Skal I starte ny butik eller flytte i nye lokaler?

Der er mange ting at holde styr på, når I skal starte en ny butik eller flytte til nye lokaler. Her på siden kan I finde råd og vejledning.

Her finder i materialer, som kan inspirere jer, når I skal til at starte en butik eller flytte til nye butikslokaler.

Materialet er lavet på baggrund af erfaringer fra andre lokalforeninger og frivilligkonsulenterne. I materialerne finder I f.eks. hjælp til, hvordan økonomien styres, og hvem I kan kontakte, når I skal købe udstyr til butikken.

Bestilling til butik: Se leverandørliste her under punktet øvrige materialer. 

Råd

Start af butik

Ønsker I at starte en butik skal I kontakte butikskonsulenten for jeres område. Find kontaktoplysninger her.

  • Flytning

    At overveje en flytning af jeres butik er en stor beslutning, som kan få betydning både for økonomi, drift og det frivillige fællesskab. Det er derfor vigtigt, at I som bestyrelse drøfter sagen grundigt og er enige om, hvordan og hvorfor en flytning kan styrke jeres forening.

    I bør især overveje:

    • Økonomien: Kan flytningen bæres af foreningens budget, og giver det mulighed for at styrke overskuddet på længere sigt?
    • Lokalet: Er der fundet et egnet sted, og lever det op til Mødrehjælpens butikskoncept og krav?
    • Frivilliggruppen: Har I frivilligkapacitet til at gennemføre flytningen og drive butikken videre efterfølgende?
    • Enighed i bestyrelsen: Er der opbakning og fælles forståelse for processen?
    • Juridiske og praktiske forhold: Hvordan håndteres lejekontrakten, opsigelsen af det nuværende lejemål og samarbejdet med udlejer?

    Disse tre dokumenter giver jer overblik og støtte i processen:

    • ”Flytning af butik” hjælper jer med at afklare, om en flytning er mulig, og hvilke krav og forudsætninger der skal være på plads.
    • ”Flytning – opgaver og ansvar” viser trin for trin, hvilke opgaver der skal løses, hvem der har ansvaret, og hvordan samarbejdet med frivilligkonsulenten indgår.
    • ”Tjekliste, nyt lokale” er med til at afklare lejemålets egnethed.

    Husk, at I ikke står alene. Frivilligkonsulenterne er med jer hele vejen – fra de første overvejelser til indgåelse af en ny kontrakt og planlægning af selve flytningen. De kan både rådgive, forhandle på jeres vegne og hjælpe jer med en detaljeret procesplan.

  • Hjælpedokumenter til flytning

    Det kan være en omfattende og forvirrende proces at finde det rette butikslokale. Se en samlet liste over ting, I skal være opmærksom på, når I leder efter butikslokale.

    • Flytning af butik

    Få et overblik over, hvilke opgaver der skal løses, hvem der har ansvaret, og hvordan samarbejdet med frivilligkonsulenten indgår.

    • Flytning af opgaver og ansvar

    Med denne liste kan I vurdere lokalets egnethed.

    • Tjekliste til nyt lokale
  • Hjælp til åbningsarrangement

    Er butikken ved at tage form, kan I med fordel begynde at tænke på et åbningsarrangement. En festlig åbning gør både kunder og potentielle frivillige opmærksomme på jeres tilstedeværelse. Det er en god idé at invitere pressen og fortælle om butikken og lokalforeningens aktiviteter. Dyk ned i materialerne her.