Mødrehjælpen Haderslev lokalforening

Mødrehjælpens lokalforening i Haderslev arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.

Aktiviteter

  • Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp

    Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Pakken indeholder: gavekort til en kagemand/kone fra enten Føtex og Coop. Lys og flag til kagen, samt fødselsdagsservietter til at afholde fødselsdag for op til 25. børn. Derudover får fødselsdagsbarnet en gave til 200 kroner.

    Fødselsdagshjælpen skal bruges til at invitere barnets børnehave- eller klassekammerater til fødselsdagsfest.

    Den Rullende Kagemand kan søges til børn, der fylder fra 3-16 år. Du skal være bosiddende i Haderslev kommune for at modtage hjælpen og have svært ved at holde fødselsdag pga. økonomi, helbred eller personlige forhold.

    Hvordan ansøger jeg?

    Du ansøger ved at udfylde ansøgningsskemaet i forms

    Ansøgningsfrist
    Af hensyn til udvælgelse og planlægning, er det meget vigtigt, at vi har din ansøgning mindst 3 uger før fødselsdagen skal afholdes. Du får svar fra os senest en uge efter, at vi har modtaget ansøgningen.
    Kontaktperson: Sanne Vilrich Engberg mail Had.drk@mhj-lokal.dk.

  • Babystartpakke

    Er du nybagt eller kommende mor i Haderslev kommune, har du mulighed for at få udleveret en af vores startpakker. Pakkerne deles ud i samarbejde med kommunens sundhedsplejersker og jordemødre. Har du spørgsmål vedrørende startpakkerne, så spørg din sundhedsplejerske eller jordemoder.

  • Oplevelser og udflugter

    I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Haderslev til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til skov eller strand.

    Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen. Det er gratis at deltage, og vi sørger for transport, forplejning og evt. éntre.

    Tilmelding
    For at deltage i Mødrehjælpens aktiviteter og ture kan du kontakte lokalforeningen på Had.akt@mhj-lokal.dk og komme på vores mailingliste. De fleste udflugter kan også ses på Facebook.

  • Vandaktivitet

    Er et samarbejde mellem vores frivillige og sundhedsplejen i Haderslev kommune. De afholder vandgymnastik for sårbare gravide og babysvømning for sårbare forældre med deres babyer, hver onsdag i Vojens svømmehal. Har du lyst til at høre mere, så kontakt os på Had.akt@mhj-lokal.dk

  • Familieven

    I Familieven besøger vi børnefamilier i hjemmet. 1-2 timer om ugen og udgør et ugentligt holdepunkt i en til tider udfordrende hverdag.

    Formålet er at give både forældre og børn en Familieven, som har tid og overskud til dem. I lytter, snakker og tager på små udflugter sammen alt efter familiens behov.

    Familieven er en ordning til nybagte forældre eller familier med mindre børn. Ordningen iværksættes i samarbejde med den lokale sundhedspleje.

    Har du lyst til at høre mere, så kontakt os på familieven.haderslev@mhj-lokal.dk.

  • Julefest

    Haderslev lokalforening inviterer til julefest. Det er gratis at deltage, så følg med på vores Facebook side, hvor du kan se hvordan du tilmelder dig.

  • Leg og Bevægelse (babyhygge)

    Babyhygge foregår i Sundhedscenter Haderslev, Clausensvej 25, Haderslev

    Vi tumler, vender på hoveder og bruger alle sanser, når børn og voksne mødes til babyhygge.

    Formålet er at give børn og forældre aktive timer sammen i trygge rammer. Alle kan være med og bliver en del af et givende fællesskab.

    Følg med på vores Facebookside, hvor vi slår kommende aktiviteter og mødegange op.

Gør en forskel sammen med os

Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.

Generalforsamling

Materiale fra seneste generalforsamling:

 

Støt

Besøg vores butik