Nemlig lancerer babypakke og mulepose til fordel for Mødrehjælpen

Med en ny babypakke giver Nemlig sine kunder mulighed for at kombinere hverdagsindkøb med støtte til udsatte børnefamilier.

Nemlig vil gøre det lettere at være kommende forældre og samtidig give dem mulighed for at støtte familier, der har mindre at gøre godt med. Derfor har nemlig og Mødrehjælpen indgået et samarbejde, og lancerer nu en limited edition babypakke, hvor hele beløbet går ubeskåret til organisationens arbejde for udsatte børnefamilier.

Nemlig tilbyder i forvejen en gratis babypakke med produkter til en værdi af 450 kroner til kommende forældre. Med den nye limited edition version kan forældre, hvis de har lyst og overskud, vælge at støtte Mødrehjælpen med 99 kroner og samtidig modtage de samme produkter suppleret med en særlig Mødrehjælpen mulepose.

Derudover kan muleposen købes separat for 85 kroner, hvor hele beløbet ligeledes doneres til Mødrehjælpen. På den måde er det muligt at støtte initiativet, også selv om man ikke har behov for indholdet i babypakken.

En enkel mulighed for at give videre

Hos nemlig oplever man, at mange kommende forældre ønsker at gøre en forskel, hvis muligheden er der.

Vi oplever, at mange kommende forældre også har et ønske om at hjælpe andre familier, hvis de kan. Med den nye limited edition pakke giver vi en enkel og meningsfuld mulighed for at give lidt videre helt uden at gå på kompromis med det tilbud, man selv kan få,” siger Cathrina Dybdahl, ESG og Kommunikationsdirektør hos nemlig.

Hos Mødrehjælpen vækker samarbejdet stor begejstring.

Vi er taknemmelige for, at nemlig har valgt at udvikle en babypakke og en mulepose til fordel for Mødrehjælpen. Indtægten fra salget er med til at sikre, at vi kan hjælpe og rådgive endnu flere familier og give børn bedre muligheder for at trives og vokse op med tryghed omkring sig,” siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

Hun fortsætter:
Vi håber, at mange vil tage godt imod samarbejdet og støtte op om initiativet, så vi sammen kan hjælpe endnu flere familier, der har allermest brug for det.

Om samarbejdet

  • Nemlig har lanceret en limited edition babypakke til 99 kroner, hvor hele beløbet doneres ubeskåret til Mødrehjælpen.
  • Den særlige Mødrehjælpen mulepose kan købes separat for 85 kroner, og også her går hele beløbet til organisationen.
  • Babypakken og muleposen kan bestilles i en begrænset periode via nemlig