Et af de første skridt, når I har besluttet jer for at gå fra hinanden, er at finde ud af, hvor barnet skal bo fremover.
Barnets bopæl, når I går fra hinanden
Kontakt rådgivningen
Få rådgivning og støtte
Kontakt rådgivningen
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Ring op til en rådgiver
Skriv til en rådgiver
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Når I går fra hinanden, bliver separeret eller skilt, skal I finde ud af, hvor barnet skal bo. Læs her, hvordan det typisk foregår, og hvad bopælen betyder.
Genvej til sidens indhold
01 Er I enige om barnets bopæl?
Hvis I er enige, kan I aftale, hvem af jer barnet skal bo hos, og dermed hvem der skal være bopælsforælder og [samværsforælder].
Hvis I har [fælles [forældremyndighed]], har I også mulighed for at aftale, at I skal have [delt bopæl]. Gør I det, er I begge bopælsforældre efter den familieretlige lovgivning og skal derfor være enige om både væsentlige og overordnede forhold i barnets daglige liv. Læs mere om, hvad I skal beslutte i fællesskab ved fælles forældremyndighed.
Barnets delte bopæl har dog kun betydning for jeres indbyrdes forhold. Den delte bopæl har for eksempel ikke betydning for udbetaling af offentlige ydelser til barnet og barnet kan efter CPR-lovens regler stadig kun have folkeregisteradresse hos én af jer.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
samværsforælder
Når I ikke bor sammen, eller når I går fra hinanden, skelner man mellem bopælsforælder og samværsforælder.
Samværsforælderen er den af jer, som barnet ikke bor hos.
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, betyder det, at I begge skal være enige om alle beslutninger om barnet – også om overordnede forhold i jeres barns daglige liv.
delt bopæl
Hvis I har fælles forældremyndighed og ønsker at være forældre på lige fod, har I mulighed for at dele barnets bopæl mellem jer, så barnet får bopæl hos jer begge.
Barnets delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det betyder at den delte bopæl ikke har betydning for eksempelvis udbetaling af offentlige ydelser vedrørende barnet og CPR-lovens regler om bopælsregistrering af barnet. Barnet kan kun have folkeregisteradresse et sted.
En aftale om delt bopæl har den virkning, at I skal være enige om alle beslutninger om barnet. Også om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder for eksempel hvor barnet skal bo, og hos hvilken forælder barnet skal være bopælsregistreret i CPR. Fordelingen af samværet med jeres barn, herunder om jeres barn skal opholde sig mest hos én af jer, skal I også være enige om.
Når I aftaler delt bopæl, bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og I må selv indgå de aftaler, I har brug for. I vil derfor ikke kunne søge om at få fastsat et samvær i Familieretshuset, hvis I ønsker at bevare jeres aftale om delt bopæl.
Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig og kræver ikke registrering for at være gyldig. I kan dog bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at I har aftalt delt bopæl, men barnet vil stadig kun have en folkeregisteradresse.
Aftalen har kun betydning mellem jer forældre, og I kan selv beslutte, om aftalen skal betinges af geografiske afstande. Vælger en af jer herefter at flytte længere væk end aftalt, kan den anden af jer inden for en måned efter flytningen få barnets adresse ved at henvende sig til folkeregistret.
Hvis I bliver uenige om aftalen om delt bopæl, skal man bare meddele den anden forælder, at man ikke længere ønsker delt bopæl. I har dog fortsat delt bopæl, indtil I har aftalt, hvem der skal have bopælen eller bopælen er afgjort ved Familieretten.
02 Er I uenige om barnets bopæl?
Når I går fra hinanden, kan I godt fortsætte med at have [fælles [forældremyndighed]] over jeres barn – også selvom I er uenige om, hvor barnet skal bo.
Bliver I ikke enige om, hos hvem af jer barnet skal have sin bopæl, kan I starte en sag om bopæl i [Familieretshuset]. Du kan finde ansøgningsskemaet om bopæl her.
Vær opmærksom på at Familieretshuset tilbyder hjælp i form af rådgivning, før du sender din ansøgning.
Læs mere her: Tal med en rådgiver, før du ansøger om ændring af barnets bopæl.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
03 To mulige mødeformer i en sag om barnets bopæl
[Familieretshuset] vil efter en screening af sagen beslutte, hvilken af de to mødeformer herunder I skal indkaldes til.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
-
Familiemægling
På et familiemæglingsmøde, der ledes af en børnesagkyndig, er der fokus på at hjælpe jer med at nå til enighed, støtte jer I at samarbejde og hjælpe jer med at få lavet en aftale om bopælen og samværet.
Hvis I ikke kan nå til enighed på et eller eventuelt flere familiemæglingsmøder i Familieretshuset, vil sagen overgå til en jurist i Familieretshuset. Juristen hjælper med at gøre sagen klar til Familieretten, der træffer afgørelse om, hvor jeres barn skal bo fremover.
Læs mere om familiemæglingsmøder på Familieretshusets hjemmeside.
Mødrehjælpen tilbyder, at forældre gratis kan få en frivillig bisidder med til møder i Familieretshuset. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte – og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere.
-
Familieretlig udredning
Hvis Familieretshuset på baggrund af screeningen af jeres sag indkalder jer til en familieretlig udredning, vil fokus være på at undersøge og lave en grundig beskrivelse af jeres barns trivsel og de forhold, som påvirker barnets liv og hverdag.
Familieretshuset vil undervejs sørge for at give jer og ikke mindst jeres barn støtte og rådgivning. Læs om børn i Familieretshuset og barnets kontaktperson.
Når sagen er udredt og beskrevet i Familieretshuset, vil sagen inklusiv eventuelle indhentede dokumenter, udtalelser og en eventuel børnesagkyndig undersøgelse gå videre til Familieretten, der træffer afgørelsen om, hvor jeres barn skal bo fremover.
Læs mere om familieretlig udredning på Familieretshusets hjemmeside.
Mødrehjælpen tilbyder, at forældre gratis kan få en frivillig bisidder med til møder i Familieretshuset. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte – og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere.
04 Når Familieretten træffer afgørelse om bopæl
[Familieretten] træffer afgørelsen efter en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.
Familieretten skal ligesom [Familieretshuset] have fokus på barnets behov og trivsel under behandlingen af sagen. Det vil derfor i nogle tilfælde, men ikke i alle tilfælde, være jeres barns eventuelle [kontaktperson] fra Familieretshuset, der følger med over i retten og fungerer som en støtte og rådgiver for barnet, og om nødvendigt står for en [børnesamtale] i retten.
Samtidig med at Familieretten behandler sagen, kan jeres barn godt bruge Familieretshusets forskellige tilbud, for eksempel muligheden for at deltage i en børnegruppe.
Læs mere om muligheden for hjælp til barnet, når I går fra hinanden.
Læs mere om barnets bopæl ved at finde din situation på Familieretshusets hjemmeside.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
børnesamtale
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær er det vigtigt at finde ud af, hvad der er bedst for jeres barn. Barnets perspektiv kan for eksempel belyses ved en samtale med en børnesagkyndig, der giver barnet mulighed for at fortælle om sin oplevelse af sagen og sine eventuelle ønsker til, hvor det skal bo, og hvor meget samvær der skal være.
Der er ikke nogen fast aldersgrænse for, hvornår et barn kan inddrages direkte i sagen. Ofte indkaldes et barn til en børnesamtale fra 6-7 års alderen, men det afhænger af barnets modenhed.
Samtalen er et tilbud til barnet, og det er derfor op til barnet at bestemme, om det vil sige noget, og hvor meget det vil sige. Selvom barnet har ret til at komme med sin mening, betyder det ikke, at det er barnet, der bestemmer, hvordan sagen skal afgøres.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
kontaktperson
Familieretshuset skal udpege en fast kontaktperson for et barn, der er involveret i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær – medmindre der er tale om enkle sager, hvor forældrene er enige.
Kontaktpersonen er en børnesagkyndig medarbejder, som udover at støtte og rådgive barnet også skal sørge for, at barnets perspektiv og synspunkter kommer bedst muligt frem. Det er som udgangspunkt kontaktpersonen, der afholder en eventuel børnesamtale med barnet, og som forbereder barnet på en eventuel børnesagkyndig undersøgelse.
Hvis den familieretlige sag kommer i Familieretten, vil barnet i nogle situationer fortsat have den samme kontaktperson, mens sagen bliver behandlet i Familieretten. I andre situationer vil det være en ny børnesagkyndig, der er tilknyttet Familieretten, som taler med barnet.
05 En svær periode, mens I venter på afklaring
Den periode, hvor I har besluttet jer for at gå fra hinanden, men eventuelt stadig bor under samme tag, kan være hård at komme igennem. I er nødt til fortsat selv at lave aftaler om jeres barn – herunder hvem af jer der skal være sammen med barnet og hvornår – alt efter hvad I kan blive enige om.
Der vil typisk gå en længere periode fra en af jer har startet en sag om barnets bopæl i [Familieretshuset], til der ligger en afgørelse fra [Familieretten] om, hvem af jer der skal være bopælsforælder fremover.
I denne tid med usikkerhed om hvor barnet får sin endelige bopæl, er det vigtigt at holde fokus på, hvad der er bedst for jeres barn og tænke over, at barnet får mulighed for at have tid med jer begge.
Som du kan læse nedenfor, er det i denne periode vigtigt at være opmærksom på, at det kan være vanskeligere for dig senere at blive bopælsforælder, hvis du flytter fra jeres fælles bopæl.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
Familieretten
Familieretten hører under landets byretter og behandler sager fra Familieretshuset. Herunder sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Alle sager starter i Familieretshuset, men hvis forældrene ikke bliver enige, vil Familieretshuset overgive sagen til Familieretten, når alle nødvendige oplysninger i sagen er indhentet.
Familieretten træffer afgørelse i:
– Komplekse sager, der behandles i det familieretlige udredningsspor (læs om de såkaldte § 7 sager her)
– Sager hvor der er uenighed om bopæl og/eller forældremyndighed.
– Sager om samvær, hvor Familieretshuset vurderer, at afgørelsen om samvær vil få indgribende betydning for barnet.
Hvis du klager over Familieretshusets afgørelse i en sag, vil klagesagen blive behandlet af familieretten. Familieretten behandler som udgangspunkt klagen på skriftligt grundlag. Dette betyder, at der ikke skal afholdes møder i familieretten.
Det er også Familieretten, der skal tvangsfuldbyrde afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Danmarks Domstole har lavet denne video, som giver indsigt i forløbet, når en sag kommer til Familieretten fra Familieretshuset.
06 Hvis du flytter fra jeres fælles hjem
Hvis du flytter fra jeres fælles bolig, kan du normalt ikke flytte barnets folkeregisteradresse uden accept fra den anden forælder, hvis I har [fælles [forældremyndighed]]. Udgangspunktet er derfor, at barnet beholder sin folkeregisteradresse i jeres tidligere fælles hjem.
Den af jer, der flytter væk fra jeres tidligere fælles hjem, har selvfølgelig stadig mulighed for at blive bopælsforælder, men det er vigtigt at være opmærksom på, at tiden, der går, kan gøre det mere vanskeligt.
Når det er på plads, hvem af jer barnet skal bo hos, kan I lave en aftale om, hvor meget barnet skal være hos samværsforælderen – en samværsordning. Læs om, hvordan I kan lave en samværsordning, når I går fra hinanden.
fælles forældremyndighed
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles.
Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv.
Hvis I har delt bopæl, skal I dog begge være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.
Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:
Fælles beslutninger
– Værgemål
– Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
– Skolevalg, videreuddannelse
– Skolefritidsordning
– Risikobetonet fritidsaktivitet
– Flytning udenlands
– Navnevalg
– Religiøse forhold
– Ægteskab
– Pas
Bopælsforælderen/forældre med delt bopæl
– Direkte daglig omsorg
– Daginstitution
– Fritidsaktiviteter
– Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
– Skolepsykolog
– Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderen
– Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
– Fritidsaktiviteter
forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden, skal beskytte barnet, tage sig af det og sørge for mad, tøj og bolig. Derudover har man ret til at bestemme alt, hvad der er af betydning for barnet. For eksempel hvor barnet skal bo, gå i skole, om barnet skal have pas og så videre.
Har du den fulde forældremyndighed, kan du selv træffe alle beslutninger om barnet. Du behøver ikke at spørge den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder – for eksempel ret til samvær. Der er samme ret til samvær, uanset om vedkommende har del i forældremyndigheden eller ej.
Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden oftest være fælles. Forældremyndighed registreres i CPR. Hvis du kommer i tvivl om forældremyndigheden over jeres barn, kan du kontakte dit lokale folkeregister.
07 Midlertidig afgørelse om bopæl
Hvis der opstår en situation, hvor barnet kommer i klemme mellem jer, kan I søge [Familieretshuset] om at træffe en [midlertidig afgørelse] om, hvor barnet skal have bopæl, mens sagen om (den endelige) bopæl behandles.
midlertidig afgørelse
Hvis I er uenige om forældremyndigheden, jeres barns bopæl eller samværet, kan du bede Famlieretshuset om at træffe en midlertidig afgørelse, mens den endelige sag bliver behandlet. Hvis din sag om forældremyndighed eller barnets bopæl er kommet for Familieretten, kan du på samme måde bede retten om at træffe en midlertidig afgørelse. Familierethuset skal træffe midlertidige afgørelser hurtigst muligt og så vidt muligt inden fire uger.
– Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl gælder, indtil I får en endelig afgørelse eller selv laver en aftale om forældremyndigheden eller barnets bopæl.
– En midlertidig afgørelse om samvær, der er truffet under en sag om samvær gælder, indtil I får en endelig afgørelse om samværet eller selv laver en aftale om samværet.
– Midlertidige afgørelser om samvær, som er truffet under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, bliver derimod automatisk endelige, når I har fået en endelig afgørelse eller lavet en aftale om forældremyndigheden eller om barnets bopæl.
Bemærk, at Familieretshuset i nogle tilfælde også har mulighed for at træffe en såkaldt afgørelse om kontaktbevarende samvær.
Familieretshuset
Familieretshuset er en myndighed under Social- og Boligministeriet. Familieretshuset har til opgave at behandle sager, som handler om familien. Det kan blandt andet være sager om faderskab, separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag.
Familieretshuset er indgangen til det familieretlige system. Alle sager starter her.
Se her, hvor Familieretshusets afdelinger ligger.
Hvis du som forælder skal til et møde i Familieretshuset (hvor barnet ikke deltager), kan du få en frivillig bisidder fra Mødrehjælpen med. Bisidderen forholder sig neutralt til sagen og fungerer som en støtte til dig og et ekstra sæt ører. Læs mere om Mødrehjælpens bisiddere her.
08 To forældreroller – forskellige rettigheder
Bopælsforælderen er den forælder, som har adresse sammen med barnet. Bopælsforælderen kan træffe nogle beslutninger på egen hånd som for eksempel at flytte jeres barn indenfor landets grænser (med seks ugers varsel).
Hvis I er uenige om, hvor barnet skal gå i daginstitution, er det også bopælsforælderen, som kan tage den endelige beslutning.
Bopælsforælderen modtager desuden økonomisk støtte til barnet fra staten, og hvis samværsforælderen ikke på anden måde opfylder sin forsørgerforpligtelse over for barnet, er det også bopælsforælderen, der har krav på børnebidrag fra samværsforælderen.
Samværsforælderen er den anden forælder, som kan afgøre mere dagligdags spørgsmål, når barnet er på [samvær]. For eksempel, hvad barnet skal lave i sin fritid, sengetider og kammerater.
samvær
Kontakten mellem barnet og den af jer, som barnet ikke bor sammen med. Barnet har ret til begge sine forældre. I kan altid selv aftale, hvordan samværet skal være. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få samværet fastsat i Familieretshuset eller Familieretten
Bemærk, at hvis I har aftalt delt bopæl, kan du ikke starte en sag om samvær i Familieretshuset, før du har oplyst den anden forælder om, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Samværets omfang er:
Når man taler om den tidsmæssige udstrækning af samværet, tæller man antallet af overnatninger i løbet af en 14-dages periode.
Det vil sige, at en 9/5-ordning betyder, at jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14-dages periode.
En 7/7-ordning, der også kaldes en deleordning, betyder, at barnet har lige mange overnatninger hos jer begge to over en 14-dages periode
-
Hvor meget bestemmer bopælsforælderen?
Det er ikke sådan, at bopælsforælderen alene bestemmer over barnet. Hvis I har fælles forældremyndighed, er I stadig fælles om de mere alvorlige og betydningsfulde beslutninger.
Som bopælsforælder må du flytte med barnet indenfor landets grænser – du har dog pligt til at give den anden forælder besked senest seks uger inden flytningen. Dette kaldes varslingspligten.
Læs mere om, hvilke beslutninger I er fælles om, og hvad bopælsforælderen kan beslutte alene.
-
Hvordan beslutter man, hvem der skal være bopælsforælder?
Som regel bliver forældrene enige om, hvem barnet skal bo hos ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Hvis én af jer skal have barnet mest, så vil den forælder være bopælsforælder.
Når I skal beslutte, hvem af jer der skal have barnet boende, kan I for eksempel tænke over barnets ønsker, hvem barnet er mest knyttet til, og hvordan det vil være for barnet eventuelt at starte i en ny institution eller skole, hvis flytningen kræver det.
Hvis I ikke kan blive enige om, hvem barnet skal bo hos, kan I søge hjælp hos Familieretshuset.
Læs mere, hvis I ikke kan blive enige om barnets bopæl.
-
Hvilken økonomisk støtte har bopælsforælderen ret til?
Som bopælsforælder har man ret til støtte fra det offentlige og kan søge om børnebidrag fra den anden forælder.
- Bopælsforælderen får som udgangspunkt udbetalt halvdelen af børne- og ungeydelsen, hvis der er fælles forældremyndighed. Det er et økonomisk tilskud fra staten, som alle forældre får til deres børn.
- Bopælsforælderen har mulighed for at søge om børnetilskud.
- Bopælsforælderen kan få børnebidrag fra den anden forælder, medmindre denne på anden måde lever op til sin pligt til at forsørge barnet
Få overblik over mulighederne for økonomisk støtte til forældre.
Artiklen er senest opdateret den 16. oktober 2025.
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe
Skriv til en rådgiver
Tal med en rådgiver
Har du brug for at tale med os nu? Vi sidder klar ved telefonerne til at lytte og give dig gode råd. +45 33 45 86 00. Det er gratis og anonym rådgivning.
Telefonen lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
Ring op til en rådgiver
Skriv til en rådgiver
Husk, at du også altid kan skrive til os, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage
Her kan du læse mere om vores kontaktmuligheder
Chat med en rådgiver
Ingen spørgsmål er for små eller for store. Start en chat med en af vores rådgivere og få støtte i din situation. Start chat. Vi svarer normalt inden for få minutter.
Chatten lukker snart og du kan alternativt skrive til en af vores rådgivere, så kontakter vi dig indenfor 2 hverdage.
