Mødrehjælpen Helsingør lokalforening

Mødrehjælpens lokalforening i Helsingør arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.

Aktiviteter

  • Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp

    Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Pakken indeholder bl.a. kagemand, boller, saft/kakao, pynt og service,

    Fødselsdagshjælpen skal bruges til at invitere barnets børnehave- eller klassekammerater til fødselsdagsfest.

    Hvem kan ansøge?

    Den Rullende Kagemand kan søges til børn, der fylder fra 3-14 år. Du skal være bosiddende i Helsingør kommune for at modtage hjælpen og have svært ved at holde fødselsdag pga. økonomi, helbred eller personlige forhold.

    Hvordan ansøger jeg?

    Ansøgningsskema kan hentes her i word og her i pdf og sendes på mail på Hel.drk@mhj-lokal.dk med emnet “den Rullende Kagemand”. Her kan du også stille spørgsmål til Den Rullende Kagemand.

    Ansøgningsfrist
    Ansøgningen skal sendes 3 uger før fødselsdagen afholdes.

  • Babystartpakke

    Er du nybagt eller kommende mor i Helsingør kommune, har du mulighed for at få udleveret en af vores startpakker. Pakkerne deles ud i samarbejde med kommunens sundhedsplejersker og jordemødre. Har du spørgsmål vedrørende startpakkerne, så spørg din sundhedsplejerske eller jordemoder.

    Kontakt os på helsingor@mhj-lokal.dk, hvis du har spørgsmål vedrørende “Startpakker”.

  • Oplevelser og udflugter

    I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Helsingør til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Turenes mål kan veksle, men transport, frokost og evt. indgangsbillet vil blive betalt af Mødrehjælpen Helsingør lokalforening.

    Tilmelding
    Hvis du ønsker at få tilbud fra os, kan du skrive til: Hel.akt@mhj-lokal.dk med oplysning om:

    Dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
    Antal voksne i familien.
    Antal børn samt navn og alder.
    Kort begrundelse for at du har behov fort at få tilbud fra os.

  • Ønsketræet - julehjælp

    Har du brug for hjælp til julegaven til dit barn?

    En af vores aktiviteter har til formål at indfri konkrete julegaveønsker til børn i alderen fra 0 og op til 17 år. ( Max pris 300 kr.)

    Du skal være bosiddende i Helsingør kommune for at kunne søge.

    I ansøgningsskemaet skriver du barnets alder, køn og det konkrete ønske f.eks. 8 år, pige, LEGO Friends nr. xxxx (skriv meget gerne, hvilken konkret model, barnet ønsker sig, så det ikke får noget, som det har i forvejen. vis du søger om f.eks. tøj til barnet, skal du huske at angive størrelser, farve, mærke, hvad slags tøj det er mv. Jo mere specifik du er mht. gaveønsket, jo bedre mulighed har giveren for at finde den helt rigtige gave.

    Godkendes din ansøgning, bliver barnets ønske skrevet anonymt på et hjerte, hængt på et juletræ i Mødrehjælpens butik, hvor kunder kan tage et hjerte og købe gaven, som de så afleverer i butikken. Alle gaverne skal afhentes i Mødrehjælpens butik i Stengade 48C i Helsingør i henhold til aftale.

    Ansøgning

    Udfyld ansøgningen her og tryk på send.

    Deadline for ansøgning
    Deadline for ansøgning er den 10. december. Du får snarest muligt besked, hvis ikke din ansøgning er godkendt.

  • Gravidcafé

    I Helsingørs Gravidcafé har du mulighed for at indgå i et fællesskab sammen med andre gravide. Her vil være en fagprofessionel til stede, som faciliterer samtalen. I caféen er der tid til at vende de bekymringer og erfaringer, I har, men der er også et tema fra gang til gang, som den fagprofessionelle vil fortælle om. Det kunne fx være fødslens faser, åndedræt, smertelindring og amning.

    Følg os på Facebook for at se information om aktiviteten.

  • Babycafé

    I babycaféen kan du møde andre småbørnsforældre. Her kan I dele erfaringer med hinanden og hygge jer sammen med jeres børn og Mødrehjælpens frivillige. Der er mange forskellige aktiviteter i caféen, der alle har fokus på dit barns udvikling og på tilknytningen mellem dig og dit barn. Det kan for eksempel være babymassage eller babysang- og musik.

    Babycafeen/Legstuen er åben hver onsdag fra kl. 10-13 i Børnenes Hus, Fiolgade 17E. Det er gratis og det kræver ikke tilmelding. Du møder blot op.

    Du kan holde dig orienteret om vores aktiviteter på vores Facebookside og Instagram.

    Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på: hel.akt@mhj-lokal.dk

  • Far på dækket (Fars legestue)

    Mødrene har mødregrupper og fædrene kan deltage i Fars på Dækket. Det er vigtigt at fædre kan mødes og tale med andre nybagte fædre om stort og småt.

    Hver tirsdag i ulige uger, har vi Fars på Dækket. En legestue, hvor fædre med børn i alderen 0-5 år kan mødes, snakke og lege. Det foregår på Museet for Søfart

    Følg os på Facebook for at se information om aktiviteten.

  • Familiecafé

    I vores Familiecafé kan du møde andre familie med børn. Her er plads til hyggeligt samvær. Der vil være en aktivitet hver gang, og vi slutter af med fællesspisning.

    Familiecaféen er åben den sidste tirsdag i hver måned, fra kl. 17-19 i Børnenes Hus, Fiolgade 17E. Det er gratis og men kræver tilmelding.

    Er du interesseret i at deltage, så skriv til: hel.akt@mhj-lokal.dk

Gør en forskel sammen med os

Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.

Generalforsamling

Materiale fra seneste generalforsamling:

Støt

Besøg vores butik