Børns roller i en familie med vold

Er kendetegnet ved, at barnet påtager sig en forældrerolle. Barnet overtager huslige pligter som for eksempel madlavning og putning af mindre søskende, og det forsøger at passe på dig ved for eksempel at spørge om, hvordan du har det eller ved at komme med ting til dig.

Hjælperen påtager sig et ansvar i familien, som er langt større, end hvad der passer til et barn. Barnet udvikler derfor hurtigt en modenhed i forhold til at klare praktiske opgaver, men følelsesmæssigt er barnet stadig umodent.

Barnet virker måske stærkt og velfungerende udadtil, fordi det kan klare så mange ting, men indeni føler det sig ofte utilstrækkelig og usikker.

Barnet vil hele tiden forsøge at mægle og skabe ro i familien. Det kan for eksempel gøre sig til dommer i jeres konflikter eller forsøge at få jer til at blive gode venner.

Det kan også være, at du oplever, at barnet prøver at redde dig og forsvare dig, når volden står på. Det kan være ved at aflede den voldelige forælders opmærksomhed eller tilkalde hjælp.

Er der søskende i familien, vil det beskyttende barn ofte tage sig af dem.

Ligesom hjælperen har mægleren eller det beskyttende barn et alt for stort ansvar i familien. Det er ikke barnets ansvar at sørge for, at jeres hjem er et sikkert og trygt sted. Det er de voksne, der skal passe på barnet og ikke omvendt.

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du bliver udsat for vold i hjemmet.

Barnet bliver indviet i dine følelser, tanker og planer.

Barnet kan måske også fungere som et sandhedsvidne for dig, forstået på den måde, at barnet kan fortælle dig, hvad der egentlig skete, hvis den voldsudøvende forælder senere benægter eller bagatelliserer volden.

Måske kommer du til at indvie barnet i, hvordan du har det, fordi du føler dig meget alene. Det gør mange voldsudsatte. Men det er ikke godt for barnet at blive inddraget i ”voksenting”, som er svære at rumme følelsesmæssigt.

Det kan gøre barnet bange og overbekymret.

Barnet kan også blive brugt af den voldsudøvende som middel til at udøve volden. For eksempel ved at blive den voldsudøvendes fortrolige.

Barnet bliver indviet i forklaringer om, hvorfor den voldsudøvende forælder ikke kan lide dig, og hvorfor du fortjener at blive behandlet dårligt. Ofte får barnet til opgave at fortælle videre, hvad du laver, og hvem du taler med eller har besøg af.

Barnet bliver belønnet af den voldsudøvende forælder ved for eksempel at blive behandlet bedre end sine søskende, ved at få særlige privilegier eller ved at blive rost.

Nogle gange er barnet ikke blot den voldsudøvendes fortrolige, men begynder også at identificere sig med den voldsudøvende forælder. Denne rolle kan få barnet til at føle sig mere sikker ved at være følelsesmæssigt tæt på den person, der har magten og kontrollen i familien.

Barnet begynder at tro på, hvad den voldsudøvende forælder fortæller om dig, hjælper måske også med at udøve volden ved for eksempel at sige grimme ting til dig eller slå dig.

Det kan være skræmmende for dig at opleve, at dit barn tilsyneladende vender sig imod dig. Og måske bliver du vred på barnet. Husk dog, at barnet dybest set gør det for at overleve og være i sikkerhed.

Det utilpassede barn giver ofte bekymringer og problemer. Barnet er blandt andet kendetegnet ved at have svært ved at sidde stille. Det er hele tiden i gang og laver ofte ballade, vil ikke høre efter eller reagerer voldsomt på krav.

Barnet søger konflikter og kan være aggressiv i sin adfærd. Det kan være svært at forstå, at et barn hele tiden gør de voksne vrede. Men der er også her tale om en overlevelsesstrategi. Ved at tiltrække sig opmærksomhed og flytte fokus væk fra volden i familien, hjælper barnet nemlig ubevidst med at holde sammen på familien.

Modsat det ”perfekte” eller distancerede barn, som du kan læse om herunder, er det utilpassede barn nogle gange ukritisk i sin kontakt og valg af venner. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at barnet søger nærhed hos voksne, det ikke kender særlig godt.

Dette barn kan umiddelbart blive opfattet som det nemme barn, fordi det forsøger at forebygge volden ved at flytte opmærksomheden væk fra forhold, som det tror, udløser volden.

Det kan være ved at præstere i skolen og aldrig diskutere, gøre oprør eller søge hjælp til problemer. Barnet undertrykker sine følelser ved at flygte ind i lektier, fritidsaktiviteter eller sin egen fantasiverden.

Barnet kan derfor virke fjernt og følelsesmæssigt distanceret, som om det gemmer sig bag en beskyttende skal.

Det ”perfekte” eller distancerede barn kan nemt blive overset, især hvis der er søskende i familien, som har rollen Det utilpassede barn. Det har dog lige så meget brug for din opmærksomhed og hjælp. For bag skallen gemmer sig et barn, der ofte bærer på svære følelser og tanker.

Barnet bliver set som årsag til familiens problemer. Det får ofte skylden for de ting, der går galt. Det anklages for at skabe spændinger mellem jer forældre eller bruges som undskyldning for at udøve vold.

Ofte er det et barn, der kræver ekstra ressourcer på grund af særlige behov, eller et barn som voldsudøveren ikke er biologisk forælder til.

Det kan for eksempel være et barn, du har fra et tidligere ægteskab, som din voldelige partner ikke kan lide, fordi han eller hun føler, at barnet tager for meget af din opmærksomhed.