Hvis du har levet i et parforhold, hvor din partner har kontrolleret, styret og måske slået dig, er det ikke altid nok at forlade personen. Mange oplever, at partneren fortsat forsøger at opretholde kontrollen via stalking, hvilket gør det meget svært at komme videre. Se længere nede på siden, hvor du kan få hjælp, og hvad du selv kan gøre, hvis du bliver udsat for stalking.
Genvej til sidens indhold
01 Hvad er chikane og stalking?
Stalking er en form for psykisk vold. Stalking defineres i loven ved “systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane”. Nogle voldsudsatte oplever, at ekspartneren forsøger at ødelægge deres forhold til børnene ved for eksempel at sige, at den voldsudsatte er en dårlig forælder, misbruger eller psykisk syg.
I nogle tilfælde er chikanen så omfattende, at det kaldes stalking. Det kan være, hvis din ekspartner gentagne gange for eksempel:
- Følger efter dig, når du er ude af hjemmet
- Opsøger dig på din bopæl eller arbejde (ikke i forbindelse med børns [samvær])
- Står på lur eller holder på gaden foran dit hjem
- Ringer eller sms’er overdrevet hyppigt
- Giver dig uønskede gaver (f.eks. blomster)
- Skifter mellem kærlighedserklæringer og voldsomme trusler
- Truer med at tage sit eget liv eller truer dig og dine nærmeste
- Spreder falske rygter om dig
- Laver hærværk eller begår indbrud i dit hjem
Foregår chikanen og overvågningen digitalt?
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
02 Stalking skaber utryghed
Det er normalt at føle angst og utryghed, hvis du bliver udsat for forfølgelse. Både hvis du hele tiden venter på næste episode fra stalkeren, eller hvis der er stilhed, som omvendt kan gøre dig stresset, hvis du er bange for, at der er noget stort undervejs. Den første videnskabelige undersøgelse af stalking i Danmark viser, at følgerne er værst, når der har været et intimt forhold mellem stalker og offer. Man risikerer at få psykiske, fysiske og sociale følgevirkninger som for eksempel:
- Koncentrationsbesvær
- Hovedpine
- Isolation fra venner og familie
Se flere resultater fra undersøgelsen hos Statens Institut for Folkesundhed.
03 Hvis I har børn sammen
Du kan føle dig handlingslammet og opleve det som et tilbageskridt, når du er nødsaget til at se din forfølger. Det kan for eksempel være, når du overleverer børnene, eller hvis du møder ham i [Familieretten], fordi I har en sag kørende. Vær opmærksom på, at du kan bede om separate møder i [Familieretshuset], hvis du har været udsat for vold.
Der findes ikke nemme udveje til at samarbejde med en stalker eller en tidligere voldelig partner om fælles børn. Uanset hvad, må din ekspartner ikke opsøge dig igen og igen, når du ikke ønsker det. Vedvarende chikane og forfølgelse er ulovligt, og du kan se herunder, hvad du kan gøre.
Læs også: [samvær] med barnet efter et voldeligt forhold.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
Fakta
Stalking er strafbart
Siden 1. januar 2022 har stalking været strafbart. Ændringen i straffeloven betyder, at en stalker kan straffes, selvom der ikke i forvejen har været udstedt et tilhold.
04 Sæt en stopper for forfølgelsen
-
De første skridt
Sæt klare rammer
Bliver du udsat for chikane fra din ekspartner, må du på et tidspunkt trække en streg i sandet og sige: det vil jeg ikke finde mig i. Det indebærer blandt andet, at du ikke tager kontakt til din stalker eller accepterer, at personen tager kontakt til dig på bestemte måder. Husk, at lade være med at tage telefonen, selvom den ringer igen og igen – når du gør det, er det en form for ”belønning” til stalkeren. Jo flere rammer du sætter, jo sværere er det at chikanere dig.
Afgræns dig fra stalkeren
Prøv at isolere personen til bestemte dele og tidspunkter af dit liv. Behold dit gamle nummer til henvendelser fra din ekspartner og få et nyt nummer, som du bruger til resten af verden. Sæt for eksempel tid af hver uge til at læse beskeder fra personen, så du undgår konstant at blive konfronteret med beskeder fra vedkommende. Du kan også få en god ven eller veninde til at læse beskederne igennem og vurdere, om det er noget omhandlende jeres fælles børn, som du er nødt til at forholde dig til.
Send et anbefalet brev
Prøv at sende et anbefalet brev til vedkommende om, at du anser opførslen som fredskrænkende, og at det vil blive anmeldt til politiet, hvis det fortsætter. Ophører problemerne ikke, gælder det om at samle beviser på chikanen. Det er i høj grad op til dig at bevise, at du bliver forfulgt, truet eller chikaneret.
-
Beskyt dig selv
Skriv hændelserne ned
Et godt råd er derfor at skrive ned, hver gang du oplever at blive forfulgt, chikaneret eller stalket samt få navne og telefonnumre på eventuelle vidner, som har set hændelserne. Begge dele kan bruges i vurderingen af sagen, hvis du går til politiet.
Dansk Stalking Center har lavet denne gode vejledning til, hvordan du bedst dokumenterer stalkingen. På siden kan du også hente et logskema, du kan bruge, samt se et eksempel på skemaet i udfyldt form.
Få tryghed med en app på mobilen
Dansk Stalking Center har udviklet app’en ’Skytsengel’. Med den kan du bede dine venner følge din rute på et kort, hvis du er utryg ved at gå alene på gaden. Du kan også med et enkelt tryk på en knap give dine venner besked om, at de skal komme forbi med det samme, hvis din stalker står uden for huset. Og endelig kan du trykke på en rød alarmknap, hvis du føler dig akut truet. Alarmen vil starte lyden af et tågehorn, alle i dit netværk vil blive alarmeret, og din telefon begynder automatisk at optage lyd.
Polititilhold
I nogle tilfælde vil det være muligt at få et tilhold på personen, så vedkommende ikke må kontakte eller opsøge dig, eller et opholdsforbud, der forbyder vedkommende at færdes på bestemte områder, for eksempel i nærheden af din bopæl. Læs om betingelserne for polititilhold og opholdsforbud på Anklagemyndighedens side med råd og vejledning, når man bliver udsat for stalking.
Sker der alvorlige former for chikane som for eksempel indtrængen i din bolig eller hærværk, skal det meldes til politiet med det samme. Se herunder, hvor du kan få hjælp.
Strakstilhold
I nogle tilfælde er det muligt at få et strakstilhold, som kan træde i kraft midlertidigt, indtil der bliver truffet en endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud. Strakstilholdet gælder dog ikke i sager, hvor de involverede har en rimelig interesse i at kontakte hinanden. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis I har fælles børn. Stalkes du af en ekspartner, der ikke er forælder til dit barn, skal du dog være opmærksom på, at strakstilhold kan være en mulighed.
-
Få rådgivning og hjælp
Selvom chikane og forfølgelse kan være vanskeligt at stoppe, kan du søge hjælp. Ingen skal håndtere den slags alene.
Stalking er strafbart – du kan derfor anmelde dine oplevelser til politiet.
Du kan også søge hjælp og rådgivning hos:
-
-
-
- Du kan få gode råd hos Dansk Stalking Center
- Hvis du har brug for rådgivning, kan du kontakte Mødrehjælpens Rådgivning. Kontakt kan ske via telefon eller chat. Læs mere om, hvordan Mødrehjælpen støtter og hjælper voldsudsatte forældre og børn med at komme videre
- Du kan også døgnet rundt ringe til Lev uden Volds hotline på 1888
- Større børn kan kontakte BørneTelefonen
- Mænd, der har udøvet vold, kan kontakte Dialog mod Vold, og mænd med voldsproblematikker kan få rådgivning hos Mandecentret
-
-
-
Artiklen er senest opdateret den 20. oktober 2025.
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.