Mødrehjælpen Lyngby lokalforening

Mødrehjælpens lokalforening i Lyngby arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.

Aktiviteter

  • Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp

    Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen.

    Fødselsdagspakken består af:

    • En stor kagemand, boller, kakaomælk, servietter, flag og fødselsdagslys, alt til max. 20 deltagere i festen
    • Et gavekort til indkøb af fødselsdagsgave til dit barn/børn (udleveres efter nærmere aftale)

    Du skal selv afhente fødselsdagspakken i kiosken ved siden af bageren i Føtex i Lyngby Storcenter på dagen for fejringen. Den står klar fra kl. 9.30.

    Fødselsdagshjælpen skal bruges til at invitere barnets børnehave- eller klassekammerater til fødselsdagsfest.

    Hvem kan ansøge?

    Vi støtter fødselsdage for børn, der fylder 3-13 år. Du skal være bosiddende i Lyngby kommune for at modtage hjælpen og have svært ved at holde fødselsdag pga. økonomi, helbred eller personlige forhold.

    Hvordan ansøger jeg?

    Ansøg online her.

    Ansøgningsfrist
    Ansøgningen skal sendes 3 uger før fødselsdagen holdes.

    Kontakt

    Hvis du har spørgsmål vedrørende Den Rullende Kagemand, kan du kontakte os på Lyng.drk@mhj-lokal.dk.

     

  • Babystartpakke

    Er du nybagt eller kommende forælder i Lyngby kommune, har du mulighed for at få udleveret en af vores startpakker. Pakkerne deles ud i samarbejde med kommunens sundhedsplejersker og jordemødre. Har du spørgsmål vedrørende startpakkerne, så spørg din sundhedsplejerske eller jordemoder.

  • Oplevelser og udflugter

    I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Lyngby til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til skov eller strand.

    Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen. Det er gratis at deltage, og vi sørger for transport, forplejning og evt. éntre.

    Tilmelding
    For at deltage i Mødrehjælpens aktiviteter og ture kan du kontakte lokalforeningen på Lyng.akt@mhj-lokal.dk og komme på vores mailingliste. De fleste udflugter kan også ses på Facebook.

Gør en forskel sammen med os

Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.

Generalforsamling

Støt

Besøg vores butik