Mødrehjælpen Fredericia lokalforening

Mødrehjælpens lokalforening i Fredericia arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.

Aktiviteter

  • Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp

    Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Den Rullende Kagemand består af en fødselsdagspakke, der dækker op til 25 personer. Hjælpen kan for eksempel bestå af en kagemand, boller, frugt/grønt, snacks og saft. I pakken indgår også pynt.

    Hvem kan ansøge om Den Rullende Kagemand?

    Den Rullende Kagemand er for børn i alderen 3-16 år. Det er samtidig et krav, at du er bor i Fredericia og omegn og at din økonomi er trængt, eller at du ikke har overskud til at holde fødselsdagen på grund af for eksempel sygdom.

    Hvordan ansøger jeg?

    Du finder ansøgningsskemaet her i pdf og i word her. Se menu 1 hermenu 2 her og menu 3 her.

    Når ansøgningsskemaet er udfyldt, skal du sende det til Fred.drk@mhj-lokal.dk enten som vedlagt fil eller som foto af ansøgningsskemaet.

    Kontakt

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Fred.drk@mhj-lokal.dk.

  • Babycafé

    I Babycaféen kan du møde andre småbørnsforældre. Her kan I dele erfaringer med hinanden og hygge jer sammen med jeres børn og Mødrehjælpens frivillige. Der er mange forskellige aktiviteter i caféen, der alle har fokus på dit barns udvikling og på tilknytningen mellem dig og dit barn. Det kan for eksempel være babymassage eller babysang- og musik.

    Du kan holde dig orienteret om tid og sted på vores Facebookside.

    Fredericia:
    Fredericia Sundhedshuset
    Dronningensgade 97, Indgang A
    1. sal, lokale 12
    7000 Fredericia

    Taulov:
    Tavlhøjcentret
    Højdedraget 1, Taulov
    7000 Fredericia

    Tilmelding

    Find tilmeldingsoplysninger på Facebookbegivenheden

  • Oplevelser og udflugter

    I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Fredericia til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til stranden.

    Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen.

    Tilmelding
    For at deltage i Mødrehjælpens aktiviteter og ture kan du kontakte lokalforeningen på Fred.akt@mhj-lokal.dk og komme på vores mailingliste. De fleste udflugter kan også ses via Facebook.

  • Familieven

    Har du svært ved at finde overskuddet og få enderne til at nå sammen? Kunne du ind imellem bruge en ekstra voksen, der tager del i din families glæder, bekymringer og udvikling? Så er en familieven måske for dig.

    Familieven er en ordning til gravide, nybagte forældre og familier med mindre børn, hvor en frivillig familieven besøger familien i hjemmet 1-2 timer om ugen i en afgrænset periode. Ordningen iværksættes i samarbejde med den lokale sundhedspleje.

    Du kan være i målgruppen for at få en familieven hvis:

    • Du af forskellige årsager har brug for ekstra støtte i en periode
    • Du har brug for hjælp til at udbygge dit netværk
    • Du indimellem føler, at det er svært at overskue hverdagen
    • Du kan føle dig ensom og have svært ved at få økonomien til at hænge sammen

    Hvad indebærer det at sige ja til en familieven:

    • Du skal være motiveret for at tage imod den hjælp og støtte en familieven kan give dig
    • Du skal vide, at det er et midlertidigt tilbud i op til 9 mdr. med ca. 1 besøg om ugen
    • Det er vigtigt, at du selv ønsker en familieven, det er altså frivilligt

    Eksempler på hvad familievennen kan være for dig:

    • En der lytter til dig
    • En ekstra voksen til at deltage i familieaktiviteter som f.eks. gåtur eller spille spil
    • En der hjælper med at skabe struktur og overskud
    • En der tager med til arrangementer i lokalområdet eller Mødrehjælpens lokalforening
    • En du kan tale med

    Har du lyst til at høre mere, skal du i første omgang kontakte din lokale sundhedsplejerske.

Gør en forskel sammen med os

Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.

Generalforsamling

Støt

Besøg vores butik