Samvær er kontakten mellem barnet og den forælder, som barnet ikke længere bor sammen med. Barnet har ret til at have tid med jer begge, selvom I ikke længere skal bo sammen og være et par. I er stadig fælles om at være barnets forældre, og I er begge ansvarlige for at jeres barn sikres denne kontakt.
Genvej til sidens indhold
01 Samvær er uafhængigt af forældremyndigheden
[fælles [forældremyndighed]] er ikke ensbetydende med, at I skal have barnet lige meget hos jer i en deleordning (for eksempel en 7/7-ordning eller en 14/14-ordning). Ligeledes har barnet som udgangspunkt ret til at være sammen med begge forældre – uanset forældremyndighed. Dog kan en forælder, der ikke ønsker [samvær] med sit barn, ikke tvinges til samvær.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
02 Samvær til barnets bedste
En samværsordning skal altid være til jeres barns bedste. Derfor skal I blandt andet overveje:
- barnets alder
- barnets egne ønsker til samværet
- afstanden mellem jeres hjem
- barnets kontakt med samværsforælderen indtil nu
- om barnets dagligdag hænger sammen
- søskende
Her på siden kan du læse, hvordan I laver en samværsordning, ud fra om I er enige eller uenige. I Familieretshusets samværsguide kan du også læse mere om, hvad I skal tænke på, når I aftaler [samvær].
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
03 Omfanget af samvær
Bortset fra særlige situationer, hvor [Familieretshuset] kan fastsætte et kontaktbevarende samvær som et standardiseret minimumssamvær, angiver loven ikke noget standardsamvær.
Samværet skal nemlig fastsættes, så det er bedst for det enkelte barn, og kan derfor spænde fra et meget begrænset samvær (i særlige situationer intet samvær) og op til halvdelen af tiden (en deleordning). Vi har samlet det vigtigste, der er at vide om de forskellige måder, man kan indrette sig på som skilsmissefamilie.
standardiseret minimumssamvær
Hvis Familieretshuset fastsætter et kontaktbevarende samvær, bliver omfanget af samværet fastsat som et standard samvær, der er tilpasset barnets alder.
Det standardiserede minimumssamvær ser sådan ud:
– Barnet er ikke fyldt 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshusets nærmere bestemmelse
– Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18
– Barnet er 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17
– Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17
kontaktbevarende samvær
Hvis jeres barn slet ingen kontakt har med den af jer, som ikke har barnet boende, skal Familierethuset, hurtigst muligt og inden fire uger efter at samværsansøgningen er modtaget, træffe afgørelse, om der kan fastsættes et kontaktbevarende samvær.
Der er to betingelser for at fastsætte et kontaktbevarende samvær:
1. Jeres samliv er enten lige ophævet, eller der har indtil for nylig været samvær efter en samværsaftale, der ikke kan tvangsfuldbyrdes, og
2. Der er ikke begrundet tvivl om, at det er bedst for jeres barn, at der er en løbende kontakt med den samværsforælder, som barnet hidtil har haft en jævnlig kontakt til
Et kontaktbevarende samvær skal sikre, at barnet ikke uden grund mister kontakten til en af sine forældre.
Hvis Familierethuset beslutter, at der skal fastsættes et kontaktbevarende samvær, bliver samværet fastsat i forhold til barnets alder som et standardiseret minimumssamvær. Det kontaktbevarende samvær gælder, indtil Familieretshuset eller Familieretten fastsætter et andet samvær, eller indtil I selv bliver enige om samværet.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
04 Feriesamvær
Udover det løbende [samvær] i weekender og hverdage er det en god idé også at overveje samværet i ferier.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
05 Få hjælp hos Familieretshuset
Hvis I ikke kan blive helt enige om, hvilken samværsordning der vil være bedst for jeres barn, kan I bede [Familieretshuset] om en børnesagkyndig rådgivning for at få hjælp og vejledning til at lave en samværsaftale.
Familieretshuset tilbyder for eksempel også konfliktmægling og samarbejdskurser.
Mødrehjælpen tilbyder, at forældre gratis kan få en frivillig bisidder med til møder i Familieretshuset. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte – og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere.
børnesagkyndig rådgivning
Familieretshuset tilbyder jer og/eller jeres barn gratis hjælp til at løse problemer om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn. Rådgiverne har tavshedspligt. De oplysninger, der kommer frem under en børnesagkyndig rådgivning, bliver ikke givet videre til sagsbehandleren i Familieretshuset.
Børnesagkyndig rådgivning afholdes som videomøde, hvis du har MitID samt en computer, tablet, smartphone eller lignende med internetadgang. Hvis du ikke har det, kan mødet afholdes fysisk i en af Familieretshusets afdelinger.
Familieretshuset skal også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til forældre, som har en sag om fuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl til behandling i Familieretten, hvor der umiddelbart er udsigt til, at en afgørelse om for eksempel udlevering af barnet fra den ene forælder til den anden vil skulle gennemtvinges med magt. Rådgivningen gives til forældrene hver for sig.
Formålet med den børnesagkyndige rådgivning er i denne forbindelse først og fremmest at undgå at anvende magt. I de sager, hvor der ikke kan opnås enighed, skal rådgivningen hjælpe forældrene med bedre at håndtere de situationer, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
06 Enighed om samværet?
Hvis I er enige om, hvordan samværet skal være, kan I selv lave en aftale om, hvornår, hvor ofte og hvordan samværsforælderen skal se barnet.
Hvis I selv kan aftale [samvær], er der ikke behov for at henvende jer til [Familieretshuset].
I kan finde en blanket her, hvis I gerne selv vil aftale samværet skriftligt.
Jeres egen aftale gælder på samme måde, som hvis I indgår den på et møde i Familieretshuset. Blanketten indeholder også en tvangsfuldbyrdelsesklausul, der betyder, at I kan få hjælp i [Familieretten], hvis én af jer ikke overholder aftalen.
Læs her, hvad der er vigtigt at vide, inden I laver en samværsaftale.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
07 Uenighed om samværet?
Hvis der opstår konflikter, som gør samarbejdet svært, kan I kontakte [Familieretshuset] og bede om hjælp til at lave aftaler om samværet eller om at få en afgørelse om samværet.
I kan finde et ansøgningsskema på Familieretshusets hjemmeside, som skal udfyldes i den forbindelse. Vær opmærksom på at Familieretshuset tilbyder hjælp i form af rådgivning, før du sender din ansøgning. Læs mere her: Tal med en rådgiver, før du ansøger om ændring af forældremyndighed.
- Når Familieretshuset har modtaget ansøgningsskemaet, bliver I som udgangspunkt indkaldt til et møde. Familieretshuset tilbyder en række forskellige mødetyper, for eksempel familiemæglingsmøder og udredningsmøder. Det er Familieretshuset, der på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet beslutter, hvilket tilbud der passer bedst i jeres sag. I nogle situationer vil de måske ringe til jer for at få nogle flere oplysninger. Har der været vold i familien eller mistanke om det, vil I ikke blive indkaldt til et fælles møde, med mindre I begge giver samtykke til det.
- Hvis I ikke selv kan nå frem til en løsning, kan Familieretshuset træffe en afgørelse om, hvor meget [samvær] barnet skal have med den forælder, barnet ikke bor hos. Vurderer Familieretshuset, at samværssagen er af indgribende betydning for barnet, eller at jeres sag er kompleks, og der er alvorlige bekymringer for barnets trivsel, vil sagen efter en tværfaglig udredning imidlertid blive givet videre til Familieretten, som træffer en afgørelse.
- For at undgå at jeres barn på grund af uenighed mellem jer mister kontakten til den af jer, som barnet ikke bor med, har Familieretshuset mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om samvær eller en afgørelse om kontaktbevarende samvær.
I Mødrehjælpens Rådgivning kan du læse i rådgivningsartikler, hvis I allerede har en samværsordning.
kontaktbevarende samvær
Hvis jeres barn slet ingen kontakt har med den af jer, som ikke har barnet boende, skal Familierethuset, hurtigst muligt og inden fire uger efter at samværsansøgningen er modtaget, træffe afgørelse, om der kan fastsættes et kontaktbevarende samvær.
Der er to betingelser for at fastsætte et kontaktbevarende samvær:
1. Jeres samliv er enten lige ophævet, eller der har indtil for nylig været samvær efter en samværsaftale, der ikke kan tvangsfuldbyrdes, og
2. Der er ikke begrundet tvivl om, at det er bedst for jeres barn, at der er en løbende kontakt med den samværsforælder, som barnet hidtil har haft en jævnlig kontakt til
Et kontaktbevarende samvær skal sikre, at barnet ikke uden grund mister kontakten til en af sine forældre.
Hvis Familierethuset beslutter, at der skal fastsættes et kontaktbevarende samvær, bliver samværet fastsat i forhold til barnets alder som et standardiseret minimumssamvær. Det kontaktbevarende samvær gælder, indtil Familieretshuset eller Familieretten fastsætter et andet samvær, eller indtil I selv bliver enige om samværet.
midlertidig afgørelse
Hvis I er uenige om forældremyndigheden, jeres barns bopæl eller samværet, kan du bede Famlieretshuset om at træffe en midlertidig afgørelse, mens den endelige sag bliver behandlet. Hvis din sag om forældremyndighed eller barnets bopæl er kommet for Familieretten, kan du på samme måde bede retten om at træffe en midlertidig afgørelse. Familierethuset skal træffe midlertidige afgørelser hurtigst muligt og så vidt muligt inden fire uger.
– Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl gælder, indtil I får en endelig afgørelse eller selv laver en aftale om forældremyndigheden eller barnets bopæl.
– En midlertidig afgørelse om samvær, der er truffet under en sag om samvær gælder, indtil I får en endelig afgørelse om samværet eller selv laver en aftale om samværet.
– Midlertidige afgørelser om samvær, som er truffet under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, bliver derimod automatisk endelige, når I har fået en endelig afgørelse eller lavet en aftale om forældremyndigheden eller om barnets bopæl.
Bemærk, at Familieretshuset i nogle tilfælde også har mulighed for at træffe en såkaldt afgørelse om kontaktbevarende samvær.
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
Når Familieretshuset eller Familieretten fastsætter samvær
-
Familieretshusets eller Familierettens vurdering
Barnets perspektiv
Familieretshuset skal sørge for at indhente de oplysninger, der er nødvendige, inden der træffes en afgørelse om samværet. Familieretshuset skal i den forbindelse inddrage jeres barn og undersøge sagen fra barnets synsvinkel. Det kommer an på barnets alder og modenhed, om Familieretshuset vil tage en samtale med barnet (ofte fra seks år).
Familieretshuset kan også beslutte at indhente oplysninger for eksempel fra barnets daginstitution eller skole eller lave en børnesagkyndig undersøgelse.
En konkret og individuel vurdering
Når sagen er tilstrækkeligt belyst, vil Familieretshuset eller Familieretten foretage en konkret og individuel vurdering af hvilken samværsordning, der vil være bedst for jeres barn. Der vil blandt andet blive lagt vægt på barnets alder, barnets mening, samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt, jeres samarbejdsevne, afstanden mellem jeres bopæle og så videre.
-
Omfanget af det fastsatte samvær
Samvær fastsættes ud fra barnets bedste
Samværet skal fastsættes ud fra, hvad der er bedst for barnet i den konkrete sag, og kan derfor spænde fra meget kortvarige samvær og op til syv ud af 14 dage (en deleordning).
Lovgivningen angiver kun retningslinjer for omfanget af samvær i de særlige situationer, hvor det kan komme på tale at fastsætte et kontaktbevarende samvær.
I helt særlige tilfælde kan Familieretshuset eller Familieretten afslå at fastsætte et samvær, hvis det vurderes, at det er bedst for barnet. Det kan for eksempel ske, hvis samværsforælderen har været voldelig, hvis der er et meget højt konfliktniveau mellem forældrene, eller hvis barnet ikke ønsker samvær.
-
I får tilsendt et samværsdokument
Når Familieretshuset eller Familieretten har truffet en afgørelse, vil I begge få tilsendt et samværsdokument. Et samværsdokument beskriver omfanget af samværet. Der kan for eksempel være bestemmelser om, at samværet ligger i lige eller ulige uger, hvor aflevering og afhentning af barnet finder sted samt placering af feriesamvær. Derudover kan det indeholde eventuelle vilkår for samværet. For eksempel et vilkår om at samværet skal være overvåget, eller at samværsforælderen skal afgive en urinprøve, inden samværet finder sted.
-
Klageadgang
En samværsafgørelse indeholder en vejledning om, at I kan klage over afgørelsen. Hvis afgørelsen er truffet af Familieretshuset, er det Familieretten (link til ordbog), der behandler klagen. Hvis det er Familieretten, der har truffet afgørelsen er det landsretten, der behandler klagen.
Læs om tre almindelige samværsordninger, man kan vælge som skilsmissefamilie.
Artiklen er senest opdateret den 3. februar 2024.
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Ring op til en rådgiver
Skriv til en rådgiver
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
