Familieretten, så det bliver en dommer, der træffer afgørelsen. Både Familieretshuset og Familieretten kan i den forbindelse indhente oplysninger fra for eksempel barnets læge eller sundhedsplejerske for at få mere viden om, hvad der er bedst for barnet.
Prøveordning
Der er også mulighed for, at I kan indgå en aftale om samværet for en kortere periode og derefter komme til et opfølgende møde i Familieretshuset. På mødet kan I vurdere prøveordningen og tale om det fremtidige samvær.
Hvis I ikke bliver enige efter mødet eller møderne i Familieretshuset , kan Familieretshuset træffe en afgørelse om samværet eller give sagen videre til Familieretten, hvor en dommer vil træffe afgørelsen.
Både Familieretshuset og Familieretten vil i afgørelsen lægge vægt på, hvad der er bedst for jeres barn, og tage hensyn til jeres barns ret til at trives og blive beskyttet. Hensynet til barnet står over hensynet til jer forældre.
Du kan læse mere om, hvornår Familieretshuset træffer afgørelse i sagen, og hvornår det er Familieretten, der gør det, i artiklen: Det familieretlige system – få overblik her.
Læs om, hvad I kan gøre, hvis I er uenige om ændringer til en allerede eksisterende samværsaftale.
Vi har samlet det vigtigste, der er at vide om de forskellige måder, man kan indrette sig på, når man ikke bor sammen som forældre.
Artiklen er senest opdateret den 16. oktober 2025.
Kontakt os
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
For 50 kr. kan et barn få...
Beløb
