Bliv frivillig sammen med os

Vil du være frivillig i Mødrehjælpen? Som frivillig gør du en forskel for børnefamilier – og bliver en del af et stærkt fællesskab.

Som frivillig gør du en forskel for børnefamilier i dit nærområde, samtidig med du selv bliver en del af et stærkt fællesskab. Over 2200 er frivillige i Mødrehjælpen, og vi vil rigtig gerne have dig med! Læs her om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os, hvis du vil vide mere.

Frivillig hos Mødrehjælpen

Vil du vide mere eller melde dig som frivillig? Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet indenfor 14 dage. Tak fordi du viser interesse.

Frivillig hos Mødrehjælpen

Derfor er jeg frivillig

Som frivillig i Mødrehjælpen er motivationen forskellig – men fælles er ønsket om at gøre en reel forskel. Uanset om man engagerer sig i aktiviteter, butik eller bestyrelse, handler det om fællesskab, mening og om at være noget for andre

  • Aktivitetsfrivillig

    "De her børn har ellers ikke mulighed for at få de her oplevelser – og jeg kan se lyset i øjnene på dem. Det er fedt at kunne give sig tid til dem"

    Mød Andreas, Aktivitetsfrivillig
  • Bestyrelsesfrivillig

    ''Mit arbejde i bestyrelsen er med til at sikre, at der er penge til rådighed, og at der skabes opmærksomhed, så familierne får glæde af det, vi gør''

    Mød Pernille - bestyrelsesfrivillig
  • Aktivitetsfrivillig

    ”Jeg får nogle andre kompetencer i spil og har mere kontakt med andre mennesker, end når jeg sidder bag en skærm på mit arbejde."

    Mød Bettina - aktivitetsfrivillig
  • Butiksfrivillig

    ''Det er en gave at hjælpe familier i mit lokalområde, for vi gør en forskel for familier, der har et behov, igennem alt vores arbejde i Nørrebro lokalforening''

    Mød Lidy - butiksfrivillig

Ledige frivilligjobs i Mødrehjælpen

Sådan hjælper Mødrehjælpens lokalforeninger

I Mødrehjælpen har vi tilbud og aktiviteter drevet både af frivillige og lønnede. Indsatserne går hånd-i-hånd og støtter på hver sin måde gravide og børnefamilier igennem livets sårbare situationer.

Mødrehjælpens lokalforeninger er en stor og vigtig del af Mødrehjælpens arbejde. Den frivillige indsats hjælper lokalt i byer over hele landet ved at sætte lokale aktiviteter i gang, bidrage økonomisk og med lokal viden til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivningsarbejde og ved at styrke familie- og børneområdet lokalpolitisk.

Lokalforeningerne er omdrejningspunkt for et stærkt fællesskab, og frivillige i Mødrehjælpen bidrager med en værdi til lokalsamfundet, som ikke kan købes for penge. De skaber tillid, håb, tryghed og netværk.

  • Hvorfor lokalforeninger?

    Frivilligt engagement har altid været en vigtig del af Mødrehjælpens indsats, og samspillet mellem ansatte og frivillige gør, at Mødrehjælpen kan hjælpe endnu flere.

    Lokalforeningernes formål er at støtte gravide og børnefamilier, som har brug for et lokalt holdepunkt, ved hjælp af frivilligt engagement. Lokalforeningerne løfter opgaven ved at støtte og give både forældre og børn gode oplevelser og nye relationer, hvor de bor. Som frivillig i lokalforeningerne er du med til at tage ansvar, og du gør en konkret forskel for mennesker i dit nærmiljø.

    Læs om at stifte en lokalforening

  • Hvordan er lokalforeningerne organiseret

    Mødrehjælpens lokalforeninger er bygget op om en bestyrelse, der fundraiser lokalt, driver butik med tøj til børn og iværksætter aktiviteter for gravide og familier i lokalområdet. Bestyrelsen består af frivillige, som har organiseret sig, og som gerne vil gøre en forskel, hvor de bor.

    Du har mulighed for at bliv medlem af din lokalforening for kun 200 kr. om året. Dit bidrag går til Mødrehjælpens arbejde for gravide og børnefamilier, som har brug for støtte og rådgivning, og samtidig giver medlemsskabet dig indflydelse i lokalforeningen i form af stemmeret ved foreningens årlige generalforsamling.

    På siden Bliv medlem af din lokalforening kan du melde dig ind og også læse vedtægterne for Mødrehjælpens lokalforeninger.

  • Lokalforeningens aktiviteter

    Mødrehjælpens lokalforeninger planlægger løbende aktiviteter, oplevelser og støtte. Det kan for eksempel være endagsture, juleaktiviteter og uddeling af startpakker til gravide.

    Aktiviteterne er et gratis tilbud til gravide og børnefamilier, som har brug for et holdepunkt.

    Læs om at være aktivitetsfrivillig.

  • Mødrehjælpens genbrugsbutikker

    Mødrehjælpens butikker med genbrug til børn sælger velholdt børnetøj og udstyr og er drevet alene af frivillige. Mange af vores butikker er tilknyttet en lokalforening, som planlægger aktiviteter, der også kan finde sted i butikken. Overskuddet fra Mødrehjælpens genbrugsbutikker går både til lokalforeningernes lokale aktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.

    Læs mere om Mødrehjælpens butikker med genbrug til børn og find den, som er nærmest dig.

  • Regler for frivilligt arbejde på offentlige ydelser

    Modtager du en offentlig ydelse som dagpenge eller efterløn, kan du sagtens stadig være frivillig, uden at det går udover din ret til ydelsen. Dog kan der være grænser for, bl.a. hvor mange timer du må arbejde.

    Bliv klogere på reglerne i denne oversigt fra skift-a-kasse eller hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

    Du er også meget velkommen til at kontakte din nærmeste lokalforening.

  • Aldersgrænse for Mødrehjælpens frivillige

    Du skal være minimum 18 år for at engagere dig frivilligt i Mødrehjælpen.

Der er mange gode grunde til at blive frivillig

  • Du gør en forskel for familier i sårbare situationer

  • Du bliver en del af et stærkt fællesskab med andre frivillige

  • Du udvikler nye kompetencer - både personligt og fagligt

Vi er tilstede nær dig