Skjuler du din graviditet?

Hvis du lever i et usundt parforhold, hvor din partner kontrollerer dig og måske også udsætter dig for vold, kan graviditeten være en ekstra sårbar tid.

For mange voldsudøvere er magt og kontrol afgørende. En graviditet og den nye hverdag og virkelighed, den fører med sig, kan blive opfattet som en trussel mod netop denne kontrol. Derfor oplever mange kvinder, at graviditeten forværrer volden i hjemmet, eller måske bliver graviditeten den udløsende faktor, som får partnerens voldelige adfærd frem i lyset.

Måske var det slet ikke planen, at du skulle være gravid, og du frygter derfor, hvordan din partner reagerer, hvis du afslører det. Det kan også være, at graviditeten er et resultat af den vold, du udsættes for. At det er din partners ønske, at I nu skal stifte familie, men at du i virkeligheden mest ønsker at afbryde graviditeten eller at gå fra ham.

Uanset din situation er det helt naturligt, hvis du lige nu er bange og i vildrede i forhold til, hvad du skal gøre.

Et godt sted at starte er at søge professionel hjælp. Find en person, du kan betro dig til, uden at det indebærer den risiko, at din partner hører om det.

Du kan altid kontakte Mødrehjælpens Rådgivning, som er en landsdækkende rådgivning, hvor du kan få gratis og anonym hjælp. Du kommer til at snakke med en socialrådgiver, som har stor erfaring i at hjælpe voldsudsatte, og som også kan guide dig og svare på spørgsmål om din graviditet. Du kan kontakte Mødrehjælpens rådgivere her på siden. Er du i tvivl om abort, tilbyder Mødrehjælpens Rådgivning desuden uvildige støttesamtaler.

I Danmark har du ret til at få foretaget en abort frem til udgangen af 18. graviditetsuge (17 uger + 6 dage), og som gravid er det dig alene, der kan træffe valget. Din partner skal hverken informeres, høres eller give sin godkendelse inden et eventuelt indgreb.

Ved en abort vil dine personlige oplysninger og journal være omfattet af tavshedspligt.

At blive udsat for vold opleves af mange som enormt skamfuldt, og derfor har du måske heller ikke fortalt nogen om, hvad der foregår hjemme hos jer. Meget ofte vil de dynamikker, der kendetegner et voldeligt forhold, gøre, at du føler dig afhængig af din partner og oplever, at volden er din egen skyld.

Men husk; du har ikke noget at være flov over. Mange andre er i en lignende situation som dig. Desværre! For ingen fortjener vold. Og det er aldrig i orden, hverken at slå, true eller være psykisk voldelig over for sin partner. Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp.

Husk, hvis du er i akut fare, skal du ringe til alarmcentralen på 1-1-2.

Find mere viden og svar i nogle af vores andre artikler her på siden:

• Sådan kan et voldeligt forhold udvikle sig – læs artiklen her
• Partnervold har mange former – læs artiklen her
• Vold i familien – læs artiklen her

Du kan altid kontakte Mødrehjælpens Rådgivning som står klar med hjælp, vejledning og viden.

Hvis du er blevet gravid i en ung alder, er der pludselig nogle store spørgsmål, du skal tage stilling til. For eksempel:

• Ønsker du at være gravid, eller vil du have en abort?
• Er du klar til at blive mor?

Det kan være svært at finde frem til disse svar. Særligt, hvis du går alene med dine tanker.

Derfor er det en god idé, hvis du søger hjælp – og gerne så tidligt i graviditeten som muligt.

Hvis du ønsker en abort, og du er over 15 år, har du ret til at få foretaget en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge, uden at dine forældre skal have det at vide.

Mødrehjælpens Rådgivning tilbyder gratis støttesamtaler til gravide, der er i tvivl om abort.

Rådgiveren skal hverken kende dit navn eller din adresse, men du kan på enten telefon eller chat fortælle om din situation og få overblik over dine muligheder. Målet med samtalen er at føre dig tættere på en afklaring, så du efter samtalen er bedre i stand til at finde din vej i tvivlen.

På Mødrehjælpens hjemmeside om abort, abort.dk, kan du læse mere om, hvad du kan få ud af en støttesamtale.

Er du under 15 år skal dine forældre (som udgangspunkt) give samtykke

Hvis du er 14 år eller yngre , skal du have dine forældres samtykke til aborten. Abortnævnet kan i særlige tilfælde give dispensation fra denne regel.

Medicinsk abort skal foretages før uge 9

En medicinsk abort er den mest anvendte metode i de tidlige uger af graviditeten. På langt de fleste sygehuse vil man tilbyde medicinsk abort før uge 9 og kirurgisk abort efter uge 9.

Du kan læse mere om, hvilke typer abort der findes i denne artikel på abort.dk.

Husk, at din læge har tavshedspligt. Du kan også bede om, at lægen ikke skriver om graviditeten eller aborten i din journal, hvis du er nervøs for, at dine forældre læser den.

Aborter senere end uge 18 kræver godkendelse af Abortnævnet

Er du længere henne end 18. graviditetsuge (17 + 6), kan du ansøge Abortnævnet om tilladelse til en sen abort. Det kræver dog, at særlige grunde taler for.

Det kan være svært og grænseoverskridende at skulle fortælle sine forældre, at man er gravid. Det er ikke engang sikkert, at dine forældre ved, at du er begyndt at have sex.

Men husk på, at situationen bliver kun sværere, jo længere du udskyder samtalen. Her er fem råd til, hvordan du kan gribe snakken an.

5 råd, sådan kan du tage samtalen med dine forældre

”Jeg er gravid.”

Ikke ligefrem en besked, man drømmer om at skulle give sine forældre, og du er sikkert nervøs for, hvordan de reagerer. Sådan har de fleste det.

Selvom forældre typisk bliver chokerede, når de får beskeden, og mange også reagerer med vrede og skuffelse, så oplever de fleste piger at få støtte og hjælp, når de endelig får brudt tavsheden.

• Hvis det er svært for dig at få det sagt, kan du overveje at skrive et brev. Det kan være en god ide, at du selv er til stede, mens de læser det, så I kan tage en snak om det efterfølgende.
• Er det særligt en af dine forældres reaktion, du frygter, eller er du mest fortrolig med for eksempel din mor, kan du overveje at betro dig til hende først.
• Det kan være rart at have en god støtte med til samtalen. Har du en anden i din familie eller omgangskreds, som du stoler på, så kan du overveje at spørge, om vedkommende vil hjælpe dig med at tage samtalen.
• Du kan også betro dig til din praktiserende læge, hvis du er tryg med ham eller hende. Måske lægen kan tilbyde at deltage, når dine forældre skal have det at vide, så dine forældre har mulighed for at få svar på de mange spørgsmål, der sikkert melder sig.
• Gør dig nogle tanker om, hvad du selv ønsker inden samtalen. Vil du for eksempel gennemføre graviditeten, så kan det være svært, hvis ens forældre taler for en abort. Det er vigtigt, at du lytter til dig selv i en situation som denne og tager både din tvivl og dine følelser alvorligt.

I nogle kulturer og religiøse kredse er sex før ægteskabet og abort ikke tilladt, og det kan være med stor risiko, at man bryder med sin families værdier, traditioner og tro.

Du frygter måske, at dine forældre og din familie slår hånden af dig, eller at konsekvensen vil være værre endnu.

RED Center mod æresrelaterede konflikter har stor erfaring i at hjælpe unge, som oplever social kontrol fra deres familier. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, vil vi anbefale dig at søge rådgivning hos dem.

Du kan altid kontakte Mødrehjælpens Rådgivning med dine spørgsmål eller bekymringer, eller få mere viden og svar fra vores artikler her på siden.

I Danmark har du ret til abort frem til udgangen af 18. graviditetsuge (17+6). Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at få en støttesamtale, inden du træffer dit valg. Du kan kontakte Mødrehjælpens Rådgivning her.

Når du skjuler din graviditet, kan abort nogle gange føles som den oplagte løsning. Men det gør det ikke nødvendigvis til et let valg. Der er ofte stor tvivl forbundet med at træffe en beslutning om abort. Derfor anbefaler vi, at du får en støttesamtale.

Formålet med en støttesamtale før en eventuel abort er at give dig støtte og hjælpe dig med at blive afklaret om, hvad der er det rigtige valg for dig.

Hvis du ikke har et gult sundhedskort

Selv hvis du ikke har et gult sundhedskort, kan du få en gratis og uvildig støttesamtale om abort hos Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning. Samtalen kan foregå på engelsk, og hvis du ikke taler dansk eller engelsk, anbefales det at have en tolk med. En tolk kan bookes via Mødrehjælpens rådgivning både til fysiske møder og til rådgivning via telefon.

Du kan også kontakte Røde Kors Sundhedsklinikken i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Her kan du få rådgivning om abort. På klinikkerne kan du få foretaget en abort frem til udgangen af 9. graviditetsuge (8+6). Hvis du er længere henne, kan klinikken hjælpe dig med at finde en løsning.

Hvis du er sexarbejder eller offer for menneskehandel, tilbyder AmiAmi og Reden International rådgivning og vejledning om graviditet og abort.

Du har mulighed for en uvildig, anonym og gratis støttesamtale i Mødrehjælpens Rådgivning. Du kan også finde mere information om abort på abort.dk.

Hvis du ikke har et gult sundhedskort

Hvis du ikke har et gult sundhedskort, fordi du opholder dig ulovligt i landet eller venter på opholdstilladelse, kan du kontakte Røde Kors Sundhedsklinikken i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Her kan du få lavet undersøgelser og scanninger under graviditeten samt få oprettet en journal. Klinikken kan også rådgive dig om fødslen.

Hvis du er sexarbejder eller offer for menneskehandel, kan AmiAmi og Reden International hjælpe dig i forbindelse med graviditeten. Her kan du få undersøgelser, scanninger og rådgivning om fødslen.

Hvis du har et dansk CPR-nummer

Når du er gravid, er det vigtigt at tage hensyn til både din egen og barnets sundhed.

Når du opdager, at du er gravid, bør du kontakte din læge med det samme. Hvis du ikke har det godt med at gå til din egen læge, kan du vælge at kontakte en anden praktiserende læge. Lægen hjælper dig med at få de nødvendige undersøgelser gennem graviditeten. Undersøgelserne foregår typisk hos lægen eller hos en jordemoder på et hospital.

Sundhedspersonale har tavshedspligt. Det betyder, at oplysninger om din graviditet og dine personlige forhold som udgangspunkt ikke bliver delt med andre uden dit samtykke. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt at videregive oplysninger, hvis det er vigtigt for din behandling eller følger af lovgivningen. Hvis det bliver relevant i din situation, vil du som udgangspunkt blive informeret om det.

Der kan være flere forskellige årsager til, hvorfor det er vigtigt for dig, at din graviditet og kommende fødsel foregår fortroligt. I sådanne tilfælde kan hospitalets personale hjælpe med at sikre ekstra diskretion omkring dine oplysninger. Det kan eksempelvis ske ved at markere din journal med en note, der gør det klart, at der skal udvises særlig forsigtighed, når det gælder videregivelse af dine oplysninger. Hospitalet vil gøre sit bedste for at sikre, at din tilstedeværelse og eventuelle undersøgelser ikke deles med andre uden dit samtykke.

Hvis du har behov for ekstra fortrolighed, er det en god idé at informere hospitalet på forhånd, så der kan tages de nødvendige skridt for at beskytte dine oplysninger.

Svangreomsorg er en betegnelse for den hjælp, man får i forbindelse med en graviditet, fødsel og barsel og består blandt andet af konsultationer hos lægen og jordemoderbesøg.

Som gravid er det vigtigt, at du tænker på din egen og barnets sundhed. Derfor har man i Danmark nogle rettigheder og muligheder for at sikre, at graviditeten forløber, som den skal. De undersøgelser, man bliver tilbudt, skal opdage problemer og forebygge komplikationer i graviditeten, så den bliver en tryg oplevelse.

Hvis du synes, at det er uoverskueligt og ikke helt ved, hvad du skal gøre, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan guide dig det rette sted hen og fortælle mere om dine rettigheder og muligheder.

Vi vil meget gerne snakke med dig, så vi sammen kan sikre, at du får den hjælp, du har brug for. Rådgivningen kan foregå både på dansk og engelsk. Kontakt os lige her.

Af hensyn til din egen og barnets sikkerhed og sundhed er det vigtigt, at du søger professionel hjælp under fødslen – også selvom du ikke har fået hjælp på hospitalet under din graviditet.

Du kan altid ringe til fødeafdelingen på det hospital, der er tættest på dig, hvis du har brug for akut hjælp eller er i fødsel. Når du ringer, bliver du stillet om til en jordemoder, som kan hjælpe og vejlede dig.

Ifølge dansk lov har du ikke ret til at føde anonymt, men i praksis vil hospitalerne hjælpe dig, hvis du har behov for at føde i hemmelighed.

Det kan de gøre ved at lade dig føde under diskretion. Det betyder, at de noterer i din journal, at særlige omstændigheder gør, at der skal udvises ekstra hensyn til dine oplysninger.

Det er vigtigt, at du fortæller personalet om dine behov, når du ankommer til hospitalet, så de kan hjælpe dig.

Der vil være en jordemoder til stede under fødslen. Hvis der er behov for andet personale (fx en læge), sørger jordemoderen for at tilkalde dem.

Det er op til dig, hvem du ønsker at have med til fødslen. Du kan vælge at have barnets far, en ven, din mor eller en anden pårørende med. Det er helt muligt.

Måske er der også nogen, du ikke ønsker skal være til stede – for eksempel fordi du ikke ville føle dig tryg, hvis de var der. Det er helt okay at have det sådan. Hvis du fortæller personalet på hospitalet om dine ønsker, vil de hjælpe dig med at imødekomme dem.

Hvis du inden fødslen har besluttet, at barnet skal bortadopteres, bliver barnet typisk anbragt på et spædbørnshjem eller i en plejefamilie kort tid efter fødslen.

Bortadoptionen er dog ikke gennemført, før du og eventuelt også barnets anden forælder giver jeres endelige samtykke. I skal altså bekræfte, at I stadig ønsker at gennemføre bortadoptionen. Det kan I tidligst gøre tre måneder efter barnets fødsel. Frem til samtykket har I tid til at tænke og mærke efter, og i den tid kan I til enhver tid fortryde beslutningen om bortadoption.

• Åben adoption: Her vil barnet have kendskab til og mulighed for at bevare kontakten til sin biologiske familie.
• Anonym adoption: Her kender I som biologiske forældre ikke barnets adoptivforældre, og barnet får ikke informationer om, hvem I er.

De fleste bortadoptioner er anonyme.

Har du nogle ønsker til den familie og det miljø, barnet skal vokse op i, vil Adoptionsnævnet så vidt muligt forsøge at imødekomme dem, når de behandler sagen. Du har dog ikke mulighed for at få oplyst, hvem der ender med at adoptere barnet.

Når et spædbarn bortadopteres inden 32 uger efter fødslen, har du mulighed for at holde 14 ugers sorgorlov med barselsdagpenge.

Orloven starter den dag, bortadoptionen træder i kraft.

Du kan få indsigt i de anonyme opfølgningsrapporter, der laves et år efter bortadoptionen, og når barnet fylder 4, 7, 10, 13 og 16 år.

Hvis du ønsker adgang til rapporterne, kan du kontakte Adoptionsnævnet.

Det er muligt at fortryde helt frem til, at du giver det endelige samtykke. Derefter kan en bortadoption ikke længere annulleres. Det er derfor vigtigt, at du bruger tiden efter fødsel og frem til samtykket på at mærke grundigt efter, hvordan beslutningen føles.

Har du brug for vejledning og støtte kan du altid kontakte Mødrehjælpens Rådgivning.