Et voldeligt parforhold set med barnets øjne

Er du ikke kommet ud af det voldelige forhold, er det vigtigt, at du så vidt muligt forsøger at skabe tryghed for barnet. Har barnet været vidne til volden, er det primære at være der nu og her, give kropskontakt, trøste og vise, at volden er stoppet, og at du passer på barnet.

Barnet skal have hjælp til at forstå, hvad der sker, og mærke, at du som voksen vil tage ansvar for situationen.

Er du udsat for vold, er den største hjælp, dit barn kan få, at du sørger for selv at få hjælp, og at volden bliver stoppet. Hvordan du har det, smitter i høj grad af på dit barn. Det er vigtigt både at søge hjælp i din omgangskreds hos familie og venner samt professionel hjælp hos for eksempel kommunen, et krisecenter eller din læge. Du kan også kontakte Mødrehjælpens Rådgivning.

Hvis det er muligt, er det en god idé at få hjælp til praktiske opgaver som madlavning og børnepasning. Jo mere overskud du har, jo bedre kan du støtte dit barn.

Læs mere om, hvorfor det kan være svært at forlade en voldelig partner.

Nogle børn viser først, hvordan de har det, når de mærker, at de er i sikkerhed, og at den forælder, som er udsat for vold, har det bedre. Når barnet reagerer, er det vigtigt, at du giver udtryk for, at barnets reaktioner er helt forståelige og normale. Børn bliver ofte bange for deres egne følelser. De kan tro, at de er syge, eller at der er noget galt med dem.

Det kan tage lang tid, inden dit barn føler sig tryg og rolig igen. Mange børn bliver bange, også selvom der ikke er fare på færde. Det kan for eksempel være, hvis du taler med høj stemme, eller hvis læreren i skolen skælder ud. Lydene kan fremkalde minder om volden. Bagatelliser ikke oplevelsen, men berolig i stedet ved at sige, at barnet er i sikkerhed. Få barnet til at kigge rundt og sig for eksempel: ”Se dig omkring. Der sker ingenting. Du er hos mig, og jeg skal nok passe på dig”.

Tilbyd barnet fysisk kontakt ved at holde om det, sidde tæt eller give massage, men respekter altid, hvis barnet ikke har lyst. For nogle børn er fysisk kontakt forbundet med ubehag på grund af volden.

Hvis det er muligt, kan det være en god idé at bruge et kvarter hver dag på en aktivitet, som I er sammen om. I kan spille et spil, blæse sæbebobler, sidde tæt eller læse en bog. Har dit barn meget uro i kroppen, er rastløs og overgearet, kan det i stedet være godt med en mere fysisk aktivitet, for eksempel dagligdagsting som at lave mad, havearbejde eller gøre rent.

Selvom det kan være svært, er det en god idé både for dig selv og barnet, at lave en fast og forudsigelig struktur for hverdagen. Fortæl barnet om den, og prøv at holde fast i rutiner som måltider, skole, lektier og sengetider, da det skaber genkendelighed for barnet.

Er der ændringer i planen, så fortæl barnet om dem og støt barnet til at genvinde overblik og kontrol.

Alt efter hvor lille barnet er, har det brug for din støtte til at håndtere sine følelser. Det er derfor vigtigt, at du selv er rolig, når du skal hjælpe dit barn. Det er ligesom på et fly – du kan ikke hjælpe dit barn med iltmasken, hvis du ikke selv sørger for at tage din egen på først.

Det er almindeligt at være usikker på, om du skal tale med barnet om de voldelige oplevelser, og hvordan du bedst gør det. Det vil typisk være godt for et barn at få brudt tavsheden. Børn ved inderst inde, hvad der foregår, men kan have svært ved at sætte ord på det. I stedet kan de komme til at forestille sig ting, som ikke har hold i virkeligheden.

Hvis barnet selv bringer volden på banen, er det bedste, du kan gøre at lytte, svare på barnets spørgsmål og være omsorgsfuld og støttende. Det er vigtigt, at du signalerer, at barnet roligt kan tale om volden. Tager du selv volden op, så husk, at timingen er vigtig. Barnet vil typisk undgå at udtrykke sine egne følelser, hvis det fornemmer, at du er oprevet. Prøv derfor at finde roen selv, inden du begynder en snak med dit barn.

Brug alderssvarende sprog, åbne spørgsmål og korte forklaringer. Du kan for eksempel sige: ”Hvordan var det for dig? Jeg kan forestille mig, at du var bange?”. Det er også vigtigt at anerkende barnets oplevelser og følelser, for eksempel ved at sige: ”Det lyder som om, at det var meget uhyggeligt for dig” eller ”jeg kan godt forstå, at du blev bange”.

Det er normalt, at børn tror, at volden har noget med dem at gøre. Måske føler dit barn skyld for, at din partner blev vred, eller for ikke at kunne beskytte dig mod volden. Det er vigtigt, at du fortæller dit barn, at volden ikke er barnets skyld.

Anerkend barnets forsøg på at passe på sig selv, når volden finder sted. Barnet reagerer måske ved at gemme sig under sengen, ved at gå væk, ved ikke at blande sig eller ved være helt stille.

Fortæl andre voksne, som er tæt på barnet, for eksempel lærere, pædagoger, legekammeraters forældre, om barnets situation og reaktioner. Det sikrer, at barnet får den forståelse og hjælp, det har brug for, når det er væk hjemmefra. Forklar dem, hvordan de bedst støtter barnet, når du ikke er der. Er der en voksen, som barnet har en særlig fortrolighed med, kan det være en god idé, at vedkommende taler med barnet. Forståelse og støtte vil lette vejen for barnet.

Du kan henvise til artiklen Kender du et barn i en familie, hvor der sker vold?, som rummer gode råd til pårørende om, hvordan de bedst støtter et barn, der oplever vold i hjemmet.

Vær opmærksom på, at fagpersoner som lærere og pædagoger har en skærpet underretningspligt, hvis de er bekymret for, om et barn har behov for særlig støtte.

Undgå at tale negativt om den voldelige forælder. Selvom barnet har det svært med volden, kan der stadig være et nært bånd til den anden forælder. Det er dog i orden at bekræfte barnet i, at vold ikke er i orden.

Er du ude af det voldelige forhold og har barnet samvær med den anden forælder, er det en god ide at forberede barnet på samvær ved at fortælle, hvad du ved, der skal ske. For eksempel at ”X henter dig i børnehaven, og så tager I hjem. Du skal sove der i to dage, og så ses vi igen”.

Det kan også give dit barn tryghed, hvis det for eksempel får en kendt bamse med.

Når barnet kommer hjem, er det godt at have en tom kalender, så der ikke sker for meget. Barnet har brug for at falde ned og være tæt på dig igen.

Få råd til, hvordan du hjælper dit barn i forbindelse med samvær og bedst beskytter dig selv i kommunikationen med din ekspartner i artiklen Samvær med barnet efter et voldeligt forhold.

Det er vigtigt at tage alvorligt, hvis du oplever, at dit barn ikke trives. Spørg dem, som du har tillid til, hvordan de oplever dit barn. Forhør dig i barnets institution eller skole om, hvordan de oplever barnet.

Henvend dig til kommunen eller barnets læge med din bekymring, da det er vigtigt, at du ikke står alene med det. Du kan også kontakte Mødrehjælpens Rådgivning for at få rådgivning og støtte til dig og barnet.