Materialer og inspiration til indsatsen i bestyrelsen
Bestyrelsen sætter rammerne for lokalforeningens samlede engagement. Bestyrelsen er økonomisk og juridisk ansvarlig for lokalforeningens samlede virke.
Find råd og vejledning om bestyrelsens ansvar, økonomi og organisering.
Bestyrelsen sætter rammerne for lokalforeningens samlede engagement. Bestyrelsen er økonomisk og juridisk ansvarlig for lokalforeningens samlede virke.
Håndbogen Drift af lokalforening giver vejledning og hjælp til din rolle som bestyrelsesmedlem og arbejdet i bestyrelsen. Årshjulet for lokalforeninger beskriver de tilbagevendende opgaver, som bestyrelsen skal forholde sig til i løbet af året.

Værktøjerne her kan hjælpe jer med at holde styr på økonomien og skabe sammenhæng mellem budget og regnskab. Regnskabsinstruksen bliver løbende revideret. Udover materialerne nedenfor kan du finde videokurser til udarbejdelse af budget og årsregnskab ved at trykke på ”Link til online økonomikurser” i listen herunder.
Bestyrelsen for Mødrehjælpens lokalforening udarbejder hvert år senest 31. oktober en handleplan for det kommende års fokusområder og aktiviteter i lokalforeningen.
Som supplement til handleplanen kan I udfylde en aktivitetsskabelon for hver af de aktiviteter, som I planlægger at gennemføre. Aktivitetsskabelonen er et arbejdsredskab, der giver overblik over, hvilke ressourcer (økonomiske og frivillige hænder) I skal bruge for at gennemføre den enkelte aktivitet.
Alle lokalforeninger skal holde deres årlige generalforsamling senest den 1. marts, så bestyrelsen kan være repræsenteret på det ordinære repræsentantskabsmøde i april. Senest senest fem hverdage efter sendes referat fra generalforsamling, bestyrelsens beretning og godkendte regnskab til sekretær Birgit Jensen på bij@moedrehjaelpen.dk Når bestyrelsen er konstitueret, skal I sende en opdateret liste over bestyrelsens medlemmer til Birgit.
I Mødrehjælpen har vi særlige vedtægtsbestemte formalia ved en generalforsamling. Det er en god ide at læse lokalforeningens vedtægter for de præcise regler for generalforsamlingen samt de formelle regler for bestyrelsesmøderne og konstitueringen af bestyrelsen. Find inspiration og anbefalinger herunder samt i håndbogen om bestyrelsesarbejdet.
I bestyrelsen er du med til at sætte rammen omkring lokalforeningens samlede engagement, og du er med til den overordnede planlægning og koordinering af lokalforeningens arbejde. Bestyrelsen er også stedet, hvor I sikrer sammenhæng og trivsel blandt frivillige i lokalforeningen og der, hvor økonomien forvaltes forsvarligt.
For at blive en del af bestyrelsen skal du være medlem af den lokalforening, hvor du gerne vil sidde i bestyrelsen.
Har I spørgsmål til drift af lokalforening, kan I kontakte jeres frivilligkonsulent her.
For 50 kr. kan et barn få...
Beløb