Billeder, logoer, sprog- og designguide

Læs om Mødrehjælpens billedarkiv, find lokalforeningens logo og bliv klogere på sprog- og design.

01 Billeder

For at passe godt på de familier, der bruger Mødrehjælpens tilbud, benytter vi ikke billeder af familierne medmindre, de har givet udtrykkeligt og skriftligt samtykke til det.
Derudover bruger vi kun billeder, vi har ophavsret til dvs. vi har fået lov af den, der har taget billedet. Billeder hentet fra fx Google eller Facebook har vi ikke ophavsret til og vi risikerer at få bøder, hvis vi bruger dem.

Tre muligheder for at få billeder

  1. Mødrehjælpens billedarkiv

    Mødrehjælpen har nogle billeder og grafikker, som både Fonden og lokalforeninger må bruge. De ligger i vores online billedarkiv, hvor de frit kan downloades fra af medarbejdere og frivillige og bruges på alle platforme og medier.

    Klik her for at gå til billedarkivet.

    Vær opmærksom på at slette billedet efter brug
    Når du har downloadet billedet, ligger den i mappen Overførsler. Når du har brugt billedet til det, du skulle fx et opslag på Facebook eller i en folder, er det vigtigt, at du med det samme sletter billedet fra din computer/telefon/tablet igen. Hverken medarbejdere eller frivillige må have billeder af personer liggende lokalt på deres enheder. Har vi det, så overholder vi ikke persondataloven ved at kunne slette billederne, hvis personerne trækker deres samtykke tilbage og vi ikke længere må bruge materialet. For at kunne overholde persondataloven er det derfor vigtigt, at vi har alt vores materiale liggende ét samlet sted og ikke rundt på computere og telefoner. Skal du bruge billedet en anden gang, går du derfor bare ind i Skyfish igen og downloader det på ny.

    Kontakt
    Har du spørgsmål angående billeder eller ikoner, er du velkommen til at kontakte Mødrehjælpens kommunikationsafdeling på web@moedrehjaelpen.dk.

  2. Database med stockbilleder - må ikke bruges til billeder af personer

    Der findes forskellige databaser med stockbilleder, man gratis kan downloade. Disse billeder har man ret til at bruge, men hvis der er personer på billedet, man kan ikke vide om de har givet samtykke. Derfor må man kun bruge billeder uden personer på.

    Brug fx Pixabay eller Unsplash til af finde billeder.

  3. Tag selv billeder - husk at sikre skriftligt samtykke, hvis der er personer på

    Tager man selv billeder, er man sikret, de må bruges, som man har lyst – dog vær obs, hvis der er personer på billedet. Indhent altid skriftligt samtykke fra de portrætterede personer inden billederne bliver offentliggjort.

    Begræns fotos af deltagende familier. Familier skal kunne deltage anonymt i vores aktiviteter. Udvælg evt. enkelte familier, spørg de andre frivillige om de vil på et billede eller tag billeder fra aktiviteten, hvor man ikke kan identificere nogle personer. Undgå at bruge lokale familier på trykte materialer. Brug i stedet de fotos, som Mødrehjælpen har sikret rettigheder til (se punkt 1).

    Hent samtykkeerklæring.

    Gode råd ved indhentning af samtykke

Råd

Download retningslinjerne

Få uddybende informationer om retningslinjerne for brugen af foto og video som dokument her:

Retningslinjer for brug af foto og video.

 

02 Logo

Alle lokalforeninger har en logopakke med deres eget logo. Lokalforeningslogoerne er personlige og må kun bruges af den pågældende lokalforening. Klik på jeres lokalforening og hent en mappe med tre logoer i forskellig opløsning:

  • Ai/eps fil (til brug for grafikere og trykkeri)
  • Png (500pixel (til print, særlig god til digitale materialer)
  • Jpeg (500pixel) (til print)

Logofarver
CMYK 0, 100, 55, 0
RGB 215, 9, 71
#d70947

Mødrehjælpens logo og bomærke

Mødrehjælpens logoer kan anvendes til brugerrettede materialer. Vi anbefaler dog, at I anvender jeres lokalforeningslogo ved lokale foldere, plakater m.v. Bomærket skal I bruge som profilbillede på sociale medier.

For at gemme logo’erne: åben billedet ved at klikke på det. Højreklik herefter på billedet og vælg ”gem billede som…”. Vælg så hvor på computeren billedet skal gemmes.

Logofarver
CMYK 0, 100, 55, 0
RGB 215, 9, 71
#d70947

03 Sprog- og designguide

For at sikre, at Mødrehjælpen har et enkelt, genkendeligt og sammenhængende udtryk på tværs af alt vores materiale, skal alle ansatte og frivillige følge sprog- og designguiden. Det gør, at vi arbejder ensrettet og sammen styrker Mødrehjælpens brand.

For når vi ser ‘ens’ ud, så bliver vi også lettere at genkende. Derfor finder du her på siden en række spilleregler, der skal overholdes og hjælpemidler dertil.

Vejledningerne og skabelonerne vil løbende blive opdateret og tilpasset, når der opstår behov for dette.

Sprogguide

Det er vigtigt, at alle frivillige og ansatte bruger de samme begreber, så der ikke opstår forvirring om, hvad Mødrehjælpen står for. Derfor kan du blive klogere på vores nøgleord og
begreber om fx vores målgruppen, rådgivningen, Fonden og lokalforeninger i sprogguiden.

Designguide

I guiden finder du bl.a. information om:

  • Logo: Hvordan vores logo skal bruges i forskellige sammenhænge
  • Farver: Hvilke farver vi bruger. Vores primære farvepalette forbliver den samme og især den røde skal så vidt muligt altid være tilstede i alle materialer.
  • Skrifttyper: Hvilke skrifttyper vi bruger primært og sekundært. Open Sans er fortsat vores primære skrifttype.
  • Billeder: Hvordan vores billedstil skal være i forskellige situationer.
  • Illustrationer: Se eksempler på de illustrationer vi bruger og hvordan de kan bruges (find dem alle i Skyfish).
  • Guides til skabeloner: Hvordan man bruger de nye skabeloner til opslag på sociale medier, breve og notater, plakater og flyers.
  • Hent pixi-version af designguiden her. En kortere version med fokus på de relevante anbefalinger for frivillige
  • Hent hele designguiden her.
Skabeloner

Vi har lavet nye skabeloner, som følger den nye visuelle identitet. De eksisterende skabeloner vil løbende blive udskiftet, så de får det nye format. På siden her finder du tomme skabeloner, som du selv kan sætte det indhold i, du har behov for.

Videointro til redigering af PowerPoint-skabelon
youtube video

Kontakt

Kontakt Mødrehjælpens indholdsteam, hvis du har spørgsmål til kommunikation.

Kontakt