Genvej til sidens indhold
Er du eller dit barn i fare?
Hvis du eller dit barn er i fare eller er kommet til skade, skal du ringe til alarmcentralen på 112.
Politiet skal beskytte dig mod, at du udsættes for mere vold. De skriver en rapport, hvis du ønsker at anmelde volden, og de kan fjerne voldsudøveren fra hjemmet.
Er der tydelige tegn på vold, kan politiet på eget initiativ starte en sag.
Er du ikke i direkte akut fare, skal du ikke kontakte politiet gennem alarmcentralen, men derimod ringe 114. Det kan for eksempel være i et tilfælde, hvor du har brug for hjælp, men personen, som har været voldelig, ikke længere er i hjemmet.
Hvis du tager til lægen eller på skadestuen, har personalet tavshedspligt. De må ikke sige til nogen, at du har været der, eller hvad du har fortalt. Lægen kan også hjælpe dig og dine børn videre i sikkerhed hos politiet eller på et af landets krisecentre.
Politiet, skadestuen og lægen har dog pligt til at underrette kommunen, hvis en gravid kvinde eller en familie med børn under 18 år vurderes at have brug for hjælp eller støtte.
02 Hvis du vil anmelde volden
I mange år har det været kriminelt at udsætte sin partner for fysisk vold. Den 1. april 2019 blev det også ulovligt at udsætte sin partner for psykisk vold. Læs mere om psykisk vold her.
Hvis du har været udsat for fysisk vold eller gentagne gange over en periode (efter den 1. april 2019) har oplevet psykisk vold, kan du anmelde det til politiet.
Det er ikke et krav, at du anmelder det med det samme, du har været udsat for volden. Men det er en fordel, at du anmelder det så hurtigt som muligt, fordi det bliver vanskeligere for politiet at efterforske sagen, jo længere tid der går.
Hvis der bliver rejst en straffesag, er det ikke sikkert, at du behøver vidne foran voldsudøveren i retten. Retten kan træffe afgørelse om, at I ikke skal være til stede på samme tid.
03 Hvis du vil tale med politiet uden at anmelde volden
Du har altid mulighed for at søge rådgivning hos politiet uden at anmelde volden. Ofte kan man komme i tvivl, om det, man har oplevet, er nok til en anmeldelse. Eller du er måske bange for, at volden optrappes, hvis du anmelder den.
Som voldsudsat kan du sende en mail til politiet og bede om at blive kontaktet af en medarbejder, der har viden om partnervold. Denne medarbejder kan så rådgive og vejlede dig om for eksempel sikkerhed og fortælle, hvordan politiet kan hjælpe dig.
04 Råd til hvordan du kan dokumentere partnervold
Hvis du ønsker at anmelde volden, er det godt at have beviser for, at den har fundet sted, hvis voldsudøver skal kunne straffes. Den fysiske vold kan være lettere at dokumentere end psykisk vold, hvis du for eksempel har fået fysiske skader, eller der har været vidner. Den psykiske vold derimod er sværere, fordi den ikke efterlader synlige skrammer og blå mærker.
Herunder kan du læse vores råd til, hvordan du kan dokumentere både den fysiske og den psykiske vold.
-
Sådan dokumenterer du fysisk vold
Vil du anmelde fysisk vold, mishandling eller et seksuelt overgreb, skal du bede om at få lavet en politiattest, når du får undersøgt dine skader hos lægen eller på skadestuen. En politiattest er en lægeerklæring, der bevidner skaderne, og den kan bruges som bevisførelse i retten. Det kan en journal ikke.
Det er gratis at få lavet en politiattest. Fik du den ikke lavet, da du blev undersøgt, kan du efterfølgende kontakte lægen eller sygehuset og få dem til at skrive en.
I tiden op til en anmeldelse og undersøgelse af skader efter fysisk vold er det desuden en god idé, at du løbende noterer episoder med vold ned og på den måde indsamler dokumentation for, hvad du har været udsat for. Læs mere i afsnittet om psykisk vold herunder.
På politiets hjemmeside kan du læse mere om at anmelde fysisk vold og om at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb.
-
Sådan dokumenterer du psykisk vold
For at psykisk vold skal kunne udløse en straf, er det et krav, at den er foregået gentagne gange over længere tid i en periode efter den 1. april 2019, hvor psykisk vold blev strafbart. Derfor er det nødvendigt, at du indsamler beviser over tid.
Du kan for eksempel:
- Skrive alle voldsepisoder ned. Store som små. Notér, hvad der skete, hvornår det skete, og om der var vidner til volden. Du kan skrive episoderne ind i Mødrehjælpens logbog
- Gem alle e-mails, SMS’er og andre skriftlige beskeder med truende eller ubehageligt indhold fra din voldelige partner
- Gem lydoptagelser fra din mobiltelefon eller videoer af voldelige situationer
- Bed personer, der har oplevet volden mod dig, om at skrive deres oplevelser ned i en vidneerklæring. Politiet anbefaler, at du sikrer dig navne og adresser på de folk, der har set og eventuelt også fotograferet volden
Hvis du har været på krisecenter, har krisecenteret mulighed for at lave en erklæring, der blandt andet beskriver den vold, som du og eventuelt også dit barn har været udsat for. Får du sådan en, bør du også gemme den
05 Dokumentér volden, selvom du ikke er parat til at anmelde den
Det er vigtigt, at du gemmer beviser på volden, også selv om du endnu ikke føler dig parat til at forlade forholdet eller anmelde volden.
Beviserne er vigtige, fordi:
- Hvis du ikke skriver de enkelte episoder ned, kan de være svære at huske, hvis du senere vil anmelde volden. Det vil svække din sag
- Du kan få brug for at dokumentere volden i andre sammenhænge for eksempel i forbindelse med sager om [forældremyndighed], bopæl og [samvær] i [Familieretshuset] eller [Familieretten]
- Det kan hjælpe dig til at erkende volden. Mange voldsudsatte bagatelliserer og fornægter, hvad de har været udsat for, eller forsøger at finde undskyldninger for, at partneren er voldelig. Hvis du skriver alle de voldelige episoder ned eller gemmer beviser på, at de har fundet sted, er det svært at blive ved med på den måde at skubbe volden væk. Læs mere om dynamikkerne i et voldeligt parforhold i artiklen Sådan kan et voldeligt forhold udvikle sig.
Husk altid at gemme beviserne et sted, hvor din voldelige partner ikke har mulighed for at finde dem.
Du kan læse flere råd og vejledning til blandt andre voldsudsatte på Anklagemyndigheden.dk og Levudenvold.dk.
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
