Mødrehjælpen Sønderborg lokalforening
Mødrehjælpens lokalforening i Sønderborg arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.
-
Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp
Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Pakken kan fx indeholde en gave, kagemand, boller, kakao og pynt.
Den Rullende Kagemand kan søges til børn, der fylder fra 3-15 år. Du skal være bosiddende i Sønderborg kommune for at modtage hjælpen og have svært ved at holde fødselsdag pga. økonomi, helbred eller personlige forhold.
Hvordan ansøger jeg?
Det udfyldte ansøgningsskema mailes til sonderborg@mhj-lokal.dk skriv “Ansøgning DRK” i emnefeltet. (Hvis du ikke har mulighed for at scanne skemaet ind, kan du tage et billede af skemaet og vedhæfte det i mailen.)
Du er også velkommen til at hente et ansøgningsskema i Mødrehjælpens butik, Perlegade 69 i Sønderborg og aflevere det der igen.
-
Oplevelser og udflugter
I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Sønderborg Kommune til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til skov eller strand.
Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen. Det er gratis at deltage, og vi sørger for transport, forplejning og evt. entré.
Tilmelding
Udflugterne annonceres på Facebook, hvoraf tilmelding også vil fremgå.For at deltage i Mødrehjælpens aktiviteter og ture kan du kontakte lokalforeningen på Son.akt@mhj-lokal.dk og komme på vores mailingliste.
Gør en forskel sammen med os
Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.
Kontakt
Formand: Mette L. Hansen
E-mail: sonderborg@mhj-lokal.dk
Følg os på Instagram og Facebook
Generalforsamling
Støt
Besøg vores butik
Sønderborg lokalforening driver Mødrehjælpens butik. Her kan du finde velholdt børnetøj, legetøj og udstyr til børn. Du kan også amme og skifte dit barn.
Butiksoverskuddet går dels til aktiviteter for børnefamilier i sårbare situationer i Sønderborg og dels til at styrke og støtte børnefamilier i hele landet via Mødrehjælpens rådgivningsarbejde.