Postnummerfordelings-lister

På siden kan I finde info om, hvilke område jeres lokalforening dækker og hvad det betyder.

Mødrehjælpen har tildelt hver af Mødrehjælpens lokalforeninger et område, som foreningen dækker. Området kan gå ud over den kommune, som en lokalforening er hjemhørende i. Fordelingen bruges til at afgrænse det område, som en forening må søge midler indenfor jf. Mødrehjælpens regnskabsinstruks for lokalforeninger samt kan vælge at tilbyde aktiviteter i. Listerne opdateres, når nye lokalforeninger åbner.

01 Postnummerfordelings-lister

Mødrehjælpens lokalforeninger må søge midler til lokale aktiviteter i lokalforeningens nærområde jf. Mødrehjælpens regnskabsinstruks for lokalforeninger. Det betyder, at lokalforeningen må søge midler inden for de postnumre, som er tildelt af Mødrehjælpen.

Som udgangspunkt forventer Mødrehjælpen, at en lokalforening tilbyder aktiviteter til familier bosat i den kommune, hvor lokalforeningen er hjemhørende. Har lokalforeningen økonomi og frivillige ressourcer til det, kan lokalforeningen vælge at tilbyde aktiviteter til borgere i de øvrige områder, der dækkes af lokalforeningen jf. postnummerfordelingsliste fx ved at oprette aktivitetssatellit.

Listerne er opdelt i alfabetisk orden. Du skal derfor muligvis scrolle ned for at finde din lokalforening. Vil du udskrive listen, kan du nøjes med at udskrive det sidenummer, som foreningens liste ligger på.

02 Skal lokalforeningen også tilbyde aktiviteter i det postnummer-område, som foreningen dækker?

Som udgangspunkt forventer Fonden Mødrehjælpen kun, at en lokalforening tilbyder aktiviteter til borgere bosat i den kommune, hvor lokalforeningen er hjemhørende.

Har lokalforeningen økonomi og frivillige ressourcer til det, er lokalforeningen meget velkommen til at tilbyde aktiviteter i de øvrige områder, der dækkes af lokalforeningen. Fx uddeler enkelte lokalforeninger babystartpakker i deres øvrige postnummer-område og enkelte har oprettet en “kagemands-satellit”, hvor lokale frivillige kører ud i det pågældende område.