Mødrehjælpen Esbjerg lokalforening
Mødrehjælpens lokalforening i Esbjerg arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.
-
Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp
Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Pakken indeholder boller, kagemand og kakao til 20 børn samt en gave til barnet (værdi ca. 200 kr.), så I kan invitere børn fra fx skole eller børnehave. Fødselsdagen kan holdes hjemme, i børnehaven eller på skolen.
Hvordan ansøger jeg?
Forældre i Esbjerg Kommune med børn på 3–14 år, der har svært ved at holde fødselsdag pga. økonomi, helbred eller personlige forhold, kan søge om Den Rullende Kagemand fra Mødrehjælpen Esbjerg lokalforening.
Ansøgningsfrist: den 10. i måneden før fødselsdagen. (Det vil sige, at skal fødselsdagen holdes i februar måned, skal vi have din ansøgning senest 10. januar.)
Svar: senest 7 dage efter fristen.
Ansøg online her -
Oplevelser og udflugter
I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre bosiddende i Esbjerg kommune til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til skov eller strand.
Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen. Det er gratis at deltage, og vi sørger for transport, forplejning og evt. éntre.
Vi er som regel på ca. 2 ture hvert år. Vi holder også et julearrangement hvert år i december .
Tilmelding
For at deltage i Mødrehjælpens aktiviteter og ture kan du kontakte lokalforeningen på Esbjerg@mhj-lokal.dk og komme på vores mailingliste. De fleste udflugter kan også ses på Facebook. -
Juleaktiviteter
Mødrehjælpens lokalforening Esbjerg er hvert år vært for en hyggelig juleaktivitet. Følg med på vores Facebook side hvor tid, sted og tilmelding opslås.
-
Måltidet
Mødrehjælpens lokalforening i Esbjerg tilbyder Måltidet, der er en madlavnings- og fællesspisningsaktivitet, hvor I som familie kan komme og lave mad og hygge sammen med andre børnefamilier og Mødrehjælpens frivillige.
Har I lyst til at møde andre børn og forældre fra lokalområdet? Og har I lyst til at få både gode grin og inspiration til sunde retter med hjem? Så tilmeld jer Måltidet.
Hvem kan deltage?
Måltidet er for familier fra Esbjerg og omegn. For at deltage skal du have børn i alderen 5-14 år.
Måltidet er allerede i gang, men du kan komme på venteliste ved at tilmelde dig på nedenstående mail.
Tid: Tirsdage i ulige uger fra kl. 17.00-19.15
Sted: Danmarksgades Skole, Danmarksgade 53, 6700 EsbjergSådan tilmelder du dig
I kan tilmelde jer løbende. Ved tilmelding er det vigtigt, at du oplyser:
- Kontaktpersons navn, adresse, postnummer og by
- Kontaktpersons e-mail
- Kontaktpersons telefonnummer
- Antal voksne, der skal deltage
- Antal børn, der skal deltage
- Navn og alder på alle deltagere
- Skriv eventuelt hvorfor du gerne vil deltage i Måltidet
Send en mail til Esbjerg@mhj-lokal.dk og skriv “Måltidet” i emnefeltet.
Når lokalforeningen har modtaget og behandlet din tilmelding, vil du få besked på, om du og din familie kan tilbydes en plads på Måltidet.
Måltidet holder pause i skolernes ferier.
Husk du kan se mere om vores aktiviteter på Facebook.
Gør en forskel sammen med os
Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.
Kontakt
Formand: Bodil Vibede
E-mail: esbjerg@mhj-lokal.dk
Følg os på Instagram og Facebook
Generalforsamling
Materiale fra seneste generalforsamling:
Støt
Besøg vores butik
Esbjerg lokalforening driver Mødrehjælpens butik. Her kan du finde velholdt børnetøj, legetøj og udstyr til børn. Du kan også amme og skifte dit barn.
Butiksoverskuddet går dels til aktiviteter for børnefamilier i sårbare situationer i Esbjerg og dels til at styrke og støtte børnefamilier i hele landet via Mødrehjælpens rådgivningsarbejde.