Mødrehjælpen Ballerup lokalforening
Mødrehjælpens lokalforening i Ballerup arrangerer aktiviteter og fællesskaber for gravide, forældre og børnefamilier. Lokalforeningen drives af frivillige, der arbejder for at skabe netværk og gode oplevelser for familier i lokalområdet.
-
Den Rullende Kagemand - fødselsdagshjælp
Vil du gerne give dit barn en festlig fødselsdag med kammeraterne, men har svært ved at få enderne til at mødes? Mødrehjælpens fødselsdagshjælp Den Rullende Kagemand giver dig mulighed for at søge om et bidrag til fødselsdagen. Den Rullende Kagemand består
- en kagemand/kagekone
- indkøb til fødselsdagen, hvor du handler sammen men frivillig, der betaler ved kassen. Der må købes for 500 kr.
- et gavekort på 200 kr.
Hvem kan ansøge om Den Rullende Kagemand?
Den Rullende Kagemand er for børn i alderen 3-15 år. Det er samtidig et krav, at du er bosiddende i Ballerup, Herlev eller Glostrup Kommune og at din økonomi er trængt, eller at du ikke har overskud til at holde fødselsdagen på grund af for eksempel sygdom.
Sådan ansøger du
Det er også muligt at søge via Mødrehjælpens butik, Centrumgaden 10. Her vil frivillige hjælpe dig med at få adgang til ansøgningsskemaet.
Ansøgningsfrist
Ansøg mindst 3 uger før afholdelsen af fødselsdagen. Alle ansøgere får direkte besked.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til bal.drk@mhj-lokal.dk.
-
Oplevelser og udflugter
I løbet af året inviterer vi børn og deres forældre fra Ballerup og Herlev til at deltage i forskellige aktiviteter og udflugter. Det kan være éndagsture til f.eks. forlystelsesparker eller en tur til skov eller strand.
Vores fokus er at give børn og forældre positive oplevelser og familieminder samt at styrke fællesskabet i familien og med de øvrige familier på turen. Det er gratis at deltage, og vi sørger for transport, forplejning og evt. éntre.
Tilmelding
For at deltage i Mødrehjælpens aktiviteter og ture kan du kontakte lokalforeningen på bal.akt@mhj-lokal.dk og komme på vores mailingliste. De fleste udflugter kan også ses på Facebook. Vi glæder os til at se dig og din familie. -
Startpakker
Er du nybagt eller kommende mor i Ballerup eller Herlev kommune, har du mulighed for at få udleveret en af vores startpakker.
Du kan som borger i Ballerup eller Herlev kommune henvende dig i vores butik i Centrumgaden 10 eller søge her.
Har du/I ældre børn, eller står du/I i en akut situation, er der mulighed for at få udleveret børnepakker. Du kan skrive direkte til ballerup@mhj-lokal.dk, så prøver vi at finde en løsning
-
Ønsketræet
Har du brug for hjælp til julegaven til dit barn?
En af vores aktiviteter har til formål at indfri konkrete julegaveønsker til børn i alderen fra 2 og op til 18 år. ( Max pris 300 kr.)
Du skal være bosiddende i Ballerup eller Herlev kommune for at kunne søge.
Hvordan ansøger jeg?
Et ansøgningsskema vil anvise præcist, hvordan du skal søge, og det er meget vigtigt besvare spørgsmålene i skemaet korrekt for at komme i betragtning til julegaverne.
Ansøgningsprocedure offentliggøres i løbet af oktober/ november måned.
Hvornår modtager jeg gaven?
Gaveønskerne bliver skrevet på papkort, som hænges på juletræer rundt omkring. På et kort kan fx stå: Dreng 10 år ønsker sig Ninja Lego. Mennesker, der komme forbi juletræerne, kan herefter tage et ønskekort ned af træet, købe gaven og aflevere den til et angivet sted. Alle gaverne bliver til sidst bragt til Mødrehjælpens lokalforening Ballerup, og du vil herefter få besked via mail om, hvornår du kan afhente gaven i Mødrehjælpens butik i Centrumgaden 10.
Ønsketræet er et samarbejde mellem Mødrehjælpens lokalforening i Ballerup (som dækker både Ballerup og Herlev) og Rotary Ballerup, Leo Pharma og Hilti A/S. Vores samarbejdspartnere får ikke din identitet at vide- kun oplysningen om ”barnets alder, køn og ønske”.
Hvis du i ansøgningsskemaet sætter kryds ved ”Ønsker du at få tilsendt information om andre aktivitetstilbud i Ballerup lokalforening”, gemmer vi dit navn og mailadresse i 12 måneder og vil i den periode sende dig mails om andre tilbud og aktiviteter, f.eks. gratis familieture. Du kan til enhver tid bede om at blive slettet fra listen.
Gør en forskel sammen med os
Alle i Mødrehjælpens lokalforeninger er frivillige, og vi har altid plads til nye i vores fællesskab. Hvis du eller en du kender, er interesseret i at blive frivillig i Mødrehjælpen, står vi klar til at høre fra dig. Læs mere om de forskellige måder at være frivillig på og kontakt os via formularen.
Kontakt
Formand: Joan Henriksen
E-mail: Ballerup@mhj-lokal.dk
Følg os på Instagram og Facebook
Generalforsamling
Materiale fra seneste generalforsamling:
Støt
Besøg vores butik
Ballerup lokalforening driver Mødrehjælpens butik. Her kan du finde velholdt børnetøj, legetøj og udstyr til børn. Du kan også amme og skifte dit barn.
Butiksoverskuddet går dels til aktiviteter for børnefamilier i sårbare situationer i Ballerup og dels til at styrke og støtte børnefamilier i hele landet via Mødrehjælpens rådgivningsarbejde.